Annonce
Danmark

Hvis uheldet er ude: Det skal du gøre, når du påkører et dyr

Det gælder om at holde ekstra øje med dyr langs vejen, når man passerer sådan et skilt. Foto: Søren Plovgaard
Oktober og november er de måneder, hvor flest dyr bliver påkørt i trafikken. Her kan du finde ud af, hvad du skal gøre, hvis du er så uheldig at påkøre et dyr.

Det er højsæson for påkørsler af dyr i trafikken, og derfor kan det være godt at vide, hvad man skal gøre, hvis man er så uheldig at påkøre et dyr.

Men der er flere muligheder, og det, man skal gøre, afhænger af situationen.

Hvis dyret er såret, men fortsat er levende efter påkørslen, skal man kontakte Dyrenes Beskyttelse på 1812. Så kommer der en og tager sig af dyret, og afliver det, hvis det er nødvendigt.

- Et såret dyr vil formentlig forsøge at stikke af, og så skal man ikke følge efter det, fortæller Karsten Falk Hansen, planlægger ved Falck og ansvarlig for uddannelse og udvikling af Falcks jægere.

- Man skal derimod tydeligt markere stedet. Det kan for eksempel være med en pose eller med noget jord.

Hvis dyret løber væk vil Dyrenes Beskyttelse sende en schweisshundefører, der kan spore det sårede dyr.

Står man derimod i den situation, at det påkørte dyr er dødt som følge af påkørslen, skal man kontakte Falck, der så enten selv rykker ud, eller henvender sig til den pågældende kommune. Her er det vigtigt, at man trækker dyret ind i rabatten, så det ikke ligger til fare for andre trafikanter.

Også her kan man markere stedet med en pose eller lignende, så Falck kan finde det.

Annonce

Kan aflive det selv

Man må også godt selv aflive dyret, men det skal gøres hurtigt og smertefrit.

- Man skal være hundrede procent sikker på, at man kan gøre det, og at man kan finde ud af det. Ellers skal man ringe, siger Karsten Falk Hansen og tilføjer:

- En jæger vil typisk stikke en kniv i hjertet eller nakken, men det skal man ikke selv forsøge. Slå hellere dyret ud med en hjulnøgle eller lignende. Man skal bare være sikker på, at det ikke kommer til at lide mere.

Derudover er det vigtigt, at man holder afstand, hvis dyret forsøger at løbe væk, da de kan være aggressive. Man skal altså ikke begynde at følge efter et dyr, der stikker af.

- En schweisshundefører skal nok finde dyret, hvis det løber væk, siger Karsten Falk Hansen.

Hjortepåkørsler i din kommune

På kortet fra Dyrenes Beskyttelses Vagttelefon 1812 kan du klikke på din kommune og se, hvor mange hjortepåkørsler der blev anmeldt i 2018.


Ejeren bestemmer over husdyret

Hvis det viser sig, at det er et husdyr, man har påkørt - det vil ifølge tal fra Dyrenes Beskyttelse oftest være en kat - er det dog ikke altid op til Dyrenes Beskyttelse at beslutte, om dyret skal aflives.

I første omgang vil de forsøge at finde frem til ejeren, og så vil det være ejeren, der skal give tilladelse til det, ligesom det også er ejeren, der så skal betale.

I nogle tilfælde kan det dog være, at det er dyrets kvæstelser, der afgør det.

- Det kan ske, at Dyrenes Beskyttelse vurderer dyret til at være så hårdt kvæstet, at der ikke er anden udvej end at aflive det, siger Karsten Falk Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det var kun de pæne ord

I de seneste år har folketingspolitikerne fra mange partier nærmest stået i kø ved Høfde 42, hvor de har lovet, at der skulle ske noget, og de ville foreslå, der skulle mange penge af til oprensningen. På samtlige vælgermøder på Lemvigegnen op til det seneste folketingsvalg var der ikke et eneste parti, der ikke mente, der skulle sættes penge af, og det skulle være nu. Ikke mindst partier, som i dag er en del af regeringsgrundlaget, har været i offensiven for at fortælle, at her var de i front, og de ville arbejde for pengene til ikke blot Høfde 42, men alle generationsforureningerne i Danmark. Så kom finanslovforslaget. Og hvad indeholdt det? Ikke en krone til Høfde 42 endsige til andre af generationsforureningerne. Skuffende må man sige - ja, vel nærmest utroværdigt. Når man nu har fået magt til at gøre, som man har agt, så er det sølle, at man prioriterer anderledes, end hvad man har sagt, da det gjaldt om at skaffe stemmer til valget. Men det viser endnu en gang, at når det kommer til toppolitik på Christiansborg, så fylder det ikke meget, hvad der optager sindene i de dele af landet, der ligger langt væk fra Christiansborg. Derfor er man måske heller ikke så overrasket. Høfde 42-problematikken er flere gange tidligere sendt til hjørnespark, når der skulle findes penge - uanset de mange gyldne ord, der er blevet sagt på forhånd. Men måske troede man mere på det denne gang, fordi også Region Midtjylland havde taget teten og sat penge af til, at nu skal der ske noget, inden klimaudfordringerne gør, at depotet bliver oversvømmet med flere storme og stigende vandstand. Men heller ikke regionsrådsmedlemmerne kunne påvirke deres egne partiers topfolk til at prioritere det at få ryddet op. Og hvad lyder svaret så, når man spørger politikerne om, hvad der nu skal ske? Jo, de vil arbejde hårdt på, det kommer på næste års finanslov. Hvem er det lige, der vil tro på, at det så vil ske? Det kræver en ualmindelig stor optimisme.

Erhverv

Ny chef i spidsen for lokal bank

Annonce