Annonce
Erhverv

Det er ikke innovativt at konkurrere på dårlige arbejdsforhold

Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation

Mange virksomheder bryster sig af at være innovative. De bryster sig af at være nytænkende. I fagbevægelsen har vi stor ros til dem, der skaber nye, brugbare produkter og som derigennem skubber samfundet fremad. Problemet opstår når virksomhedernes innovation består i at betale 0 kr. i skat, fratage os løn under sygdom, barsel eller presse tissepauser væk fra arbejdsdagen. Det er ikke nytænkning - tværtimod.

Desværre ser vi en global bølge, hvor grådighed forklædes som innovation. Lad mig give nogle eksempler. Selvom Amazon har sat timelønnen i USA op til 15 dollar, så er de langt fra guds bedste børn. Tværtimod har de valgt at øge presset på medarbejderne. Amazon er blevet beskyldt for at have fyret flere gravide medarbejdere. Babyer er åbenbart bad business – også selvom nogen jo skal føde morgendagens arbejdskraft. Der er reportager om medarbejdere, som tisser i flasker pga. tidspres. Og der er talrige eksempler på, at Amazon efterlader lidende medarbejdere med arbejdsskader uden at tage ansvar.

Jeg læste for eksempel om en kvinde, der fik skadet hånden på arbejde. Hun måtte vente halvandet år i smerte, før Amazon tog ansvar og godkendte en operation. I mellemtiden blev skaden forværret. Hun mistede endda sit job og sin lejlighed. Amazon reagerede ved at pudse en privatdetektiv på hende. Hvorfor skal medarbejdere betale med helbredet for, at ejeren af Amazon kan kalde sig en af verdenshistoriens rigeste mænd?

Respekt for mennesker er noget, visse af verdens største virksomheder skærer væk i jagten på profit. Det er hverken kreativt, nytænkende eller innovativt. Heldigvis er det ikke så grelt herhjemme. Men vi kan ikke tage vores gode arbejdsforhold for givet. Og vi er heller ikke garanteret, at Amazon vil opføre sig ordentligt, hvis de åbner en fabrik her. Men hvad er det så, der beskytter os mod den globale grådighed?

I Danmark er overenskomsten den enkeltes skjold. Det er regler, som fagforeninger aftaler med arbejdsgiverne. Regler som skaber et fair marked til gavn for medarbejdere og arbejdsgivere. For virksomheder skal ikke konkurrere på at skære toiletbesøg væk. Derfor er der også i dag et kæmpe behov for, at lønmodtagerne samler sig hos fagforeninger. Det er den bedste måde hvorpå såvel amerikanske, tyske og danske medarbejdere kan stå imod presset og den manglende moral. For der findes desværre mange, som tjener kassen på at tryne medarbejderes rettigheder.

I Danmark sker det i luften over os med Ryanair. Uber forsøgte ligeledes at "innovere" ved at skære barsel, løn under sygdom og pension væk. Det er jo ikke innovation. Det er ikke innovativt at koste rundt med medarbejdere, slide dem ned og jage dem. Det er en gentagelse af 1800-tallets brutale idioti. Det er en oldgammel metode, som nogle virksomheder - ligesom de gamle herremænd - har brugt i århundreder. Reel innovation handler derimod om investering i ny teknologi og i medarbejderne.

Men hvad kan vi så gøre? I Danmark sørgede fagbevægelsen for, at Ryanair ikke bare fløj ind og byggede base i København uden overenskomst. Vi insisterede på, at Uber skulle overholde lovgivningen. Og hvis Amazon nogensinde bygger et lager i Danmark, er det helt afgørende, at det sker indenfor rammerne af den danske arbejdsmarkedsmodel. Men de personer, der står i spidsen, er også nogle af verdens rigeste mænd, så Amazons ejer kan med et fingerknips lette trykket for sine medarbejdere, så der er bedre tid til udføre sit arbejde – og til at gå på toilettet!

Indtil videre har det nye årtusind lært os, at man kan tjene alt for mange penge på at behandle folk med en alt for fattig værdighed. Kun sammenhold og fælles kamp for overenskomster og rettigheder kan beskytte os mod ubarmhjertig grådighed.

Annonce
Amazons ejer Jeff Bezos er blandt verdens rigeste mænd, så han kan med et fingerknips lette trykket for sine medarbejdere, så der er bedre tid til udføre sit arbejde – og til at gå på toilettet! Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Overskud, der ikke kan beskattes

Man skal nærmest have et hjerte af sten, hvis man ikke kan blive bare lidt glad i låget af gårsdagens historie om de 350 ældre borgere, der var til julefrokost med steg, sild, Richard Ragnvald og brune kartofler. Er man i tvivl om, hvorvidt det var en succes, der skabte glæde blandt de ældre, skal man bare se på de medfølgende fotos, der er en sand eksplosion af glæde. Deltagerne var alle "brugere" af Kær.dk, Privathjælpen og TKC Mad, der havde lavet julefrokosten for deres private kunder, der i det daglige får leveret pleje, omsorg eller mad - og som sådan kan man godt kalde det "kundepleje" og "loyalitetsopbyggende". Man kan også bare lade mundvigene vende opad og anerkende, at de ældre faktisk havde en dejlig og festlig dag sammen med andre ligesindede - hvilket man alt for sjældent hører om. Når der kommer historier fra ældre- og plejesektoren er det oftest rædselsberetninger om dårlig bemanding, uværdige forhold med for få bade og borgere, der må finde sig i først at blive taget op ad sengen til middag af et evigt skiftende personale, der sætter dagsordenen. Der er næppe megen tvivl om, at mange kommuner enten ikke har prioriteret ældreservicen højt nok eller for længe har ignoreret den demografiske udvikling, og dermed ikke i tide har taget højde for det stigende pres på ældresektoren. Og der er næppe heller tvivl om, at man mange steder i ældresektoren vil have gavn af at være nogle flere hænder. Men historien om julefrokosten viser bare også, at alt ikke drejer sig om flere penge. De ansatte i de tre firmaer bag arrangementet bruger deres fritid på at servere og sikre, at julefrokosten kan afholdes. Det er et udtryk for både arbejdsglæde og nærvær. Det er overskud af den slags, som heldigvis ikke kan beskattes, men som der er så meget brug for. Det gælder både i forhold til at rekruttere personale til ældreplejen, og det gælder i forhold til troen på, at alt ikke bare kan måles og tidssættes i et kommunalt Excel ark. Godt gået.

Annonce