Annonce
Holstebro

Det skulle være en parade, så en fest - til sidst blev de syv mand på en plæne for at hædre Bongo

Klaus Warming og de øvrige veteraner viste respekt i weekenden i anledning af FN's 75 års fødselsdag, som efter mange krumspring endelig blev markeret. Foto: Morten Stricker
Aflysning, aflysning og aflysning. Men FN og faldne kammerater skulle hædres. Og det samme gjaldt "Danmarks nok mest tålmodige veteran."
Annonce

Holstebro: - Giv agt. Skal vi komme i gang?

Mundbindet er trukket på, og under det den alvorlig mine hos Klaus Warming, som han ser rundt på den lille skare ved Ladens parkeringsplads.

- Vi er samlet for at ære de kammerater, som tog for tidligt herfra, siger han få øjeblikke senere.

Der er et minuts stilhed, lidt flere ord, en kransenedlæggelse ved mindestenen på plænen mellem Laden og Holstebro Museum - og så faktisk ikke så meget andet, før seancen i løbet af godt fem minutter er overstået.

Det synes alt sammen noget antiklimatisk, når man kender forhistorien. For der var planlagt så meget mere...

- Men vi kunne ikke lade denne dag passere uden dog at gøre noget, konkluderer Klaus Warming.

Annonce

Ak

Klaus Warming er formand for Danmarks Veteraner Nordvest, og her havde man store planer. FN's 75 års fødselsdag skulle ikke gå stille for sig.

Årligt mødes veteranerne på en kro - samme sted, samme tid - og alligevel havde krofatter overbooket sig, så der ikke var plads.


Jeg er sikker på, at hvis Nato trak sig ud, ville balladen bryde ud med det samme. Så ville serberne komme stormende.

Niels Tinggaard Olesen.


- Vi havde lagt op til det helt store: En parade med efterfølgende sammenkomst. Det skulle være så stort, at vi først ville bruge Dragonkasernen, men dér måtte regimentschefen pludselig meddele, at man var nødsaget til at lukke for civile, forklarer Klaus Warming.

Corona spillede nemlig veteranerne et puds.

Niels Tinggaard Olesen fik endnu en medalje til samlingen overrakt af Klaus Warming. Foto: Morten Stricker

- Så prøvede vi Laden, men ak. Allerede før tilmeldingen var forbi, kunne vi se, at kun halvdelen af de tilmeldte måtte være der. Prinsens Musikkorps skulle ellers være kommet, men et forsamlingsforbud dengang på 50 personer forslog som en skrædder i helvede. Så vi aflyste arrangementet, sukker Klaus Warming.

Se, med så megen modgang havde de fleste nok bare ladet 75 årsdagen være 75 årsdag. Men veteraner er vant til at tage kampen op.

- Vi måtte gøre noget, så valget faldt på denne lille ceremoni.

Annonce

Bongo

Ceremonien var personificeret ved Niels Tinggaard Olesen, der har kaldenavn Bongo. Traditionen tro skal en veteran dekoreres med Nobels Fredsprismedalje for FN-tjeneste. I år tilfaldt æren Niels.

- Niels, du er nok Danmarks mest tålmodige veteran. Du skulle have haft din medalje sidste år på denne dag, men på dagen var du udsendt til Kosovo. Vi aftalte, at når du kom hjem, skulle du have den ved først given lejlighed. Men ak, den blev Corona-aflyst og den næste og den næste. Nu er du her og tillykke med medaljen, du har virkelig fortjent den, lød ordene fra Klaus Warming.

Hovedpersonen selv havde taget alle aflysninger og ventetiden mere køligt.

Han modtog gladeligt medaljen, men den var én blandt en håndfuld andre, forklarede Niels Tinggaard Olesen, der bor i Borbjerg og arbejder på kasernen i Skive.

Han var udsendt i 1992/1993 til Irak og Kuwait. Efter en afstikker til det civile arbejdsliv vendte han tilbage til militæret, og sidste år var han i tre måneder udsendt til Kosovo.

Der var fanevagt med FN-fane, og en krans blev lagt ved mindestenen, der hviler ud til Sønderbrogade. Foto: Morten Stricker

- Jeg var dernede som forsyningsmand. Jeg skulle sørge for, at drengene havde det, de skulle bruge. Og jeg fik set landet. Flot natur, men møgbeskidt, konkluderer han.

Og skulle man tro, at Kosovo for længst er faldet til ro i skøn forening, så kan man ifølge et øjenvidne godt tro om.

- Jeg er sikker på, at hvis Nato trak sig ud, ville balladen bryde ud med det samme. Så ville serberne komme stormende. I selve Kosovo var der ro, men jeg husker, at vi en dag besøgte en far og hans søn i en lille, gammel serbisk by. Vi følte os ikke truet, men faderen skulede bare til os, mens sønnen "accepterede", at vi var på besøg. Så spændingerne dernede eksisterer stadigvæk.

Og set i det lys er aflyste parader og sammenkomster naturligvis småting, trods alt...

Foto: Morten Stricker
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Nu går det fint i blæst fra sydvest

Struer

Ekstra julegave som tak for indsatsen

Annonce