Annonce
Danmark

Derfor er din medicin forsvundet fra hylderne: Orkaner, brand og cyberangreb

Syge danskere kan ikke få adgang til vigtige lægemidler, og blandt årsagerne er noget så opsigtsvækkende som en orkan i Puerto Rico, en brand i Sverige og et cyberangreb på en fabrik et andet sted i verden. Det fremgår af en opgørelse fra Lægemiddelstyrelsen, som Berlingske har fået aktindsigt i, og som viser, at antallet af indberetninger fra lægemiddelfirmaer om "alvorlige forsyningsvanskeligheder", der forventes at ville påvirke behandlingen af danske patienter, er steget markant i løbet af i år. Foto: Colourbox
Antallet af indberetninger fra firmaer, som har vanskeligt ved at levere vigtige lægemidler til syge danskere, vokser kraftigt, viser aktindsigt. Det er alvorligt og kan få direkte konsekvenser for patienterne, vurderer patientforening og politikere, som bebuder indgreb for at øge forsyningssikkerheden.

Medicinmangel: Problemerne med tomme medicinhylder på apoteker og sygehuse vokser markant.

Syge danskere kan ikke få adgang til vigtige lægemidler, og blandt årsagerne er noget så opsigtsvækkende som en orkan i Puerto Rico, en brand i Sverige og et cyberangreb på en fabrik et andet sted i verden.

Det fremgår af en opgørelse fra Lægemiddelstyrelsen, som Berlingske har fået aktindsigt i, og som viser, at antallet af indberetninger fra lægemiddelfirmaer om "alvorlige forsyningsvanskeligheder", der forventes at ville påvirke behandlingen af danske patienter, er steget markant i løbet af i år.

Frem til september i år var der allerede kommet 67 indberetninger fra firmaer, som havde svært ved at levere vigtige lægemidler mod blandt andet Parkinsons, forhøjet blodtryk, lungebetændelse og til lokalbedøvelse. I både 2018 og 2017 lå antallet af indberetninger om alvorlige forsyningsvanskeligheder på 42, og i 2016 var tallet 22, fremgår det.

Det vækker bekymring i patientorganisationerne.

- Det er alvorligt og bekymrende for patienterne. De er i et behandlingsforløb, der kræver, at tingene er velregulerede, og at de kontinuerligt har adgang til den medicin, der skal sikre det bedste resultat. Og hvis man pludselig får et leverancebrud, kan det få alvorlige konsekvenser for patientsikkerheden, siger direktør i Danske Patienter Morten Freil.

Han vurderer også, at det stigende antal indberetninger viser, at der "ikke er helt styr på forsyningskæderne", og at leverandørerne ikke ser ud til at være i stand til at styre udviklingen og sikre forsyningerne.

- Forsyningskæderne er meget sårbare og også alt for sårbare i forhold til, hvor vigtigt et område, det er. Vi taler om medicin mod meget alvorlige sygdomme, og derfor må man sikre forsyningskæderne og den fornødne stabilitet, siger Morten Freil.

Ifølge opgørelsen angiver firmaerne et væld af årsager til, hvorfor der er opstået alvorlige forsyningsvanskeligheder.

Urenheder og orkaner

I nogle tilfælde skyldes det problemer hos det firma, der skal fremstille de lægemidler, leverandørerne skal forsyne det danske marked med. I andre tilfælde nævnes "kvalitetsproblemer" og "urenhed" på tabletter. Ofte handler det om såkaldte "OOSer", hvilket betyder "out of specification", hvor lægemidlet ikke længere overholder specifikationsgrænserne inden for præparatets holdbarhed, blandt andet i forhold til indhold af nedbrydningsstoffer, kendte eller ukendte urenheder og produktets udseende, for eksempel farven.

Mange gange henviser firmaerne til generelle forsyningsproblemer, også i et globalt perspektiv, som kan ramme det danske marked, hvor der ikke kan sælges så meget som på større markeder.

Det gælder for eksempel i forhold til en injektionsvæske, hvor firmaet nævner globale forsyningsvanskeligheder, fordi man har skiftet nåleleverandør, og at man i øvrigt har "nedprioriteret" Danmark "pga. lille marked", som det hedder i indberetningen.

Nogle af begrundelserne er ret spektakulære. Uden at det uddybes, tilskrives forsyningsvanskelighederne på et produkt mod hiv-infektion et "cyberangreb", mens en orkan på Puerto Rico har ramt et "fremstillingssite", så det ikke er muligt at forsyne syge danskere med et bestemt antibiotikum mod blandt andet lungebetændelse.

En brand på Atra Zeneca AB Sverige ligger bag en indberetning om forsyningsvanskeligheder med blandt andet en injektionsvæske til lokalbedøvelse for eksempel ved operationer.

I Lægemiddelstyrelsen er vurderingen, at det stigende antal indberetninger skyldes, at der er flere forsyningssvigt, om end der også kan være et element af, at virksomhederne er blevet bedre til at indberette, når de har problemer med at forsyne det danske marked.

Politisk er der også bekymring over opgørelsen fra Lægemiddelstyrelsen.

- Tallene viser, at problemet er i vækst. Det er alvorligt og kan få direkte konsekvenser for danske patienter, både dem på sygehusene og dem, der henter deres medicin på apoteket, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Han har netop deltaget i et rådsmøde i EU med sundhedsministre i de øvrige lande, som også har store og stigende problemer med forsyningssvigt på medicin.

Patientsikkerheden er på spil

Derfor lægges der nu op til fælles EU-udspil med en stribe initiativer til at øge forsyningssikkerheden. Blandt andet ser man på, hvordan mere produktion kan trækkes til Europa for at mindske afhængigheden af lægemidler, som fremstilles i Kina, Indien og andre lande uden for Europa, hvor medicinen kan komme til at blive en faktor i sikkerhedspolitiske kriser og handelskrige.

- Det er patientsikkerheden, der er på spil, og man er ekstremt sårbar i hele Europa, hvis der kun er produktion af nogle lægemidler ét sted i verden, siger Magnus Heunicke.

Opgørelsen fra Lægemiddelstyrelsen føjer sig til andre oplysninger om forsyningsvanskeligheder, som indikerer, at det er et stigende problem.

Grossisterne melder også om, at et stigende antal pakninger er i leveringssvigt, og tal fra Apotekerforeningen viser, at det sker over en halv million gange om året, at patienter går forgæves på apoteket og ikke kan få det lægemiddel, de skulle have.

På sygehusene er der konstant et par hundrede lægemidler af de 3000-4000 præparater, som benyttes til indlagte og ambulante patienter, der er udgået eller i restordre, fordi lægemiddelfirmaerne ikke kan levere dem. Berlingske har desuden afdækket, hvordan manglen på medicin har bidraget til, at patienter hyppigt oplever pludselige, voldsomme prishop på den medicin, de køber på apoteket, hvilket har fået sundhedsministeren til at overveje en form for prisloft.

I Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler, IGL, ser direktør Peter Jørgensen den nye opgørelse fra Lægemiddelstyrelsen som endnu en illustration af problemet med forsyningssvigt.

- Det er ikke bare noget, enkelte patienter oplever rundt omkring på apotekerne, men altså også noget som virksomhederne orienterer myndighederne om. Jeg har ikke grundlag for at vurdere de forklaringer, der gives, men der er ingen tvivl om, at dette i vidt omfang er et globalt problem, siger han.

Peter Jørgensen advarer også mod at gribe ind med prisloft og andre indgreb mod apoteksmedicin, som forringer de nuværende meget fleksible og forudsigelige vilkår og som risikerer at gøre det endnu mindre attraktivt at levere til det danske marked.

- Vi lever i et lille land med et begrænset marked og meget lave priser, og den globale medicinmangel vil selvfølgelig slå hårdere igennem på markeder, hvor vilkårene i forvejen ikke er særligt gode, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
TTH Herrer

Skjern snupper bagspiller i TTH

Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce