Debat

Der er flere stemmer i en 'Omvendt Dalgas'

Naturnaiv: Skal kassedamerne og øvrige skatteborgeres skatteindbetaling virkelig bruges til mange tusinde hektar "urørt skov" og evig braklægning af en tredjedel af Danmarks landbrugsjord? Udført ved statsopkøb af højt låne-behæftede danske landbrugsarealer?

Det er muligt, at urørte skove med væltede og rådne træer i skovbunden giver flere insekter, biller og borende larver. Men enhver erfaren skovfoged ved, at rådne træer i skovbunden befordrer træsygdommes udbredelse.

Der er nok ingen grund til, at der ydes skatteborger-tilskud længere til landvinding og afvanding. Nu er der flest folketingsstemmer i en "Omvendt Dalgas."

Måske der burde spares lidt på skatteborger-penge med det formål at holde temperaturen nede. Samt ikke bruge dem på at værdiløs-gøre landbrugsjord, hvor højtlønnede biologakademikere vil spankulere rundt med tommelfingrene i deres grønne vestegab for at fortælle om egne fortræffeligheder.

Der kan håbes på det bedste, en regnes med de værste: Fordi de mange højtlønnede miljø-sprællemænd ikke tænker sund fornuft og nationaløkonomi, men i kun egne interesser og job. Disse mange kreative økolog-akademikere dominerer helt og aldeles pressen og folketingskandidaternes holdning. Fordi der jo så godt som ingen stemmer i landmænd mere. Thi produktion af fødevarer er jo "ikke en messe værd for en politiker".

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Speedway

Fik frataget finaleløb: Jeg må indrømme, at jeg er rasende

Danmark

DMI varsler hedebølge: Mere end 28 grader i flere dage i træk

112

42-årig sigtet for blufærdighedskrænkelse

Holstebro

Bedre mobildækning til Sørvad

Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: På gensyn om otte-ti år

For et par uger siden så du dem alle vegne. Glade, unge mennesker med huer i alle farver, som vidnede om, at års ungdomsuddannelse var vel overstået. Nu ser du dem ikke mere. Hverken huerne eller de unge mennesker. Huerne er lagt på hylden og bliver måske fundet frem igen i et nostalgisk øjeblik om mange år. Det samme gælder for hverdagen i Nordvestjylland for rigtig mange af dem. Lige nu er de måske på ferie i udlandet eller i fuld gang med et sommerferiejob, som skal polstre økonomien, inden det går løs. Men om få uger er de fleste af dem i gang med næste kapitel i livet. Et kapitel, som byder på studieliv i en af landets største byer. Væk fra Nordvestjylland. Da jeg selv for godt 20 år siden - i øsende regnvejr i øvrigt - tog turen rundt i Holstebro med hestevogn, hvid hue og en solid promille, havde jeg ingen anelse om, hvad jeg skulle ende med at foretage mig. Dengang fandtes ingen politisk fremdriftsreform som med bonus på karakterskalaen pressede på for en hurtig og effektiv studietid. Jeg havde tid nok. Og jeg havde heller ikke travlt med at komme væk fra området. Men allerede dengang hørte det til undtagelserne. Mange stak af til Aarhus umiddelbart efter studenterfesterne - få valgte København. Jeg endte også i Aarhus, men jeg var aldrig i tvivl om, at jeg på et tidspunkt skulle hjem igen. Befolkningsudviklingen i Nordvestjylland er ikke direkte skræmmende. Men i mange områder bliver indbyggerne ældre og ældre - og i visse områder er der ligefrem tilbagegang i indbyggertallet. Det gælder for eksempel Struer Kommune. Heldigvis er der gang i rigtig mange initiativer, som skal gøre det endnu mere attraktivt at bo netop her - og ikke mindst initiativer, som skal fortælle om, hvor attraktivt her allerede er. Men den slags preller naturligvis af på de unge med udlængsel, og det er også i orden. Når blot nogle af dem vender tilbage igen. Vi er klar til at tage godt imod dem med trygge forhold, venlige naboer og gode boliger til overkommelige priser. Alt det, vi kender så godt. Tidligere på året var jeg på besøg hos en 9.-klasse på Parkskolen i Struer. En snak om fremtiden afslørede, at klassen ikke rummede en eneste elev, som umiddelbart havde lyst til at bo i Struer. Studier, København og Aarhus over hele linjen. En enkelt gik dog så vidt til at lufte muligheden for at kunne vende tilbage på et tidspunkt. Og lige der er håbet og fremtiden for vores landsdel. Dem, der vender tilbage. Der er selvfølgelig - og heldigvis - også en del af ungdomsårgangen, som bliver her. Nogle har valgt de studier, som findes netop her, og andre flytter i øvrigt hertil af samme årsag. Nogle har afsluttet erhvervsskolernes uddannelse og er nu på vej ud på det arbejdsmarked, som skriger efter deres kvalificerede arbejdskraft. Dem skal vi være ekstra glade for. De er livsnødvendige for de lokale virksomheder, og de er med til at sikre et attraktivt og ungt miljø, som kan lokke flere tilbage igen. Den gode nyhed er, at vi ikke behøver lefle for de unge. Når vi her i avisen taler med tilflyttere - eller tilbageflyttere - så kommer de stort set altid af de samme årsager. Og det er i øvrigt af de samme årsager, at vi andre bor her. Fordi det gode job er her. Fordi kulturlivet og idrætsforeningerne trives. Fordi det hele er tæt på naturen. Fordi naboen er venlig og hjælpsom. Slet og ret fordi her er rart at bo.

112

Amok i nat: Stjal teleskoplæsser, spiddede bil og fortsatte ind i anden bil

Lemvig For abonnenter

Nordea-fonden siger stop for Lemvig prisen

Navne For abonnenter

Efter hjerneblødning: - Jeg havde aldrig tænkt over, at livet kunne blive ændret så pludseligt

Kultur

Venø Festival fik sin dåb: Strømsvigt og regnvejr, men glade gæster

Annonce