Annonce
Debat

Det er klogt at hente børnene i Syrien

Meritta Bjerregaard. Pressefoto

Læserbrev: I fangelejre i Syrien befinder der sig 19 børn, som rent juridisk er danske børn. Her lever de under kummerlige forhold, med vold og radikalisering, der gradvist nedbryder og ødelægger dem. Flere af børnene, herunder en kun fire-årig pige, viser tydelige tegn på PTSD på grund af de forhold, man lever under i lejrene.

I Danmark har vi heftige diskussioner om, hvorvidt børnene skal forblive, hvor de er, eller om de skal hentes til Danmark, med det håb, at vi kan nå at redde børnene fra yderligere traumer og radikalisering.


Jeg ønsker dem ikke tilbage i Danmark, hvis det på nogen måde kan undgås! Men børnene har ikke selv valgt.


Jeg forstår egentlig godt, at der opstår tvivl og bekymringer hos danskerne. Ikke på grund af børnene, som jeg tænker, de fleste gerne vil hjælpe, men på grund af deres forældre. Med nogle af børnene følger nemlig mødrene, når man vurderer, at det har afgørende betydning for barnet.

Helt grundlæggende er det min holdning, at når man som voksen har vendt Danmark ryggen og valgt at taget til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat, så har man også valgt Danmark fra! Jeg ønsker dem ikke tilbage i Danmark, hvis det på nogen måde kan undgås! Men børnene har ikke selv valgt. Børnene følger med på rejsen, ja nogle er endda født dernede. De har på ingen måde selv haft indflydelse på det valg, der er truffet.

Når man træffer valg, så har det konsekvenser. Det har det ikke kun for de mennesker, der er rejst til Syrien, men det kan det på sigt også få for Danmark, såfremt vi vælger at vende det blinde øje til, og lader børnene sejle i deres egen sø. For ud over at man må forvente, at børnene bliver traumatiserede, bliver de sikkert også radikaliserede.

Det er et ufravigeligt faktum, at disse børn er danske statsborgere, hvis de ikke har dobbelt statsborgerskab, hvorfor man ikke kan forhindre, at børnene om 10 til 15 år selv kan rejse tilbage til Danmark, helt lovligt med deres danske pas og bosætte sig i landet. Vi kan med andre ord, ved at lade dem blive i fangelejrene, have støttet den intense radikalisering, de er udsat for og være med til at skabe en gruppe af radikaliserede unge, som i den grad kan komme til at udgøre en trussel for Danmark.

Med lidt hovedregning, så tænker jeg, at antallet af radikaliserede og de udfordringer, der skal håndteres i den sammenhæng, vil være markant mindre ved at tage børnene med et mindre antal mødre hjem til Danmark nu, frem for at have en stor flok radikaliserede med ægtefæller og eventuelt deres børn, der om 10-15 år helt frit kan bosætte sig i Danmark.

Så spørgsmålet er vel, om vi vil redde børnene nu og forsøge at give dem en normal tilværelse, eller om vi vil skabe potentielt kommende radikaliserede voksne. Vi kommer til at forholde os til dem, uanset hvad vi vælger – spørgsmålet er, hvilken tilstand vi ønsker, at de kommer til os i.

I Danmark vægter vi børnene og børnenes tarv højt. Ja, vi har endda en statsminister, der kalder sig selv for børnenes statsminister. Jeg mener, det er på tide, at hun lever op til sit navn og tilslutter sig det stigende flertal, for at hente børnene hjem fra Syren. Det er det eneste rigtige at gøre, det er det eneste fornuftige at gøre – både for børnene og for Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce