Navne

Den største nordiske fællessang nogensinde

Alle, herunder kor fra hele Nordvest/Midtjylland, er velkomne i Musikteatret på lørdag. Koncerten "Syng Norden Sammen" livestreames til mange steder i Norden - til kulturhuse, biografer, storskærme og så videre. Foto: Mette G. Sørensen
Foreningen Norden håber på minimum 300 fremmødte i Musikteatret på lørdag, når foreningens 100 års jubilæum fejres i hele Norden med en korkoncert, livestreamet fra Århus. Alle steder - også i Holstebro - rejser publikum sig op tre gange undervejs for at synge med på en norsk, en svensk og dansk sang.

Holstebro: Succeskriteriet er 250-300 fremmødte. Og Foreningen Norden har allerede godt 150 korsangere på plads. Så mon ikke målet nås, når foreningen på lørdag den 7. september inviterer alle interesserede i Musikteatret for at være en del af en storslået koncert, der markerer 100-året for stiftelsen af Foreningen Norden.

- Det bliver så fantastisk, er Lissi Madsen, næstformand i Foreningen Norden, lokalafdeling Holstebro, sikker på.

Hun har sammen med andre i lokalforeningen kæmpet så bravt for Holstebros deltagelse i eventen, at Foreningen Nordens medlemsblad har udbedt sig fotos og tekst fra Holstebro-arrangementet, fordi man er ret sikre på, at det bliver et af de største i landet - bortset fra moderkoncerten i Aarhus, naturligvis.

Men lad os lige forklare, hvad det egentlig er, Lissi og Foreningen Norden i Holstebro har koblet sig på.

Det har længe været meningen, at Foreningen Nordens 100 års jubilæum for de tre oprindelige stifterlande, Danmark, Sverige og Norge, skulle markeres med en koncert med nogle af Nordens bedste kor i Aarhus, som en del af Aarhus Festuges projekt "Stemmer Bygger Bro". Det var oprindeligt planen, at Danmarks Radio skulle transmittere koncerten til de øvrige nordiske lande, men DR sprang fra, angiveligt fordi det ville blive for dyrt. Så besluttede Aarhus Festuge i stedet for at livestreame koncerten fra Aarhus ud til alle i Danmark, Norge og Sverige, der måtte ønske at opleve koncerten.

- Vi har i samarbejde med Musikteatret lavet et arrangement, hvor man ganske gratis kan komme og overvære den streamede koncert. På et tidspunkt i løbet af koncerten rejser alle sig - alle de steder i Norden, hvor man afholder dette arrangement - og synger med, kor såvel som private, på tre nordiske sange. Det bliver den største nordiske fællessang nogensinde - men desværre kan man jo altså "kun" opleve dem, man er sammen med, da der ikke er transmission fra andre steder end Aarhus, forklarer Lissi Madsen.

De tre sange, man synger fælles, er norske "Kringsatt av Fiender", svenske "Vem kan Segle Förutan Vind" og danske "I Skovens Dybe Stille Ro".

Koncerten

Koncerten finder sted i Musikteatret Holstebro lørdag den 7. september klokken 18 til cirka 22.

Klokken 18 er der prøver på de tre fællessange for kor med dirigent Erik Klærke, der blandt andet er dirigent for Mejdal Koret til daglig. Der er lavet helt nye firstemmige korsatser af de tre sange, og de satser er tilgængelige for de kor, der har lyst til at prøve kræfter med dem.

18.30 til 20.00: Tapasbuffet for dem, der ønsker det. Det er gratis at deltage i koncerten, men hvis man vil have tapasbuffet, skal man bestille på forhånd hos Musikteatret, og naturligvis betale for det.

20:00-22.00: Koncerten livestreames fra Aarhus, hvor nogle af Nordens bedste kor er samlet for byde på både rytmisk og klassisk kormusik, sang på flere sprog, samt altså de tre fællessange undervejs, hvor alle rundt om i Norge, Sverige og Danmark bedes rejse sig, når de synger med.

I Holstebro er der en ekstra prøve for de kor, der er interesserede, onsdag den 4. maj klokken 17 til 19 på Holstebro Friskole.

Ingen tilmelding nødvendig til koncerten - man møder bare op.

Vejen til Holstebro

Den tidligere lærer, Lissi Madsen, der altså i dag bruger en god del af sin tid på Foreningen Norden, blev medlem af det nordiske fællesskab i 2006. Men da var det langt fra første gang, at hun stiftede bekendtskab med Foreningen Norden.

Den nu 72-årige Lissi Madsen stammer fra den lille by Gamst ved Vejen i Sydjylland. Men hun rejste til Sjælland for at få sin uddannelse til lærer på Haslev Seminarium, og efterfølgende fik hun også job på Sjælland. Her blev hun involveret i et projekt med skoleudveksling med Island.

- Det var før internettet, så der blev skrevet masser af breve frem og tilbage, men det lykkedes os at lave gensidig udveksling en islandsk skole - vi var deroppe i ti dage, og så kom de til os året efter. Det var en kæmpe succes, forældrene syntes også, det var fantastisk, og Foreningen Norden støttede projektet økonomisk. Det var der, det for alvor gik op for mig, hvad de nordiske lande har at give hinanden, fortæller Lissi Madsen, der i 1986 kom til Holstebro.

- Hvorfor? Nåeh, men jeg var træt af folkeskolen. Og så søgte jeg og fik job med Holstebro Friskole. Det var noget af et spring, men det var godt! Meget anderledes - der var kortere vej mellem forslag og gennemførelse af ideer, og en anden ansvarlighed, syntes jeg, både i forhold til kolleger og elever, mener Lissi Madsen, der to år efter giftede sig med en af sine kolleger, Asger Brodersen.

I dag er de begge pensionerede. Lissi gik på efterløn som 60-årig.

Når Foreningen Norden poppede op igen i Lissis liv, skyldtes det, at Holstebro Friskole i 2006 blev kontaktet af Peter Baungaard fra foreningen. Han ville høre, om friskolen var med på at lade grønlandske børn være en del af undervisningen i seks uger. Planen var at få børnene indkvarteret privat og så lade dem følge en klasse på friskolen.

- Jeg sagde bare ja. Mine kolleger og jeg mente nok, at vi kunne have fire børn, hvis bare der kunne findes familier, de kunne bo hos, fortæller Lissi Madsen.

Det årlige projekt med grønlandske børn på besøg i Holstebro kører stadig den dag i dag. På trods af at hun er holdt som lærer, kører Lissi stadig projektet sammen med Ritta Klok Lauritsen, tidligere Sankt Jørgens Skole, som også er fortsat med den gode arbejde.

Materiale for skoler

Lissi meldte sig ind i Foreningen Norden og i 2008 kom hun også i bestyrelsen, hvis formand i dag er Finn Skougaard Ebenhecht.

- Jeg synes, Nordens historie og vores samhørighed er spændende. Foreningen Norden er jo startet "på ryggen af første verdenskrig", om man så må sige, men det folkelige islæt kom først efter anden verdenskrig, hvor behovet for at komme hinanden ved gjorde, at danske byer fik venskabsbyer i alle nordiske lande, fortæller Lissi Madsen.

Grundlæggerne var som nævnt Danmark, Norge og Sverige. Ret hurtigt kom Finland og Island til - og senere så Ålands-øerne, Færøerne og Grønland. Nu taler man om, at De Baltiske Lande måske også bør have en vis tilknytning til foreningen.

Lissi er i øvrigt også skolenetværks-kontakt for Foreningen Norden.

- Foreningen Norden tilbyder materiale, "Norden i skolen", for alle klassetrin til og med gymnasiet på både dansk, norsk og svensk med film, video, tekst og så videre. Det er ganske gratis og ligger tilgængeligt på vores skolenetværk, som man kan blive knyttet til via et skolemedlemskab.

Hvad kan man lære om?

- Jamen, Nordens historie, kultur, sprog - at læse og lytte til sproget. Og sådan noget som for eksempel den populære norske tv-serie "Skam" ligger der også som en del af det materiale, man kan bruge som oplæg til debat blandt unge. Jamen altså, jeg synes jo, det er lidt af en guldgrube, smiler næstformanden.

Lissi Madsen havde tre børn fra første ægteskab samt to plejebørn, og da hun giftede sig med Asger Brodersen, fulgte der to børn med. Det har foreløbig givet 11 børnebørn - og nummer 12 er på vej. Lissi og Asger behøver dog ikke bevæge sig ud i hele Norden for at besøge børn og børnebørn, selv om Lissi må have fingrene i brug for at tælle op, hvor de bor: - København, Samsø, Bjerringbro, Struer, Aaarhus, Haslev, remser hun op. Foto: Mette G. Sørensen
Annonce
Forsiden netop nu
HB

Se billederne: En frustrerende kamp for HB

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce