Annonce
Struer

Det koster, når det går skidt

Et eksternt rådgivningsfirma gennemgår nu budgetterne på Jobcenter Struer. Arkivfoto: Morten Stricker
Andelen af borgere med behov for især permanente ydelser som fleksjob og førtidspension er voksende på landsplan - men endnu mere udtalt i Struer

Struer: Da Struer Kommune fik vedtaget et budget for 2020, blev det i forbindelse med budgetforliget mellem samtlige partier i byrådet, besluttet, at budgetterne på Jobcenter Struer skulle ses efter i sømmene.

En beslutning, der blev truffet, da politikerne i byrådet måtte konstatere, at Struer Kommune har forholdsvis høje udgifter på arbejdsmarkedsområdet i forhold til nabokommunerne, og der er nu fundet et eksternt rådgivningsfirma, som er gået i gang med opgaven.

- Vi forventer at kunne fremlægge resultaterne for byrådet til februar, fortæller Lotte Junker Pedersen, direktør i Struer Kommune.

Målet er, at udgifterne til drift af Jobcenter Struer og udbetaling af både midlertidige og permanente ydelser på i alt cirka 290 milloner kroner skal reduceres med to millioner kroner i 2020, tre millioner kroner i 2021 og det endelige mål er så en besparelse på området på fem millioner kroner i 2023.

Annonce

Vi forventer at kunne fremlægge resultaterne for byrådet til februar.

Lotte Junker Pedersen, direktør, Struer Kommune.

Ekstraregning

Baggrunden er ifølge en midlertidig analyse af arbejdsmarkedsområdet i Struer Kommune en udvikling hen over det seneste års tid, hvor andelen af borgere med behov for en eller anden form for økonomisk støtte i forbindelse med enten sygdom eller arbejdsløshed er vokset.

Dette gør sig gældende på landsplan, og det samme sker i de øvrige kommuner i Nordvestjylland.

- Men tendensen i Struer er mere udtalt, lyder det i indledningen til den indledende analyse, som medlemmerne af social-, sundheds- og arbejdsmarkedsudvalget i Struer Kommune har fået for at kunne gøre status over udviklingen.

Den mest markante udvikling har været en vækst i antallet af borgere i Struer Kommune, som enten er bevilget fleksjob eller førtidspension, de såkaldte permanente offentlige ydelser, og desuden er der også flere på midlertidige ydelser, når man ser på en opgørelse over udviklingen fra juli 2018 til juli 2019.

- En stigning på 80 personer på offentlig forsørgelse i løbet af et år er markant for en kommune som Struer, og specielt når 70 af personerne er overgået til permanente forsørgelsesydelser, skriver forvaltningen:

- Økonomisk betyder en udvikling, hvor Struer Kommune adskiller sig negativt fra landstendensen, at der bliver en ekstraregning, som skal betales.

Antallet af borgere på midlertidige ydelser var således i juli 2019 oppe på 1148, og så var der bevilget fleksjob eller førtidspension til 1313.

Afklaring

Det helt store spørgsmål bliver nu, om Struer Kommune vil satse på at få antallet af ydelser bragt på niveau med de øvrige kommuner i landsdelen, eller om det er driften af Jobcenter Struer, der skal optimeres for at finde de forventede besparelser i både 2020 og årene frem mod 2023.

- Det er dét, vi gerne vil have afklaret med den budgetanalyse, vi har bestilt, siger formanden for social-, sundheds- og arbejdsmarkedsudvalget i Struer Kommune, John Christoffersen (S).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce