Annonce
Erhverv

- Det er en fantastisk historie

Daniel Noti fra Struer er som en del af KLAPjobs ambassadørkorps i den grad klar til at trække i arbejdstøjet. Arkivfoto: Morten Stricker
Initiativet KLAPjob, som hjælper mennesker med kognitive handicap ind på arbejdsmarkedet, kan i år fejre ti års jubilæum. Nu også med en struerbo i front.

Struer: De kalder det selv et af Danmarks mest vellykkede inklusions-initiativer for mennesker med kognitive handicap - KLAPjob, som i år kan fejre ti års fødselsdag.

Initiativet, der blandt andre har struerboen Daniel Noti i sit ambassadørkorps, har på de ti år skaffet over 3200 job på det ordinære arbejdsmarked til mennesker med kognitive handicap - til stor glæde for de pågældende borgere, for virksomhederne og for samfundet, lyder det i en pressemeddelelse.

- KLAPjob er en fantastisk historie om et initiativ, der er til stor gavn for alle parter, siger Anni Sørensen, som er landsformand for LEV - en privat, landsdækkende forening for mennesker med udviklingshæmning, pårørende og andre interesserede.

- Både for de borgere med handicap, der kommer i beskæftigelse, som giver dem livskvalitet og inklusion på det ordinære arbejdsmarked, og for virksomhederne, som efterspørger medarbejdere, der kan løse arbejdsopgaver på særlige vilkår, uddyber landsformanden.

Annonce

Det kræver også en politisk vilje til at gøre samfundets støttemuligheder mere fleksible og langt mere baseret på borgernes ønsker og behov.

Anni Sørensen, landsformand for LEV

Ministeren kommer

KLAPjob har i dag 11 jobkonsulenter tilknyttet, som arbejder for at skabe flere job til målgruppen.

Det gør de i såvel store virksomhedskæder som McDonalds, Matas og REMA 1000, men der er også samarbejdsaftaler med mindre virksomheder.

Derudover har KLAPjob sit eget korps af ambassadører, som består af syv personer, der alle selv har fået arbejde gennem KLAPjob. Ambassadørkorpset er med til at udbrede kendskabet til KLAPjob, og samtidig rådgiver og støtter korpset andre mennesker, der ligeledes gerne vil have et KLAPjob.

Initiativet afspejler ifølge Anni Sørensen en drøm om et fremtidigt arbejdsmarked, hvor beskæftigelsespolitik og socialpolitik spiller sammen.

- Det kræver også en politisk vilje til at gøre samfundets støttemuligheder mere fleksible og langt mere baseret på borgernes ønsker og behov, siger hun.

KLAPjobs jubilæum fejres 17. september med en reception, hvor social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), Anni Sørensen og Danske Handicaporganisationers formand, Thorkild Olesen, holder taler.

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce