Annonce
Struer

Der bliver ikke renoveret skoler i lokalområderne før efter 2022

Jakob Bisgaard, konstitueret kommunaldirektør i Struer Kommune. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Konstitueret kommunaldirektør Jakob Bisgaard bygger nu en forklaring på de vurderinger, der er lavet af, hvad det vil koste at få skolerne i lokalområderne op på niveau med Limfjordsskolen.

Struer: I et beredskabskatalog til budget 2020-2023 har Struer Kommune og her nærmere bestemt afdelingen Teknisk Drift og Anlæg beskrevet, hvad den vurderer, det vil koste at renovere skolerne uden for Struer by.

Langhøjskolen i Asp er den første i rækken, og om den står der:

For at tilpasse skolen til børnetallet og gøre den tidssvarende, foreslås det at ombygge dele af skolen til færre men større klasseværelser og samle lærerforberedelseslokalerne i ét lokale.

Og videre:

Faglokalerne samles i den ene ende af skolen, og SFO samles i sidefløjen. Den samlede renovering er beregnet til 16.600.000 kroner.

Næste skole i kataloget er den på Thyholm, hvorom der blandt andet står:

Det foreslås at nedrive den gamle fløj med seks mindre klasseværelser plus nogle faglokaler, i alt 764 kvadratmeter. Hvis fløjen ikke nedrives, skal den i løbet af de næste tre til fem år renoveres for cirka 1,8 millioner kroner. Renovering af resterende del af skolen - vurderet ud fra erfaringstal - svarer til 24.500.000 kroner.

Annonce

Det er skolerne i lokalområderne, der bliver talt om nu. Det er næste step i det her, og når jeg hører byrådet, er der fuldstændig enighed om, at man har den skolestruktur, man gerne vil have, i Struer Kommune.

Jakob Bisgaard, konstitueret kommunaldirektør, Struer Kommune

Udmærkede skoler

På Hjerm Skole er vurderingen:

En renovering af skolen op til samme niveau som Limfjordsskolen vurderes til 17.800.000 kroner, mens beløbet på Bremdal Skole "blot" er 1.500.000 kroner.

Skolen er den nyeste af kommunens skoler, men den mangler lidt for at komme op på samme standard som Limfjordsskolen og Parkskolen, står der i beredskabskataloget.

Sidste nummer i rækken - Humlum Skole - vurderes til at skulle renoveres for 8.600.000 kroner.

Det giver alt i alt 69 millioner kroner. Hermed dog ikke sagt, at de fem skoler uden for byen er i så mange millioner kroner dårligere stand end de to store i byen.

- Jeg vil hellere sige, at det er det, der skal til, for at de bliver lige så moderne som Limfjordsskolen, siger Jakob Bisgaard, der er konstitueret kommunaldirektør i Struer Kommune.

- Det er ganske udmærkede skoler, som de er i dag, men det er mange år siden, man har renoveret på dem, så det er en opdatering af dem til moderne forhold i de eksisterende lokaler, vi her taler om, uddyber Jakob Bisgaard.

Den store ramme

Der er i forbindelse med den seneste budgetaftale i Struer Kommune afsat 500.000 kroner i 2022 til en kortlægning af behovet for renovering og opgradering af de omtalte skoler.

- Det er til en analyse med nogle præcise overslag på, hvad der skal til, så vi kan få det ind i anlægsbudgettet, forklarer Jakob Bisgaard og gør opmærksom på, at anlægsbudgettet i Struer Kommune årligt ligger på cirka 45 millioner kroner.

- Det er den ramme, det skal sættes ind i, forklarer kommunaldirektøren og bekræfter, at der ikke blive renoveret nogen skoler, før analysen er lavet i 2022.

- Og jeg kan heller ikke sige, hvornår det kommer til at ske derefter, tilføjer han.

Det er en politisk beslutning, at tingene er, som de er, og Jakob Bisgaard er jo som bekendt ikke politiker, men:

- Det er skolerne i lokalområderne, der bliver talt om nu. Det er næste step i det her, og når jeg hører byrådet, er der fuldstændig enighed om, at man har den skolestruktur, man gerne vil have, i Struer Kommune.

Der er allerede fyldt godt op i nogle af klasselokalerne på Langhøjskolen. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Her er vi på Thyholm Skole, hvor man sidste år fejrede 100-års jubilæum. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Hjerm Skole fra et besøg i foråret 2019. Arkivfoto: Morten Stricker
Humlum Skole, som lige nu arbejder på at blive til en landsbyordning. Arkivfoto: Morten Stricker
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ros fra politiet: Folk holder afstand

Søndag ifølge

Flere hobbybagere og færre fritidsbetjente, tak

Vi bager mere under coronakrisen. Det læste jeg forleden i en artikel, som tog afsæt i danskernes ændrede indkøbsmønstre i denne tid. Og kigger jeg på min egen husstand, kan jeg bekræfte tendensen. Men det kan altså være et tilfælde. Vores ovn afgik ved døden kort før nedlukningen af landet, og erstatningen er sådan en sag med dampdysser og specialfunktion til hævning af dej. Og det er en fornøjelse. Jeg har sågar indkøbt hulplade og bageenzymer, så jeg nu - næsten - kan konkurrere med bagerens rundstykker. Min opskrift får du i bunden af denne klumme. Engang forestillede jeg mig faktisk, at jeg skulle være bager. Jeg kunne som barn godt lide den følelse af stolthed, det gav mig, når jeg ved at blande mel, vand og gær kunne fremstille noget, der mindede om brød. Og fulgte jeg en opskrift nøje, blev det nogle gange ligefrem godt. Det var en stor tilfredsstillelse. Skulle jeg pege på en enkelt positiv ting, jeg har fået ud af de seneste ugers ekstra hjemmetid, er det bageriet. Det bidrager til hyggen og en smule til stoltheden - og det minder mig ind imellem også om, hvorfor det var helt rigtigt, at jeg ikke blev bager. Vi er nok mange, som ikke blev det, vi forestillede os engang. I dagens avis kan du læse om en, der er blevet lige det, han drømte om. I et afskedsinterview svarer den afgåede direktør for Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Kaasgaard, på en række mere eller mindre skæve spørgsmål, som er med til at beskrive ham som menneske. Formen er måske lidt spøjs, men den virker ret godt. Vi får et godt billede af, hvad der har formet manden. Og hvis du keder dig i dit corona-hi, kan jeg klart anbefale dig at løbe spørgsmålene igennem og prøve at svare på det samme. Noget vil måske overraske dig, hvis du tør at være helt ærlig. Det var, da jeg læste den artikel, at jeg kom i tanke om, at jeg engang faktisk drømte om at blive bager. Modsat Jens Kaasgaard er jeg ikke nået langt med den drøm. Der er nok flere, der ligesom politidirektøren drømte om at få en fremtid i uniform. Og måske har kedsomheden i en coronabegrænset hverdag genskabt ambitioner hos en og anden, ligesom jeg har genfundet passion for bageriet. I hvert fald kan jeg konstatere, at der er dukket ret mange fritidspolitibetjente op på det seneste. Jeg forsøger virkelig på at se alle de positive ting, denne krise også gør ved vores samfund. Hvordan vi hjælper hinanden og støtter op om positive tiltag. Hvordan vi bidrager til at stoppe smitten ved at give køb på vores frihed. Hvordan vi generelt tilsidesætter os selv for at hjælpe helheden. Det, vi med et flot ord kalder samfundssind. Eksemplerne er mange, men nogle gange bliver samfundssindet overskygget. Eller måske er det et misforstået samfundssind, der tager over. Jeg har den seneste uge set talrige eksempler på det civile politikorps, som med egen mavefornemmelse og verdensbillede som rettesnor drager i krig mod dem, der fejler. De skyldige og alle dem, der ikke gør det godt nok. Myndighedernes officielle corona-stikkerlinje blev - heldigvis - nedlagt før den rigtig kom i drift. Men lysten til at påpege andres mangler trives alligevel. Det rigtige politi modtager en strøm af henvendelser fra folk, der er bekymrede over andres opførsel. Vi ser fingre, der peger insisterende på dem, der bærer skylden. For nogen må jo have den. Bevæger man sig ud på sociale medier - jeg anbefaler at lade være - kan man se, hvordan hobbybetjentene trives. Der bliver både anklaget, ført rettergang og dømt i den offentlige gabestok. Og det er på ingen måde kønt. For at citerer majestæten: Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Så hellere friske rundstykker. Du skal bruge 25 gram gær, 3 dl lunken vand, 500 gram hvedemel, 12 gram hvedesur (det er surdejspulver, red.), 10 gram bageenzymer og 12 gram salt. Hemmeligheden er i enzymerne og surdejen. Og i at ælte det hele godt på røremaskinen i 10 minutter. Form derefter 12 rundstykker. Pensl med vand, dyp i blå birkes. Lad dem hæve et lunt og fugtigt sted i 40 minutter. Bag ved 210 grader varmluft og gerne damp til de er pæne og sprøde - I min ovn tager det 13 minutter. Velbekomme.

Danmark

Live: Både fagbevægelsen og arbejdsgiverne anbefaler at udbetale indefrosne feriepenge under coronakrisen

Navne

Bo er en af de 100, der må arbejde i FN i Wien: Man tænker virkelig på 'Palle alene i verden'

Annonce