Mærkedage

Den stille Danfoss-arving

Peter Mads Clausen har siddet i kørestol siden en ulykke i studietiden, der gjorde ham lam fra brystet og ned. - Jeg føler ikke, det har betydet så meget. Jeg går egentlig heller ikke så meget op i, hvad andre tænker om mig og mit handicap, for det kan jeg jo ikke bruge til noget, sagde han tidligere i år til Børsen. Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Peter Mads Clausen har aldrig søgt rampelyset, men har haft stor betydning i Danfoss-koncernen og Clausen-familiens pengetank. Fredag fylder han 70 år.

70 år: Som søn af Mads Clausen, Danfoss' stifter, var det måske oplagt, at Peter Mads Clausen skulle blive en del af kæmpekoncernen fra Als.

Alligevel ventede han, til han var i 30'erne, med at tage job i virksomheden. Men derfra gik det stærkt for den maskiningeniøruddannede alsing. Han blev blandt andet leder af den hurtigtvoksende afdeling for vandhydraulik.

Og siden 1999 har Peter Mads Clausen, der fredag den 6. september fylder 70 år, været formand for Bitten & Mads Clausens Fond, der har kontrol over Danfoss.

Mens storebror Jørgen Mads Clausen har været administrerende direktør i familievirksomheden og fortsat tegner den udadtil som bestyrelsesformand, har Peter Mads Clausen haft en mere tilbagetrukket rolle.

Blandt andet har han haft tid til at koncentrere sig om sin "hobby": At stifte, investere i og udvikle en række mindre virksomheder.

Bitten & Mads Clausens Fond har en egenkapital på 22 milliarder kroner og står for enorme uddelinger og investeringer, ikke mindst i Sønderborg og omegn.

Her har Peter Mads Clausen og fonden arbejdet for at holde liv i en del af Danmark, der ellers har været truet af fraflytning og stilstand.

Men det er ikke ofte, formanden optræder i medierne.

- Jeg har ikke behov for at vise mig frem. Sådan fungerer jeg ikke, forklarede Peter Mads Clausen tidligere i år i et sjældent interview med Børsen.

Det skete blandt andet i forbindelse med åbningen af hotellet Alsik på Sønderborg Havn i maj. Endnu et storstilet projekt fra fonden med øje for at gøre byen og regionen attraktiv for turister og erhverv.

Og det er også her, Peter Mads Clausen selv fejrer fredagens runde fødselsdag sammen med familie, venner og forretningsforbindelser. I et af symbolerne på Clausen-klanens succes gennem snart 100 år.

Annonce
Forsiden netop nu
HB

Se billederne: En frustrerende kamp for HB

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce