x
Annonce
Holstebro

- Det er lidt som at få særundervisning

Dansklærer Jan Møller Jakobsen holder videomøder med eleverne to en halv time hver dag, hvor han vejleder og følger op på, hvor langt de er med deres projekt om reality tv. De er højst på fire elever ad gangen, og det giver visse fordele. På skøddet af læreren sidder Pucci - det gør den lille bichon frisé normalt ikke - men det var belønningen for ikke at gø ad fotografen. Foto: Johan Gadegaard
Lukkede skoler og nødundervisning er ikke kun til det onde. Der er også fordele ved at sidde hjemme fremfor ovre på skolen, oplever 9. klasses elever.

Holstebro: Hej Sofie. Hej Wiktoria. Hej Maria. Hej Caroline.

En efter en popper 9. klasses elevernes ansigt op på dansklærer Jan Møller Jakobsens computerskærm, der er placeret på spisebordet med strømforsyningen koblet til en forlængerledning, der åler sig hen over træpladen.

Klokken er 12.00, og alle møder rettidigt ind til onsdagens videomøde. Ingen befinder sig fysisk på Rolf Krake Skolen. Alle sidde hjemme hos sig selv.

- Fik I styr på målgruppen?, følger læreren op på gårsdagens seance og giver et hint til Gallupkompasset.

Siden fredag har Jan Møller Jakobsen brugt to en halv time dagligt på at mødes virtuelt med danskklassen. Eleverne har deadline på deres analyse af reality-programmet Familien på Bryggen torsdag midnat.

- Jeg kan ikke have alle 21 elever på én gang, det ville ende i kaos, forklarer Jan Møller Jakobsen, der i stedet mødes med højst fire elever ad gangen. Nogle arbejder i grupper på højst to, andre enkeltvis.

De næste 20-25 minutter har Sofie, Wiktoria, Maria og Caroline eneret på læreren.

- Jeg synes, det virker meget godt. Det er lidt ligesom at få særundervisning, og man er lidt mere tryg ved at dele. På klassen er det ikke altid alle, der kan blive lyttet så meget til, synes Maria Steen.

Wiktoria Kutek nikker:

- Jan får mere indblik i vores stærke og svage tider.

Også Muhamad Manar Altal er vild med fleksibiliteten, det giver, at klassen ved, hvad den har for af lektier en uge frem, og hvornår der er deadline.

- Hvis jeg skal lave noget om morgenen, så kan jeg lave lektier om eftermiddagen eller aftenen, siger Muhamad Manar Altal.

Annonce

Jeg synes, det virker meget godt. Det er lidt ligesom at få særundervisning, og man er lidt mere tryg ved at dele. På klassen er det ikke altid alle, der kan blive lyttet så meget til.

Maria Steen, 9. klasses elev på Rolf Krake Skolen.

Svært at koncentrere sig hjemme

Men der er også minusser. De unge savner klassekammeraterne og synes, det er svært at fastholde motivationen og koncentrationen.

- Her har man mange af sine ting lige ved siden af, for eksempel min telefon, som det er nemt at komme til at kigge i, siger Caroline Lund Agerbo.

- Man har også familien, der går herhjemme og skal have plads, pointerer Cecilie Bundgaard Borregaard.

Flere oplever også at køre fast.

- Når man skal have hjælp, kan man normalt lige gå hen til læreren. Nu skal vi enten ringe til dem op eller skrive til dem og vente på, at de de får tid eller ser beskeden, siger en af drengene.

En anden har svært ved matematik og er afhængig af, at hendes mor sidder ved siden af, når hun skal lave lektier.

Hvorfor ikke optage undervisningen?

De unge har, siden skolerne lukkede, vænnet sig til at sove længere om morgenen, og de bruger færre timer på skolen - typisk tre-fire timer om dagen.

Lærer Jan Møller Jakobsen er dog ikke bekymret for, at 9. klasses elever rent indlæringsmæsigt sakker bagud.

- Jeg synes, at jeg qua de virtuelle gruppevejledninger har utroligt megen hånd i hanke med, at hver enkelt bidrager. Det, jeg ikke kan opretholde, er det sociale og trivselsmæssige i klassen. Jeg kan ikke på samme måde se, om der er én, der er ked af det, siger Jan Møller Jakobsen.

Er der nogle af de erfaringer, du får i corona-ugerne, som du kan tage med og bruge i den daglige undervisning?

- Ja, det er der helt sikkert. Når jeg gennemgår en analyse eksemplarisk på whiteboard, hvorfor optager jeg det så ikke? Så kan eleverne - hvis de bliver i tvivl om noget - altid gå tilbage og spille det igen, har Jan Møller Jakobsen blandt andet spurgt sig selv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce