Annonce
112

Som forsvarer skal man kunne være professionel: - Selv det mest usle menneske, har krav på et forsvar

- Som forvarer skal man kunne være professionel, og man er nødt til at følge sin klients udlægning af sagen, fortæller Bjarne Vium, der selv har repræsenteret en lang række personer, der har været tiltalt for alvorlige forbrydelser. Arkivfoto.

Holstebro/Vinderup: Forsvarsadvokat Bjarne Vium har selv været forsvarer i flere sager om drab, voldtægt med mere, og han kender derfor også til at skulle forsvare, hvad der udadtil kan virke som uforsvarligt.

Han har intet med den konkrete sag mod en 35-årig mand, der er tiltalt for frihedsberøvelse og voldtægt, at gøre. Han kender ikke sagen eller bevisernes tyngde.

Men han kender til at skulle træde ind i en retssal og forsvare personer, der risikerer at blive idømt lange fængselsstraffe for alvorlige forbrydelser.

Og han kender til det at stå med en overvældende bevisbyrde og en klient, der nægter sig skyldig.

- Som forvarer skal man kunne være professionel, og man er nødt til at følge sin klients udlægning af sagen. Hvis personen siger, at han eller hun er uskyldig, så er det dét udgangspunkt, man tager. Det er det, man forbereder sit forsvar efter, siger Bjarne Vium.

Er det ikke vanskeligt, hvis alle beviserne peger på noget andet?

- Det handler om at kunne agere professionelt. Man skal huske, at tvivlen altid skal komme den tiltalte til gode. Det er ikke nok, at det er overvejende sandsynligt, at ens klient er skyldig. Vedkommende skal være skyldig ud over en enhver rimelig tvivl. Det er et godt udgangspunkt, og det er med til at sikre, at uskyldige ikke bliver dømt.

Får du aldrig etiske kvaler, når du kommer hjem?

- Nej. Jeg plejer at sige det sådan, at selv det mest usle menneske, har krav på et forsvar, siger Bjarne Vium.

- I mange fag oplever man noget, som man er nødt til at lægge fra sig, når man kommer hjem. Det er politifolk og alle mulige andre faggrupper også nødt til at kunne. Professionalismen er god i forhold til at kunne gøre sit arbejde ordentligt, og i forhold til også at kunne lægge det fra sig igen, siger Vium.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

'Datainformeret' er måske nok et DJØF-ord - men det er godt

I gårsdagens avis kunne man læse ordet "datainformeret". Det har om noget en klang af DJØF og offentlig forvaltning over sig. Det stod da også at læse i et citat fra en offentligt ansat leder. Skoleleder Ole Priess brugte ordet, da han skulle forholde sig til en rapport om skolernes evne til at løfte eleverne på det faglige område. Men selv om ordet måske ikke er det mest sexede i forrådet, var det både velvalgt og relevant i sammenhængen. Tænketanken CEPOS har netop offentliggjort den årlige rangliste over skolernes effekt. Den siger noget om, hvor gode skolerne er til at få karaktermæssige resultater ud af børnene ved afgangsprøven i forhold til de forventninger, man kunne have til børnene ud fra deres baggrund. Og i den opgørelse er Ole Priess' skole, Rolf Krake Skolen i Holstebro, endt langt nede på listen. Som kommunens dårligste og på en plads som nummer 1145 ud af 1415 skoler på landsplan. Det er et alvorligt tegn på, at der er udfordringer på skolen. Og det er her, det fine ord kommer ind i billedet. Skolelederen kan ikke ignorere undersøgelsen, men han kan heller ikke stille sig op offentligt og give den ret i, at hans skole er elendig til at få stoppet viden ind i hovedet på børnene. Derfor svarer han, som han gør: " … i stedet for at været datastyret og have som mit mål, at skolen skal have den højeste undervisningseffekt, så handler det for om mig om at være datainformeret, forstået på den måde, at undervisningseffekten er ét blandt flere parametre, vi skal være opmærksomme på," siger han. Og det rammer hovedet på sømmet. Skolen bliver målt og vejet på mange måder. Der er nationale test, CEPOS-undersøgelsen, trivselsundersøgelser og karaktergennemsnit. Alt sammen noget, man kan stirre sig blind på og miste helheden, hvis man målrettet jagter et resultat. Men de er alle indikatorer, som ikke må ignoreres. Man skal ikke se en elendig placering i denne undersøgelse som et facit, men som et tegn på, at noget langt fra er optimalt. Og så handle derefter. Hvis resultatet kan (bort) forklares, kan man også gøre noget for at forbedre det.

Danmark For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce