Annonce
Struer

Det er jo dem, der selv er tættest på stenalderen

Henning Villadsen (t.h.) får god hjælp af Ole Mejer (t.v.) og Klaus Zahle (bagerst) . Foto: Frede Stengaard
De gode venner i Nordvestjysk Fjordkultur mener, at der er en helt naturlig forklaring på, at det er netop Henning Villadsen, Ole Mejer og Klaus Zahle, der hugger løs på en træstamme for at kunne levere en tro kopi af en stammebåd fra yngste stenalder til Stenaldercenter Ærtebølle midt i juni

Struer: Medlemmerne af Nordvestjysk Fjordkultur stortrives i de nye rammer, de har fået omkring deres store arbejde med at holde liv i de traditionelle bådtyper, som de så også meget snart vil få søsat, så man igen i år kan nyde synet af dem på træskibshavnen.

Hver eneste uge er der således mindst 40 af de gamle søulke i sving med at gøre klar til den nye sæson på vandet, og i langt de fleste tilfælde bliver der arbejdet på både efter en cirka 100 år gammel model.

Men en lille kreds af medlemmerne har også begivet sig ud på en lidt længere tidsrejse.

Vi møder dem, da de står umiddelbart uden for Fjordkulturens værksteder og hugger i en træstamme, som de kan regne sig frem til, at vore fjerne forfædre gjorde det under ærtebøllekulturen i jægerstenalderens yngste tid fra cirka 5.400 f.Kr til cirka 3.900 f.Kr.

Det sker med økser fra nutiden, og de har også haft lidt nemmere ved at få flækket den solide stamme af lindetræ, end folkene, som knoklede med et tilsvarende projekt med stenøkser og ikke så meget andet for flere tusinde år siden.

Annonce

Siderne bliver ikke glatte som på en Struer-kajak.

Klaus Zahle, Nordvestjysk Fjordkultur

Bliver blødt som smør

Men som udgangspunkt følger de opskriften, som de kan tyde den ud fra de alle de observationer, der er gjort på nogle af de få "stammebåde", som er bevaret fra den tidlige stenalder.

Lindetræ var nemlig usædvanlig godt til formålet, fordi det var mindre tilbøjeligt til at revne end andre træsorter.

Men det er så også en af forklaringerne på, at man først i nyere tid har fået et indtryk af det helt uundværlige transportmiddel, de benyttede sig af, da vandstanden i verdenshavene var tre meter højere end i dag og landet dækket af urskov.

Ville man i forbindelse med naboerne skulle det ske ved at krydse enten sumpe og moser eller hav.

Det har bare været svært at finde ud af, hvordan bådene så ud.

Når lind bliver bevaret i fugtige omgivelser, bliver det blødt som smør. Og da bådene ofte har sider, der kun er få centimeter tykke, er de før i tiden ofte blevet overset og gravet væk under de arkæologiske udgravninger. I dag er det lykkedes at finde og registrere en del eksemplarer af de gamle stammebåde og blive meget klogere på, hvordan de gjorde det.

Nu producerer tre af medlemmerne af Nordvestjysk Fjordkultur en tro kopi.

Nogle af de øvrige medlemmer af Nordvestjysk Fjordkultur bemærker, at de må have kastet sig over projektet, fordi de selv befinder sig tættest på stenalderen, og at de derfor må være de nærmeste til at huske, hvordan det skulle gøres.

Den har de lidt svært ved at give igen på.

Vi når det

Men den reelle forklaring giver også rigtig god mening, da Henning Villadsen forklarer, hvordan det gik til, at han fik samlet et godt hold, som ville være med til at gennemføre projektet.

Hans datter arbejder nemlig som leder af Stenaldercenter Ærtebølle ved Ranum, og centret ville frygtelig gerne have søsat en model af de gamle stammebåde på en sø ved centret allerede i år.

Stammen, der skulle bruges, skulle være af Lindetræ, som de oprindelige både var det.

- De var rundt i hele Europa for at finde et træ, der kunne bruges og endte med at finde et hos en greve på Lolland, fortæller Henning Villadsen.

Et smukt stykke træ, som det ligger der på et par solide bukke, mens Ole Mejer og Klaus Zahle hjælper Henning Villadsen med at udhule stammen og hakke sig ud til kanterne.

- Vi startede med at hugge os ind på selve formen, forklarer Henning Villadsen.

Så skroget bliver der ikke gjort mere ved.

- Siderne bliver ikke glatte som på en Struer-kajak, konstaterer Klaus Zahle.

Det er en stenalderbåd, de arbejder på, og den kommer til at fremstå som en stenalderbåd.

- Det ta'r den tid, det ta'r, konstaterer Henning Villadsen.

Men samtidig har han lovet sin datter, at den nok skal være klar til at blive søsat på museet ved Ranum midt i juni.

- Vi skal nok nå det, forsikrer han.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det kan ikke blive 100 procent

Flere ældre overlever ikke det uheld, at de taber en cigaret, og så går der ild i tøjet eller sengen, og det får fatale konsekvenser i form af dødsfald. Senest skete det i denne uge i Holstebro i en plejebolig. Det får debatten til at køre på, om man skal forbyde denne rygning, så man undgår disse uheld. Selv en snarrådig indsats fra plejepersonalet var ikke nok til at forhindre dødsulykken i Holstebro. Der er sket mange begrænsninger af rygning de sidste år, og det er sket af hensyntagen til andre, der ikke skal udsættes for passiv rygning. Derfor er rygning forbudt flere og flere steder i det offentlige rum, og den udvikling stopper sandsynligvis ikke. Det vil sikkert ikke vare længe, før eget hjem er eneste sted, man må ryge. Det er dog fortsat op til ens eget ansvar, om man vil ødelægge sit eget helbred med rygningen, og det vil også være noget af en tærskel at overskride, da det så må følges op af, vi heller ikke må spise flødeskumskager og flæskesvær - endsige drikke alkohol. Alt sammen noget, der ikke er godt for helbredet - i hvert tilfælde i større mængder. Derfor er det ikke muligt at skride ind over for den ældres ret til selv at bestemme, at han/hun vil ryge i eget hjem. En plejebolig er eget hjem. På fællesarealerne må der naturligvis ikke ryges af hensyn til ansatte og andre beboere. Der er dog den diskussion i emnet, at en plejebolig også er arbejdsplads for en række ansatte, som nødvendigvis må komme der for at pleje beboeren. Her kan man så sige, at der ikke må ryges, mens de ansatte er der, og der skal luftes ud. Men når beboeren sidder alene, så er det svært med et forbud, da det vil være et opgør med den ældres selvbestemmelsesret. Så det er en vanskelig diskussion, fordi vi jo skal passe på, at beboeren ikke sætter ild til sig selv og kan forårsage, at branden også breder sig til at gå ud over andre. Det er ikke altid, rygeforklæder med mere er nok. Vi kan se, at alarmer heller ikke altid er det. Men man kan ikke gøre andet, end at disse sikkerhedsmæssige ting er 100 procent i orden, så man mindsker risikoen. Men den ældres selvbestemmelsesret gør, at det aldrig kan blive 100 procent sikkert, og det er så den risiko, den ældre har lov til selv at vælge ved at ryge.

Lemvig For abonnenter

Ældrerådet utilfreds med overflytning af plejehjemspladser fra Nørre Nissum til Harboøre.: - Det er helt uacceptabelt

Annonce