Annonce
Kultur

Derfor gik det galt for Rock i Holstebro: - Undskyld

Det er slut med Rock i Holstebro. Kulturforeningen har indgivet en konkursbegæring. Arkivfoto: Johan Gadegaard
- Vi vil sige undskyld til alle vore kreditorer. Vi forsøgte altså benhårdt til det sidste, lyder det fra bestyrelsen bag det konkursramte Rock i Holstebro.

Holstebro: Kulturforeningen Rock i Holstebro har indgivet en konkursbegæring. Dermed er det efter 18 år slut med endagsfestivalen på Hjaltesvej, og det er der mange grunde til, hvis man spørger bestyrelsen.

Uheld og hårdere konkurrence får skylden for, at der må siges stop.

- Vi sidder til møde hos Holstebro Kommune i selskab med de andre store aktører på musikmarkedet i Holstebro Kommune og lover hinanden, at vi ikke lægger nogen arrangementer inden for 14 dage af hinanden. Vi lover hinanden det alle sammen, alle! Så er det altså skuffende, at én springer fra aftalen en uge efter og annoncerer et arrangement, der ligger inden for seks dage efter Rock, siger bestyrelsesmedlem Kim Egholm i en pressemeddelelse - med henvisning til Musikteatret Holstebros Open Air-koncerter.

- Sting har kostet os en del tilskuere – uden tvivl. Hvor mange er jo svært at bedømme, men vi må bare sande, at vi med 500 tilskuere mere til årets Rock var kommet ud med det overskud, vi havde håbet på og regnet med, og så var planen jo lykkedes, tilføjer formand Jørn Bruun.

I 2018 ramte Rock i Holstebro sommerens mest regnfulde dag. Erfaringen viser - forklarer bestyrelsen - at der sælges 750-1.000 billetter i ugen op til festivalen, men med en vejrudsigt, der lover 60 millimeter regn, udeblev billetsalget.

Annonce

Så ærgerligt

Rock i Holstebro er drevet af frivillige kræfter med fodboldklubben Måbjerg IF i front.

Festivalens 18-årige liv blev en fortælling om en storhedstid i år 2010 med 13.000 besøgende; det var lig med udsolgt på forhånd og et millionoverskud til følge. Dengang kom musikken fra Thomas Helmig, Dalton, Sanne Salomonsen, Infernal, Magtens Korridor og Dizzy Mizz Lizzy.

År for år dalede antallet af besøgende dog, og for to år siden tog en helt ny bestyrelse over på grund af uenighed om den fremtidige kurs og et forslag om at aflønne formanden.

De nye kræfter kunne dog ikke stoppe tilbagegangen, hvor besøgstallet til sidst nåede ned omkring 4000.

- Vi vil sige undskyld til alle vore kreditorer. Vi forsøgte altså benhårdt til det sidste at få fundet den løsning, vi mente, der var nødvendig for at kunne fortsætte, men det var bare ikke muligt, og det er så ærgerligt, lyder det fra bestyrelsen, der foruden Jørn Bruun og Kim Egholm også tæller Kenneth Visholm og Ivan Frederiksen.

- Vi har arbejdet med en to-årig redningsplan for at få indhentet underskuddene fra såvel 2017 som 2018, og vi var fra starten fulde af fortrøstning ud fra det budget, vi havde lagt. Vi havde sat det forventede tilskuertal ned med 1.000 personer. Vi synes selv, vi fandt det helt rigtige musiktilbud, og vi havde tilpasset hele setuppet omkring festivalen til det optimale, men ak... alt bliver bare svært, når aftaler ikke bliver overholdt, siger Jørn Bruun i pressemeddelelsen.

Bestyrelsen takker publikum - med en sidste opfordring:

- Lad os mindes det gode... selvom vi fire nok vil huske tiden efter det, der så blev den sidste Rock i Holstebro, men sådan er det jo, når det er os, der må smide håndklædet.

Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce