Annonce
Mærkedage

Den sårede popdiva blev en hektisk mor

Sangerinden Gwen Stefani er dette efterår vært på The Voice i USA. (Arkivfoto) Mario Anzuoni/Reuters
Gwen Stefani lagde stemme til 90'ernes kærestesorger med hittet "Don't Speak". Torsdag den 3. oktober fylder den tidligere forsanger i No Doubt 50 år.

50 år. Med flere tøjkollektioner, tv-forpligtelser og en sangkarriere kører Gwen Stefanis karriere stadig på fuld damp efter næsten 25 år som verdenskendt sangerinde.

Den blonde og stilsikre Gwen Stefani, der torsdag den 3. oktober fylder 50 år, blev forsanger i bandet No Doubt, da gruppen blev skabt i 1987.

Det helt store gennembrud lod dog vente på sig til 1995, hvor gruppens tredje album "Tragic Kingdom" med ét sikrede dem international stjernestatus.

Dette skyldtes ikke mindst singlen "Don't Speak", som Gwen Stefani havde skrevet om sit forliste forhold til gruppens bassist, Tony Kanal. Nummeret blev et massivt hit både i USA og resten af verden.

I 2004 udgav No Doubt sit foreløbigt sidste album. Samme år sendte Gwen Stefani sit første soloalbum på gaden.

Foruden at synge har Gwen Stefani udmærket sig som modedesigner, skuespiller og producer. For tiden er hun dommer på talentshowet "The Voice" i USA - det samme er hendes kæreste gennem fire år, Blake Shelton.

Samtidig optræder hun selv med koncertrækken "Just a Girl" i Las Vegas over efteråret og er i øvrigt mor til tre sønner på 5, 11 og 13 år.

- Jeg føler bare, at jeg er i live på en måde, som jeg aldrig har været før, sagde Gwen Stefani for nylig ved et pressemøde for "The Voice" i Los Angeles om sin forholdsvist pressede dagligdag.

Sine børn har Gwen Stefani med eksmanden Gavin Rossdale.

Annonce
Gwen Stefani bestyrer flere tøjmærker ved siden af sit arbejde som sanger. (Arkivfoto) Valerie Macon/Ritzau Scanpix
Gwen Stefani blev internationalt kendt som forsanger i gruppen No Doubt. (Arkivfoto) Valerie Macon/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
TTH Damer

TTH henter bagspiller i Nykøbing

Leder For abonnenter

Vi skal kunne stole på kontrolrapporterne

Der er ret stor sikkerhed for, at man ikke bliver syg af at spise danske fødevarer - eller fødevarer solgt i Danmark. Det skyldes blandt andet en ret finmasket fødevarekontrol, som er til for at sikre forbrugerne mod dårlige, ulovlige og skadelige fødevarer. Kontrollen finder sted i alle led, og resultaterne offentliggøres på fødevarestyrelsens hjemmeside, hvor alle kan læse med. Mest kendt for forbrugerne er nok smiley-ordningen, som ved indgangen til butikker og restauranter fortæller, om der er styr på alt fra rengøring, til egenkontrol og papirarbejdet. Men også rapporterne fra produktionsleddet findes på nettet. Det er en fin sikkerhed for forbrugerne, men det er samtidig en velfungerende, moderne udgave af gabestokken for dem, der træder ved siden af. Derfor er det altafgørende, at vi kan stole på det, der står i Fødevarestyrelsens rapporter. Før jul - lige mens de fleste af landets husstande havde en and på indkøbssedlen - kom en rapport fra kontrolbesøget hos Dan Duck i Struer frem. Den fortalte blandt andet om massive problemer med medarbejdernes håndhygiejne. En sand bombe under virksomhedens julesalg. Problemet var blot, at rapporten indeholdt fejl på det område. Fejlen endte i medierne, og det har uvægerligt påvirket salget. Medierne havde ganske forståelig tillid til fødevarestyrelsen, præcis som forbrugerne har. Dan Duck er netop nu ved at regne på, hvad den fejlagtige rapport har kostet og forventer at lægge sag an mod Fødevarestyrelsen for de millioner, virksomheden er gået glip af. Sagen er på alle måder uheldig, og den viser bagsiden af medaljen ved et ellers velfungerende system baseret på stor tillid fra befolkningen. Vi vil have sunde og hygiejniske fødevare produceret under ordentlige forhold. Og med de offentlige kontrolrapporter har vi mulighed for at fravælge dem, vi ikke stoler på. Det er rigtig godt. Men rapporterne har en kæmpe magt, og selv myndigheder laver fejl. Men den store magt, som kontrolrapporterne har, gør det tæt på utilgiveligt at fejle.

Annonce