Annonce
Struer

Store bekymringer om sammenlægning: - Det vil være et alvorligt slag mod vores tilbud til de unge mennesker

Kælderen her, som ligger under Parkskolen, har tidligere været i spil som ny bopæl for Struer Ungdomsskole. Arkivfoto: Morten Stricker
Både på ungdomsskolen og Parkskolen i Struer meldes der om store bekymringer i forhold til at lægge de to enheder sammen og skabe en fælles ledelse og bestyrelse.

Struer: Det er i forbindelse med Struer Kommunes helhedsplan for 0 til 18-års området blevet foreslået at flytte Struer Ungdomsskole ud til og i en eller anden forstand ind under Parkskolen i Struer.

I et af bilagene fra mandagens ekstraordinære møde i børne- og uddannelsesudvalget kan man nu se forslag til organiseringen af en eventuel sammenflytning af de to enheder.

I begge modeller er det med én skoleleder for både Parkskolen og ungdomsskolen i top med en fælles bestyrelse som næste led under sig.

Herunder er så en pædagogisk leder for Parkskolen, en for ungdomsskolen og en kasse, hvor der bare står 10. klasse?

Sidstnævnte er også blevet nævnt som en mulig, ny beboer på Parkskolen.

Så er der også en model to, hvor den pædagogiske ledelse af ungdomsskolen er delt ud på to personer, som det også er tilfældet i dag.

Og så for lige at sætte en sidste sløjfe på er det i bilagene også nævnt, at Parkskolen og ungdomsskolen godt kan få fælles ledelse og bestyrelse uden at bo sammen.

Annonce

Jeg tænker ikke, at det her kan lade sig gøre i praksis, og så vil det jo resultere i en halv million kroner i besparelse på rammen til ungdomsskolen. Det er svært at se, hvordan det her på nogen måde kan blive en styrkelse.

Dennis Christensen, næstformand i bestyrelsen for Struer Ungdomsskole

Usikkerheden kommer

Mette Majgaard, der er tillidsrepræsentant for lærerne på Parkskolen, er bekymret.

- Vi har stået uden ledelse i ni måneder. Vores skolelederstilling blev slået op to gange, inden de fandt Bente (Larsson, red.), som er den helt rigtige til det her job, begynder tillidsrepræsentanten:

- Det har været en omtumlet periode, men nu er der fundet en nærværende og interesseret leder. Der er styr på rammerne for at drifte folkeskolen og overskud til den enkelte medarbejder, klasserne og eleverne. Der er ro på, og så kommer den her usikkerhed for, hvad der nu kommer til at ske.

En skoleleders job er ifølge Mette Majgaard kompliceret nok i forvejen, hvilket for hende at se svært kan blive mindre af at tage en ungdomsskole med en helt anden lovgivning ind.

- Det er jo ikke fordi, vi ikke vil samarbejde med ungdomsskolen, men nærværende og tydelig ledelse er nemmere, når man sidder tæt på, siger tillidsrepræsentanten.

Ender i besparelse

Hos ungdomsskolen er der bestemt heller ikke positive toner at høre i forhold til forslaget om sammenlægningen.

- For det første skaber det en masse uro igen. Det er kun et år siden, vi sidst skulle kigge på besparelser, og nu er det i spil igen, samtidig med at vores fysiske placering også har været i spil i lang tid, siger Dennis Christensen, der er næstformand i ungdomsskolens bestyrelse.

I den sammenhæng er han bekymret for arbejdsmiljøet for medarbejderne, og om man kan blive ved med at fastholde og tiltrække de rette mennesker til ungdomsskolen.

- Det her vil være et alvorligt slag mod vores tilbud til de unge mennesker. Man sparer ikke bare lige en halv million kroner på ledelse, og jeg har ikke hørt om, at den her model har fungeret før, fortæller Dennis Christensen:

- Jeg tænker ikke, at det her kan lade sig gøre i praksis, og så vil det jo resultere i en halv million kroner i besparelse på rammen til ungdomsskolen. Det er svært at se, hvordan det her på nogen måde kan blive en styrkelse. Jeg håber, de (politikerne, red.) besinder sig og får det lagt væk.

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce