Annonce
Holstebro

FOA-formand uenig med politikers udlægning: - Der skæres på bemandingen om aftenen

- Det er en udfordring, hvis ledelsen ikke er villig til at sætte ekstra bemanding på i en periode, hvor en beboer bliver dårligere, og det faste personale bare selv skal løbe det ind. Man er nødt til at have en form for elastik, også når det begynder at blive mørkt, og mange går hjem, og de demente ofte bliver urolige og udadreagerende. Det er en udfordring, siger Helle Ørskov, der er fællestillidsrepræsentant for FOA-medlemmerne inden for social- og sundhedssektoren. Foto: Johan Gadegaard
FOA-formand går i rette med formanden for Holstebro Kommunes social- og sundhedsudvalg, der bryster sig af, at der ikke er skåret på normeringen siden 2016. Det er ikke den virkelighed, gulvfolket oplever.

Holstebro: Det er muligt, at social- og sundhedsudvalget ikke har skåret ned på normeringen siden 2016, som formanden udtalte i torsdagsavisen, men det er ikke ensbetydende med, at der ikke er forsvundet hænder ude på den enkelte afdeling i Holstebro Kommunes plejecentre.

Det siger FOA’s sektorformand for social og sundhed, Tanja Nielsen:

- Når man år efter år laver besparelser på rammeprocenter - og det har man gjort i stort set alle de år, jeg har været med - er der kun ét sted at hente pengene, og det er på normeringen. Jeg er vidende om, at man skærer ned i aftenvagter på plejecentrene, så der kun går én på gangen og én flyver, man kalder ikke afløsere ind ved sygdom, og flere steder går man kun én om natten. Hvis ikke det er en nedskæring på normering, så ved jeg ikke, hvad det er.

Også Helle Ørskov, fællestillidsrepræsentant for FOA-medlemmerne inden for social- og sundhedssektoren, oplever, at bemanding til tider er problematisk.

- Det er en udfordring, hvis ledelsen ikke er villig til at sætte ekstra bemanding på i en periode, hvor en beboer bliver dårligere, og det faste personale bare selv skal løbe det ind. Man er nødt til at have en form for elastik, også når det begynder at blive mørkt, og mange går hjem, og de demente ofte bliver urolige og udadreagerende. Det er en udfordring, siger Helle Ørskov.

Hun synes i det store hele, at det fungerer fint, så længe det er faglært personale, der kender rutinerne og huset.

- Så er der flow, og vi løfter i flok. Udfordringen er, når der er stor sygdom og frafald, og der kommer ufaglærte ind, som ikke kender beboerne. Det kræver meget af dem, der er tilbage, og her er man sårbar, hvis man ikke er så mange, siger Helle Ørskov.

Annonce

- Jeg er vidende om, at man skærer ned i aftenvagter på plejecentrene, så der kun går én på gangen og én flyver. Man kalder ikke afløsere ind ved sygdom, og flere steder går man kun én om natten. Hvis ikke det er en nedskæring på normering, så ved jeg ikke, hvad det er.

Tanja Nielsen, FOA’s sektorformand for social og sundhed.

Dokumentation og screeninger

FOA’s sektorformand peger på især to ting, der bør kigges på for at sikre hænder nok ude hos de ældre.

Det ene er et styrket krav om dokumentation og mange screeninger.

- For syv år siden, da jeg selv var ude i plejen, brugte jeg cirka en time om dagen på at dokumentere. Det, jeg hører på de medarbejdere, der går derude i dag, er, at de ofte sidder bag computerskærmen en halv arbejdsdag, siger Tanja Nielsen.

Men skolelæreren, pædagogen, sygeplejersken - alle skal dokumentere mere og løbe stærkere – er det så ikke rimeligt, at det også gælder social- og sundhedsassistenter/hjælpere?

- Der er ingen tvivl om, at det er udviklingen, at vi skal løbe stærkere, og der er mange flere opgaver, men kunne vi ikke nøjes med at dokumentere det, der er relevant, spørger Tanja Nielsen.

Ikke én krone til den demografiske udvikling

FOA-formandens anden store bekymring er, at man ikke i normeringen har taget højde for den demografiske udvikling med flere ældre, og især flere demente.

- Jeg har stået under en tidligere sparerunde, hvor jeg kritiserede kommunen for ikke at tage det ansvar på sig, og dengang sagde Jens Kristian Hedegaard, at det skulle man også til, men siden er der ikke afsat så meget som én krone til demografiudviklingen, siger Tanja Nielsen.

Formanden for Holstebro Kommunes social- og sundhedsudvalg, Jens Kristian Hedegaard (V), pointerer, at den økonomiske kommunemodel, som indeholder en automatisk demografiregulering, var et ønske - ikke et løfte.

- Vi har i udvalget haft et stærkt ønske om, at vi har en demografiregulering, så vi ikke skal diskutere det hvert år, men det har vi ikke kunnet skaffe flertal for i byrådet. Til gengæld fik vi i 2018 tilført 16 millioner kroner, penge som godt nok ikke er forbrugt, men som er lagt ind i systemet. Desuden er der tilført servicemedarbejdere, siger Jens Kristian Hedegaard.

Så meget bruger kommunerne på pleje og omsorg

Antallet af ældre har været stigende gennem en længere årrække. Kommunernes udgifter til ældreområdet er derfor også stigende. Udgifterne stiger dog ikke i samme grad som antallet af ældre over 65 år. Det skyldes blandt andet, at kommunerne har gennemført en omstilling af indsatsen på ældreområdet fra kompenserende støtte til i stedet for at hjælpe de ældre til i størst muligt omfang at kunne klare hverdagsopgaver selv. Med til forklaringen hører dog også, at væksten i antallet af ældre primært er sket blandt de ældre under 80 år, hvor plejebehovet typisk er mindst. I de kommende år tager væksten blandt de ældre over 80 år til. Det vil forstærke udgiftspresset.

Nedenfor en oversigt over nettodriftsudgifter til pleje og omsorg per 65+ årig i 2017.

Holstebro: 36.282 kr.

Lemvig: 36.693 kr.

Struer: 39.124 kr.

Ringkøbing: 42.754 kr.

Herning: 35.789 kr.

Viborg: 38.958 kr.

Kilde: "Kend din kommune, kommunaløkonomisk forum, udgivet af KL, 2019.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Gymnasium og Klimatorium

Byggeriet af Klimatorium i Lemvig foregår fortsat mest under jordhøjde. Men mens byggeriet vil rejse sig i løbet af de kommende måneder og blive et synligt tegn på, at Lemvig Kommune satser på, at klimaudfordringerne skal blive til et vækstpotentiale frem for et problem, så arbejdes der på tiltag, som skal samarbejde med Klimatorium. I lørdags kunne vi fortælle om det nyeste initiativ, som får forbindelse til Klimatorium. Lemvig Gymnasium vil lave en klima-linje, hvor Klimatorium er en samarbejdspartner. Det er det første gymnasium i landet, der sætter ord og handling bag, at klimaet er en vigtig del af den nære fremtids udfordringer. Det er et eksempel på det, Klimatorium gerne skal udvikle, nemlig ideer og projekter, som skal sætte Vestjylland på dagsordenen. Klimatorium har allerede givet omtale andre steder på kloden. På New Zealand vil man lave noget tilsvarende efter et besøg i Lemvig. Og vi har for eksempel her i bladet kunnet fortælle om en amerikansk klummeskriver, der opfordrede præsident Trump til at kigge mod Lemvig for netop at lave sådan et tiltag for at sætte gang i, at man også i USA får lavet problemerne med klimaet om til noget positivt. En betingelse for, at Klimatorium bliver en succes, er, at man skaffer sig samarbejdspartnere, som netop vil bruge bygningen i Lemvig som det sted, hvor man sammen med andre vil udvikle idéer - og det skulle gerne være til gavn for det lokale erhvervsliv, som kan være medspillere. Lakmusprøven er, om det lykkes at skaffe de partnere, der skal til, for at etape 2 kan bygges af private investorer, efter det er Lemvig Kommune og Lemvig Vand & Spildevand, der står for den første etape. At Lemvig Gymnasium har set muligheden for, at det er vestjyske studenter, der skal gå forrest med en studenterhue med klimabånd, er med til at styrke omtalen og interessen for Klimatorium, allerede inden byggeriet står klar. Efter sommerferien skulle 1. etape af det markante byggeri så være klar til at blive indviet, og så er det, vi med spænding venter på, om folkene bag kan melde ud, at nu er interessen så stor, at en privat investor kan lade håndværkerne fortsætte med at få hele projektet gjort færdigt.

Annonce