Annonce
Struer

Der er stadig brug for de almene boliger i dag

I maj kunne Foldgårdsparken i Struer, som Struer Boligselskab administrerer, fejre 50 års jubilæum. Arkivfoto: Johan Gadegaard
For 100 år siden var de almene boliger til de socialt dårligt stillede - i dag er de for alle, men særligt to grupper gør brug af dem, ifølge forretningsføreren hos Struer Boligselskab

Struer: For lidt mere end 100 år tilbage var du dårligt stillet, hvis du var fattig og havde brug for en bolig. For det første var der ikke mange boliger, for det andet var der ingen regulering. Det var privat udlejning, og ofte var forholdene kummerlige, fortæller Jens Østergaard, der er forretningsfører hos Struer Boligselskab.

- Der var meget spekulationsbyggeri, særligt i de større byer, så man kunne nok godt finde en billig bolig, men der var stor sandsynlighed for, at kvaliteten var forfærdelig dårlig.

Flere og ikke mindst bedre boliger til familier med mange børn og socialt dårligt stillede kom for alvor på dagsordenen i Danmark for 100 år siden, da 27 almene boligorganisationer gik sammen og skabte det fællesskab, der nu er vokset til 530 organisationer på landsplan. Lørdag den 15. juni blev jubilæet fejret, for de almene danske boliger på landsplan, for selv om grundpillerne blev skabt for 100 år siden, så er de almene boliger der stadig den dag i dag.

Annonce

Man kunne nok godt finde en billig bolig, men der var stor sandsynlighed for, at kvaliteten var forfærdelig dårlig.

Jens Østergaard, forretningsfører hos Struer Boligselskab

Fra to til tre

Faktisk er de kun vokset siden dengang. Tal viser, at der for 100 år siden var nogle-og-tusinde beboere i almene boliger - det tal er i dag vokset til knap en million, hvilket svarer til hver sjette dansker.

Struer Boligselskab, der har omkring 500 almene boliger i Struer, har "kun" eksisteret i 71 år, så ifølge Jens Østergaard var der allerede sket en del på det almene boligområde, da de kom til.

- I starten var almene boliger for de socialt dårligt stillede. Målet var at skaffe rimelig gode boliger til en overkommelig pris. Det mål har vi stadig - men nu er befolkningen i boligerne meget bredere, siger han.

Mest af alt er det tale om to ydergrupper, som Jens Østergaard formulerer det: De unge, der lige er flyttet hjemmefra og skal bruge en billig bolig, og de ældre, der har haft deres eget hus, men nu har solgt og er rykket i noget mindre. Og hvor det højeste ønske blandt ansøgerne i gamle dage lå på en to-værelses, så ligger tyngdepunktet nu til dags på tre-værelses lejligheder med store badeværelser og køkkener med gode faciliteter og godt med plads.

Tid til rækkehuse

Karen Hause, der er næstformand i Nordvestbo, som har 1000 boliger i Struer og 2300 i Holstebro, er heller ikke i tvivl om, hvad de almene boliger har og har haft af betydning igennem årene.

- BL (Danmarks almene boliger, red.) og alle de almene boligorganisationer er med til at øge velfærden og tage hånd om de svage. Der er plads til alle, siger hun:

- Vi har været her i 60 år i Holstebro og i 80 år i Struer. For Struers vedkommende startede vi nede i Ringgården med ganske få boliger, og så er det blevet udbygget.

Særligt i 1960'erne kom der for alvor gang i byggeriet af de almene boliger.

- Der skulle der være en bolig til alle, og sådan har vi det også i dag, siger Karen Hause, som dog tror, at Struer er ved at være mættet, når det kommer til det, man kalder etageboliger.

Rækkehuse er derimod hotte.

- Dem kan man jo bygge for en god pris i dag, og vi starter snart ude i Gartnerlunden. Der skal være 14 rækkehuse, og vi regner med at kunne komme i gang i løbet af i år, fortæller næstformanden.

De Almene Boliger fejrer 100 års fødselsdag med morgenkaffebord over hele landet. Her med en tale af næstformanden i bestyrelsen for Nordvestbo, Karen Hause. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

For dyrt at spare her

I Struer Kommune tager det 12 måneder, inden PPR får lagt en plan for, hvordan et barn med udfordringer skal hjælpes. Det er en tidshorisont, både politikere og embedsfolk erkender er alt for lang tid, og det arbejdes nu at få denne lange behandlingstid sat ned. I søndagsavisen kunne vi læse, at i nabokommunerne er det lykkedes at få sagsbehandlingstiden sat ned i forhold til tidligere. i Holstebro Kommune er den på et halvt år, mens man med en midlertidig opnormering i Lemvig Kommune er nået ned på fire måneder. Begge steder er ønsket og ambitionen også, at sagsbehandlingen kommer meget længere ned. Det er heller ikke godt, at der skal gå mange måneder, inden der bliver lagt den plan, som et barn og dermed familien skal hjælpes med. Naturligvis er det ikke inden for økonomiske muligheder at have et dyrt beredskab, der bare sidder og venter, så der kan laves en plan i samme øjeblik, der opstår problemer - selv om det jo ville være perfekt. Men det kan ikke nytte, at der skal gå så mange måneder. Det er i det fleste tilfælde meget afgørende, at der bliver sat hurtigt ind, når der er problemer, da de ellers bare vokser sig større. Det er en ond cirkel, da der så skal sættes ind med meget dyrere tiltag, og så ruller den dårlige økonomi, der er med til at øge tidshorisonten, fordi kassen løber tør - eller man vælger nogle billige løsninger, som så alligevel ikke hjælper. De lange sagsbehandlingstider er i første omgang et problem for børnene og familierne. Men det er også et problem for medarbejderne, der er under stadig stress, fordi de selvfølgelig godt kan se, at der burde sættes ind hurtigere, men at de på grund af mængden af sager ikke har en chance for at følge med. Der bliver flere og flere sager for PPR, og det kan man så tage en selvstændig diskussion af, hvorfor det sker. Men det sker, så derfor er kommunerne nødt til at lave en prioritering, så man kan følge med stakken af sager, da de menneskelige omkostninger ellers bliver for store - på begge sider af skrivebordet. Og ja, de penge skal findes ved at spare et andet sted. Men det er for dyrt at spare her, da det på sigt giver nogle langt større udgifter - økonomisk og menneskeligt, hvis man ikke hjælper børn i tide.

Kultur

Rapper er topnavn til Haze

112

Rådyr gik tre kilometer med brækkede ben

Annonce