Annonce
Erhverv

Det lokale lægehus blev reddet

Lise Holm sammen med læge Jens Christian Jensen foran lægehuset i Haderup. Arkivfoto: Lars Rask Vendelbjerg
Godt 500 patienter er blevet tilknyttet lægehuset i Haderup, som dermed har fået sit økonomiske fundament sikret.

Haderup: Der var stor glæde og begejstring i Haderup, da byens lægehus blev genåbnet i september sidste år efter ti år uden en lægepraksis i byen. Lægehuset blev drevet som en satellit-klinik af Sunds Lægehus.

Men det kneb med at få økonomi i driften på grund af for få tilknyttede patienter. Derfor overvejede klinikkens indehaver Dorthe Hagensen at opgive projektet. Men nu er patientantallet i løbet af nogle måneder vokset fra 350 til 500. Dermed er klinikken rentabel at drive, og Dorthe Hagensen har netop meldt ud, at satellitordningen fortsætter.

- Det er dejligt og en stor lettelse.

Det siger Lise Holm, Stavlundvej i Haderup, der med et læserbrev i avisen i januar var med til at sætte gang i opbakningen.

- Kære borgere i Haderup og omegn kom nu hen til computeren, gå ind på borgerservice.dkog tilmeld dig/jer til Lægehuset i Sunds og få dermed mulighed for at komme til læge i Haderup, lød hendes opfordring.

Hun har lige siden forsøgt at påvirke omgivelserne.

- Men mange andre har også gjort en stor indsats, blandt andet ved at skrive på Facebook, fortæller hun.

Hun kan fint nøjes med at bruge lægehuset de tre halve dage, det er åbent.

- Men det er heller ikke et stort problem at tage til Sunds, hvis der bliver behov for at besøge lægehuset der akut, tilføjer hun.

Lægehuset er på deltid bemandet af den tidligere praktiserende læge i Haderup, Jens Christian Jensen, der var gået på pension.

- Fra starten lovede jeg at være med det første år, altså indtil 1. september i år. Men jeg har været meget glad for at komme i gang igen i Haderup, og med kun to halve dages arbejde ugentlig er det jo ret så overkommeligt.

- Det er dejligt at bevare kontakten til sit fag, så jeg regner med at fortsætte lidt længere end det anførte, lidt afhængig af, hvordan bemandingen i lægehuset i Sunds er, fortæller han.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Annonce