TTH Herrer

Der var mange strenge at spille på, da TTH orkestrerede sig videre i pokalen

Johan Meklenborg åbnede sin scoringskonto i TTH, da de slog Ribe-Esbjerg. Foto: Johan Gadegaard
TTH Holstebro er klar til pokalkvartfinalen efter et tæt opgør mod Ribe-Esbjerg, som blev afgjort i de sidste minutter.

Ribe: Der har sjældent været så mange strenge at spille på for TTH Holstebro, som der er med de mange nye tilføjelser til denne sæson.

Og selvom klaveret ikke stemte fuldstændig gennem hele opgøret, så var der nok musik i tacklingerne og afslutningerne til, at TTH Holstebro kunne trække sig sejrrigt ud af opgøret.

En vigtig sejr for det nye TTH-projekt, og det var en af de nye drenge i klassen også fuldt bevidst om.

- Vi vidste godt, at det nok ikke blev så kønt, men det var vi fuldstændig ligeglade med. Der mangler nogle ting i eksekveringen i både forsvar og angreb, men vi har fået den perfekte start ved at spille os videre, siger Allan Damgaard.

Allan Damgaard har spillet i TTH Holstebro før, men han kan ikke huske en trup med så mange dygtige boldspillere, som der er i denne sæson.

- Det er det bredeste hold i forhold til, at der er så mange der kan lave mål og så mange målsøgende spillere. Når vi lige får lidt mere timing, så er der meget potentiale, fordi de andre hold er nødt til at overdække hele tiden, siger Allan Damgaard.

Kampen i tal

Ribe-Esbjerg - TTH Holstebro 27-28 (15-17)

Santander Cup, ottendedelsfinalen.

Stillinger undervejs: 4-4, 7-8, 9-9, 12-14, 14-15, 15-17, 17-19, 20-22, 23-24, 25-25, 26-27, 27-28.

Mål, REH: Nicolai Nygaard 13, Runar Karason 4, Daniel Ingason 3, Mathias Jørgensen 2, Lasse Uth 2, Kasper Kvist 2, Lars Mousing 1.

Mål, TTH: Magnus Bramming 8, Peter Balling 6, Allan Damgaard 5, Kasper Kildelund 3, Johan Meklenborg 2, Christoffer Cichosz 2, Nikolaj Enderleit 1, Jonas Porup 1.

Udvisninger: REH 5, TTH 4.

Tilskuere: 1256 i Ribe Fritidscenter.

Ny kabale

For Patrick Westerholm er der en helt ny kabale, som skal blandes i denne sæson. Der er blevet skiftet ud på stort set alle samtlige pladser, og derfor skal cheftræneren også lige lære de nye folk at kende.

- Det er svært, for jeg kender ikke de nye spillere. Vi har prøvet lidt undervejs i træningskampene og justere på tingene, men vi ved stadig ikke helt, hvor vi står, siger Patrick Westerholm, som i kampen mod Ribe-Esbjerg måtte undvære Niels Lindholt i størstedelen af opgøret, da han flækkede i sit øjenbryn i sin første aktion.

For Patrick Westerholm er tålmodighed nøgleordet, for selvom han fik svar på nogle forskellige taktiske ting og kom afsted med en sejr, så kommer det nye hold til at tage tid at få spillet sammen.

- Det her hold har masser af potentiale, men der er rigtig lang vej, før vi for alvor kommer til at spille godt og skarpt, siger Patrick Westerholm, som var rigtig tilfreds med, at holdet lavede 28 mål.

Ingen stikker ud

For TTH Holstebro blev lørdagens tætte opgør mod Ribe-Esbjerg startskuddet på en sæson, hvor de regnes som en af medaljekandidaterne. Allan Damgaard mener at både det håndboldmæssige, men også trupsammensætningen er med til at gøre potentialet stort for TTH Holstebro.

- Vi har ikke nogen, der stikker ud, men vi har et rigtigt stærkt kollektiv. Det ville selvfølgelig være rart, hvis Magnus (Bramming, red) stikker lidt ud og laver 300 mål hver sæson, men det er nok også meget at forvente, siger Allan Damgaard med et smil med henvisning til Brammings målshow i sidste sæson.

For Allan Damgaard og resten af TTH Holstebro er den næste opgave ligapremieren. Den finder sted torsdag aften med et dobbeltstævne, hvor herrerne møder Mors-Thy Håndbold, der har den kommende TTH-cheftræner, Søren Hansen, i spidsen.

Annonce
Forsiden netop nu
HB

Se billederne: En frustrerende kamp for HB

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce