Annonce
112

Som forsvarer skal man kunne være professionel: - Selv det mest usle menneske, har krav på et forsvar

- Som forvarer skal man kunne være professionel, og man er nødt til at følge sin klients udlægning af sagen, fortæller Bjarne Vium, der selv har repræsenteret en lang række personer, der har været tiltalt for alvorlige forbrydelser. Arkivfoto.

Holstebro/Vinderup: Forsvarsadvokat Bjarne Vium har selv været forsvarer i flere sager om drab, voldtægt med mere, og han kender derfor også til at skulle forsvare, hvad der udadtil kan virke som uforsvarligt.

Han har intet med den konkrete sag mod en 35-årig mand, der er tiltalt for frihedsberøvelse og voldtægt, at gøre. Han kender ikke sagen eller bevisernes tyngde.

Men han kender til at skulle træde ind i en retssal og forsvare personer, der risikerer at blive idømt lange fængselsstraffe for alvorlige forbrydelser.

Og han kender til det at stå med en overvældende bevisbyrde og en klient, der nægter sig skyldig.

- Som forvarer skal man kunne være professionel, og man er nødt til at følge sin klients udlægning af sagen. Hvis personen siger, at han eller hun er uskyldig, så er det dét udgangspunkt, man tager. Det er det, man forbereder sit forsvar efter, siger Bjarne Vium.

Er det ikke vanskeligt, hvis alle beviserne peger på noget andet?

- Det handler om at kunne agere professionelt. Man skal huske, at tvivlen altid skal komme den tiltalte til gode. Det er ikke nok, at det er overvejende sandsynligt, at ens klient er skyldig. Vedkommende skal være skyldig ud over en enhver rimelig tvivl. Det er et godt udgangspunkt, og det er med til at sikre, at uskyldige ikke bliver dømt.

Får du aldrig etiske kvaler, når du kommer hjem?

- Nej. Jeg plejer at sige det sådan, at selv det mest usle menneske, har krav på et forsvar, siger Bjarne Vium.

- I mange fag oplever man noget, som man er nødt til at lægge fra sig, når man kommer hjem. Det er politifolk og alle mulige andre faggrupper også nødt til at kunne. Professionalismen er god i forhold til at kunne gøre sit arbejde ordentligt, og i forhold til også at kunne lægge det fra sig igen, siger Vium.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Gymnasiet må afskedige to undervisere

Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];