Leder

Der ligger en vigtig signalværdi i, hvem Venstre-medlemmerne vælger som deres næstformand

Når ikke en gang Ellen Trane Nørbys gamle fødeegn og hjemmebane i Lemvig på nuværende tidspunkt vil melde ud, hvem man støtter, så er der mange interne forhandlinger og aftaler, der skal klares frem til 21. september.

Det er jo selvfølgelig Venstre-medlemmerne, der nu skal bestemme, hvem de vil have som formand og næstformand, så vi kan som objektive iagttagere jo ikke blande os i, hvem de vælger. Men vi følger det alligevel tæt, fordi det er vigtige valg for dansk politik. Hvordan vil Venstres profil være fremover? Som det største oppositions-parti er det meget afgørende, også om man med den nye besætning formår at lave et samlet borgerligt alternativ til den siddende regering.

Og man må sige, der er god tid til at komme i stilling, da man må forvente, der går en rum tid - måske næsten de fire år, inden vi skal til stemmeurnerne igen.

Formandsposten er jo afgjort, men der er stor spænding om posten som næstformand, efter Ellen Trane Nørby har meldt sig på banen - sandsynligvis efter hun har stukket fingeren godt og grundigt i jorden og fundet ud af, der måske er et flertal i Venstres bagland, der foretrækker hende frem for den mere kontroversielle Inger Støjberg. Og hvorfor er det så vigtigt med denne post som næstformand? Det er jo formanden, der tegner partiet, og som er frontfiguren i det politiske billede.

Det er vigtigt, fordi der er en stor signalværdi i, hvem der er næstformand. Vil man have Inger Støjberg for at neutralisere de mange stemmer, som kunne tænkes at forsvinde igen til Dansk Folkeparti, hvis Venstre slækker på den skarpe tone i udlændinge-politikken? Eller vil man have Ellen Trane Nørby, som vil være et tegn på, at nu vil man have ro på bagsmækken og samlet fronterne i partiet? Det er svært at forudsige udfaldet. Når ikke en gang Ellen Trane Nørbys gamle fødeegn og hjemmebane i Lemvig på nuværende tidspunkt vil melde ud, hvem man støtter, så er der mange interne forhandlinger og aftaler, der skal klares frem til 21. september.

Kandidaterne skal på turné rundt i landet før valget. Det bliver trængsel på de møder. Venstres interne kamp har sat sig fuldstændigt på det politiske fokus i Danmark. Nu er det snart kun, hvis Lars Løkke Rasmussen melder ud, han starter et nyt parti, at overskrifterne vil ændre sig.

Lederfoto fra Lokalredaktør Lars Kamstrup.
Annonce
Forsiden netop nu
HB

Se billederne: En frustrerende kamp for HB

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce