Annonce
Struer

Det bedste råd, når muldvarpen kommer: Lad den grave

Her er den så den lille graver. Arkivfoto: Kim Haugaard
Bekæmpelse af muldvarpe kan hurtigt blive en tur rundt i de lidt grimmere metoder, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse, som har en meget bedre idé.

Struer: Den årlige højsæson for muldvarpejagt er med septembers komme over os. Der er aktivitet hele året, men det er nu, teenagerne flytter hjemmefra og skal ud og grave deres egne gange.

- Det betyder, at der kommer en del nye muldvarpe i omløb, forklarer biolog hos Dyrenes Beskyttelse, Michael Carlsen.

Og det betyder, at du - som er haveejer - for alvor kan risikere at komme op i det røde felt, hvis du ikke er fan af små jordbunker i din græsplæne.

Indrømmet - vi taler her ikke om nogen ny, revolutionerende tendens, som vælter ind over os. Vi taler om muldvarpeskud. Et fænomen, man sjældent kommer ind på uden også at tale om, hvordan man får stoppet den lille graver.

Den mest effektive metode er faktisk at lade den være. I hver fald, hvis man spørger Dyrenes Beskyttelse.

- Muldvarpe laver deres gange for så at afpatruljere dem for orm at spise, så når de har bygget dem, render de egentlig bare rundt og bruger dem, og det er kun, hvis den synes, der skal være en udvidelse, at der kommer et nyt skud eller to, fortæller Michael Carlsen.

De skal ned i jorden, så de lugter af jord, og så tager man et par gode gummihandsker på, når man graver dem op, så der ikke kommer menneskelugt på fælderne.

Per Raun, skadedyrsbekæmper, Struer

Lad graveren grave

Bekæmper man muldvarpen, forfalder gangene, indtil der kommer en ny og giver sig til at grave på fuld tryk igen med mange, nye skud som resultat.

- Så du har valget mellem en voldsom aktivitet, indtil du får ram på muldvarpen, så ingen aktivitet, og så voldsom aktivitet igen, når der kommer en ny - eller lav aktivitet, mens muldvarpen lever.

Går vi lidt over i den tekniske afdeling, så dannes muldvarpeskuddene af den overskydende jord fra gravearbejdet, som presses op af muldvarpen.

Den sikreste vej til en have næsten fri for muldvarpeskud er derfor ifølge Dyrenes Beskyttelse at lade muldvarpen grave, til den er færdig.

- Lader man muldvarpen være, er der mange muldvarpeskud, når den flytter ind, men kort tid efter meget få. Muldvarpe er nemlig meget territorielle dyr, så når havens muldvarp har ordnet sit gangsystem, vil der næsten ikke komme flere muldvarpeskud, siger Michael Carlsen.

Den gyldne regel

Løsningen med at lade stå til er dog ikke en, Per Raun, som er indehaver af Resenborg i Struer, der gør sig inden for skadedyrsbekæmpelse, vil råde folk til.

- Jeg anbefaler altid muldvarpesakse til private, siger fagmanden, som derudover videregiver rådet om at grave nye sakse ned i enten kompostdyngen eller bare i jorden i en 14 dages tid, inden de skal bruges.

- De skal ned i jorden, så de lugter af jord, og så tager man et par gode gummihandsker på, når man graver dem op, så der ikke kommer menneskelugt på fælderne, forklarer Per Raun.

Har man eksempelvis ti muldvarpeskud, er det ifølge ham fint med tre sakse, som helst skal graves ned omkring de nyeste skud, hvor man jo ved, at muldvarpen for nylig har været forbi.

En gylden regel er så, at man hver 12. time lige løfter den spand, det anbefales at sætte over muldvarpeskuddet, hvor saksen er nedgravet, og tjekker fælden.

Det er - måske ikke så overraskende - ikke en fremgangsmåde, Dyrenes Beskyttelse er så glad for.

- Muldvarpebekæmpelse er generelt en tur rundt i de lidt grimmere metoder, siger Michael Carlsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Sødag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Duften af kaffe, tryksværte, horn og gifler

Findes der stadig en bager, som sælger gifler og horn? De var på hitlisten - i hvert fald min personlige - i de tidligere 80'ere, når morgenmaden bød på friske rundstykker. Jeg frygter, at det lyse hvedebrød for længst er blevet overhalet af udviklingen i form af mere eksotiske og mættende alternativer. Men måske findes de endnu gemt af vejen på bageste hylde i bagerierne. I givet fald har jeg overset og forsømt dem i årevis. Jeg tror faktisk, at sådan et friskbagt horn med masser af birkes ville gå godt til dagens avis. Jeg vil forsøge at finde et til genlæsningen af disse linjer søndag morgen. Der er nemlig noget at fejre denne søndag. Din søndagsavis fylder år for første gang, og både fødselsdag og søndag rimer for mig på morgenbord med kaffe og friske rundstykker. Og søndag er så småt også begyndt at være ensbetydende med morgenavis. Igen. I min barndom fulgtes søndags-rundstykkerne altid med Jyllands-Posten, og duften af tryksværten hørte derfor med til det samlede sanseindtryk, som for mig indrammede en rigtig søndag morgen. Derfor kom jeg til at tænke på 80'ernes morgenbrød, da jeg skulle skrive om mit eget forhold til søndagsavisen. Efter lange perioder uden en avis på ugens sidste dag har jeg nu i et år haft fornøjelsen af min egen søndagsavis. Og hvor har det været fantastisk at få mulighed for at sende den på gaden. Det har været et spændende år, hvor vi på redaktionen har skullet vænne os til nye arbejdsgange og nye deadlines for at kunne levere en avis alle årets dage. Men mest af alt har det været spændende at få lov til at bruge lidt mere tid og plads på at fortælle spændende historier. Hver uge har søndagsavisen en artikel, som vi bruger lidt mere krudt på end alt det andet. På redaktionen kalder vi den for "den lange", og det dækker den sag eller historie, som vi ruller ud over flere sider og typisk også på forsiden af søndagsavisen. Det handler ofte om et spændende menneske, men som i dag kan det også handle om en sag. I dag følger vi op på en anden 1-års fødselar, nemlig motorvejen. Den prydede også den første søndagsavis, og derfor er det relevant med et kig på, hvordan det nu er gået efter åbningen. I gårsdagens avis fulgte vi også op på en række af de historier, som vi har bragt i løbet af det første år med søndagsavisen. Og det var let at finde spændende sager at genbesøge. Da jeg gennemgik de første 52 søndagsaviser for at udvælge dem, sad jeg tilbage med en umiskendelig stolthedsfølelse over de mange gode historier, vi har fortalt det seneste år. Og med lysten til at fortælle endnu flere. Både i søndagsavisen og i aviserne resten af ugens dage. Det kan virke helt bagvendt at udgive en ny papiravis i en tid, hvor den digitale udvikling presser avisoplag over hele verden ned. Men jeg er glad for, at vi gjorde det. Læserne har vist, at de gerne vil læse avis om søndagen. Det er jeg naturligvis utrolig glad for. Dommedagsprofeter har i årevis spået den trykte avis samme skæbne, som jeg frygter er overgået morgenbrødet fra min barndom. Men jeg tror på, at avisen stadig har en fremtid. Også på papir. Og det i særdeleshed om søndagen, hvor der er endnu mere tid til fordybelse. Og jeg håber, at søndagsavisen efterhånden er blevet en fast del af ritualerne i de Nordvestjyske hjem søndag morgen. Måske er den ovenikøbet med til at præge næste generations opfattelse af, hvad der hører til en rigtig søndag, ligesom Jyllands-Posten var for mig. Om det så er indholdet af avisen eller bare duften af den. Rigtig god søndag!

Kultur

Ausumgaard dropper forårsmarkedet

Annonce