Annonce
Kultur

Destination Limfjorden har nu en direktør

Kristina Lehmann Schjøtt er den nye direktør for Destination Limfjorden. Foto: Jens Wognsen
Kristina Lehmann Schjøtt er tidligere turistchef i Mariagerfjord Kommune, og nu skal hun fremme turismen i Destination Limfjorden, der består af Struer, Skive og Morsø kommuner.

Struer: Der er nu kommet navn på direktøren for den nyoprettede turistdestination, Destination Limfjorden, som skal være med til skabe øget opmærksomhed og flere samarbejder på både nationalt og internationalt plan i Struer, Skive og Morsø kommuner.

Hun hedder Kristina Lehmann Schjøtt, og hun er udvalgt af et stærkt felt af kandidater til stillingen som direktør for det nye turismesamarbejde mellem de tre kommuner.

- Hun er en person med en meget høj grad af viden omkring turistområdet, da hun kommer fra en stilling som turistchef i Mariagerfjord Kommune, siger borgmester Niels Viggo Lynghøj (S).

Det nye Destination Limfjorden udspringer fra den nye lov om erhvervsfremme, hvor kommuner skal etablere sig i turistdestinationer med henblik på international markedsføring, og Niels Viggo Lynghøj forventer, at den nye direktør kan trække vestkystturisterne mere ind til fjorden.

- Det skal vi gerne kunne, blandt andet ved at udbrede informationen om vores mere venlige forhold for eksempelvis vandsport, siger han.

Kristina Lehmann Schjøtt har arbejdet med turisme i Mariagerfjord og Holstebro Kommune, og tidligere har hun også været sekretariatsleder i Dansk Turistfremme samt bureauleder i Esbjerg Erhvervsudvikling. Hun bor i Bjerringbro sammen med sin familie, er tidligere elitefodboldspiller og bruger blandt andet sin fritid på frivilligt arbejde.

- Jeg glæder mig til at være med til at udvikle den kommende Destination Limfjorden. Det er et magisk sted, som har rigtig meget at byde på. Der er mange, små perler, der gør området helt unikt. Selvom destinationen er blandt de mindre, rummer den et enormt potentiale med sin centrale placering ved Limfjorden, som er et unikt og naturskønt område, siger Kristina Lehmann Schjøtt ifølge en pressemeddelelse fra Morsø Kommune.

Annonce

Hun er en person med en meget høj grad af viden omkring turistområdet.

Niels Viggo Lynghøj (S), borgmester, Struer Kommune

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce