Biler

Den nyeste og bedste brintbil til dato

Den høje Hyundai Nexo brintbil er nem og ukompliceret at køre og betjene. Der er dog få tankstationer. Foto: Jens Overgaard
Hyundai Nexo er en yderst vellykket brintbil.

Kommer vi alle til at køre i elbiler, eller er der også plads til brintbilerne?

Det spørgsmål dukker jævnligt op, når vi har elbiler til test.

Efter en uge i selskab med den nye brintdrevne Hyundai Nexo SUV er vi kommet et par skridt tættere på svaret. Opsætningen med brint, som driver en brændselscelle, gør det nemlig ubesværet at køre lydløst gennem landskabet via elmotoren ligesom i elbilen, men der er også udfordringer.

Foreløbig er det kun Honda, Toyota og Hyundai, som har kastet sig ud i serieproduktion af bilerne, hvor den høje Nexo SUV følger iX35 FCEV, som kom på banen i 2013.

Vi tester Nexo med udstyret premium til omkring 630.000 kroner.

Eneste reelle brintkonkurrent herhjemme er Toyota Mirai. Men den er med sit lave kileformede karosseri en helt anden slags bil.

Den høje Nexo er bygget op, så elmotor og brændselscelle ligger det helt klassiske sted i motorrummet foran, mens tre tanke med komprimeret brint er placeret i bagagerumsbunden.

Agterude finder du også studsen til påfyldning af brint, som sidder i venstre bagskærm. Teknikken betyder kort sagt, at brinten reagerer med ilt og vand i brændselscellen og danner el og vand, så der produceres strøm til batteri og elmotoren på 120 kW, hvilket svarer til 163 hk. Slutproduktet er ren vanddamp, som siver ud af udstødningsrøret i bilen, der på papiret har en rækkevidde på 666 kilometer.

Nexo har i tidens ånd sit eget look med en strømlinet front, hvor de smalle full LED-forlygter hæver sig som løftede øjenbryn, mens dørhåndtagene popper ud, når vi låser bilen op.

HYUNDAI NEXO PREMIUM

3 stjernerPris: fra 599.995 kroner.

Grøn ejerafgift, halvårlig: 660 kroner.

Forbrug: 1 kg brint pr. 100 km (WLTP).

Rækkevidde: 666 km (WLTP).

C02 pr. km: 0.

Motor: Elmotor.

Ydelse: 163 hk.

Moment: 395 Nm.

Topfart: 179 km/t.

0-100 km/t.: 9,2 sekunder.

L/B/H: 467/186/163 cm.

Anhængertræk: ikke muligt.

Letkørt og nem

Vi hopper om bord i Nexo, der byder på masser af plads foran og på bagsædet, mens bagagerummet med sine 461 liter er i den mindre afdeling.

Inden døre har Hyundai skabt en nærmest højteknologisk loungeagtig kabine, hvor lyse sæder spiller sammen med digital instrumentering, og hvor en central storskærm i bredformat er hjertet.

Betjeningen sker på en central "bro", hvor du styrer gearene med et trykknapsystem ligesom i Kona Electric.

I modsætning til elbilerne er der ikke noget tungt batteri at slæbe rundt på, og det vil sige, at kørestilen er mere ubesværet.

Nexo opleves et langt stykke hen ad vejen ikke meget anderledes end en SUV med en livlig benzinmotor. Den eneste forskel er, at momentet kommer mere flydende, og så er den store bil meget letkørt. Så efter få kilometer tænker vi ikke over, at motoren er elektrisk. Det afsløres mest af den let hylende lyd fra motorrummet, der minder om en mellemting mellem en støvsuger og en jetmotor.

Du kan bladre mellem en Normal- og en Eco-indstilling, som tager toppen af accelerationen. Men det går vi ikke efter. Motoren med et moment på 395 Newtonmeter virker i underkanten til at flytte den store bil. Så vi savner den heftige acceleration, som nogle elbiler byder på.

Med fyldt tank kører vi her gladelig af sted uden at spekulere på rækkevidde i samme målestok, som det kan ske i mange elbiler. Nexo holder nemlig et langt stykke hen ad vejen det lovede og tæller langsomt ned.

Motorvejskørsel dræner dog tanken mere. Hvis du vil hente lidt energi, kan du motorbremse i flere gear, som styres med paddles bag rattet.

Få tankstationer

Det forekommer derfor ikke urealistisk at kunne nå 500 kilometer på en optankning. Det sidste giver dog udfordringer.

Der findes nemlig p.t. kun otte brint-tankstationer herhjemme. Så hvis du ikke bor i nærheden eller kører jævnligt forbi, har du et problem.

Selve optankningen sker på tre-fem minutter. Du skal lige vænne dig til at koble den ret tunge trykstuds på bilen.

Betjeningen af bilen er let og intuitiv, hvor du kan følge brændselscellen på det store centrale display, hvor det er let at svipe på den store skærm. Selve plastkvaliteten opleves dog noget tarvelig.

Her ville rigtigt aluminium få det ellers fint integrerede design til at ligne en million.

Til gengæld er der ros til en sikkerhedsfeature med små kameraer ved sidespejlene, som aktiveres, når du blinker til højre eller venstre, og sender et billede ind i instrumenthuset.

Den grønne samvittighed får et ekstra nøk med et filter, som fjerner 99 procent af partiklerne i den byluft, vi kører forbi. Vi bliver dog aldrig venner med trykknapperne til gearet, som reagerer langsomt.

Når du bakker, kræver det også en meget nænsom speederfod for ikke at tage turen ud fra p-pladsen i et ordentligt hop.

Tankning af brint foregår ved en studs i venstre side. Det er nemt og sker på tre-fem minutter. Foto: Jens Overgaard

Følges ad

Internationale eksperter tror, at brintbilerne vil udbygges sideløbende med elbilerne og måske mest kommer til at blive brugt af professionelle som taxier eller varevogne og lastbiler.

En stor udfordring er, at brint skal produceres og distribueres. Det koster også på CO2-kontoen.

Og så er der lige prisen. Det officielle forbrug for bilen er 1 kg brint pr. 100 kilometer, hvilket svarer til for 107,50 kroner brint. Det svarer i store træk til, hvad det koster i brændstof at køre i en tilsvarende benzinbil, mens det som tommelfingerregel koster en tredjedel mindre at køre i en elbil.

Og så er der lige værditabet og udgifter på sigt, hvor begge dele er uforudsigelige.

Hyundai har dog fem års garanti på bilen uden kilometerbegrænsning og otte år/200.000 kilometer på batteriet.

Interiøret er futuristisk. Gearskiftet styres med trykknapper på en central kommandobro. Den store berøringsskærm viser status for brændselscellen og rækkevidde. Foto: Jens Overgaard

Konklusion

Hyundai Nexo er den mest anvendelige brintbil, som vi har kørt til dato, og den er som bil ret harmonisk.

Man skal dog gøre sig klart, hvorfor man vil køre med denne teknologi. Det noget grovmaskede net af brintstationer og usikkerheden om afskrivning betyder, at bilen appellerer til en begrænset skare.

Kameraet supplerer sidespejlene, når du blinker af. Det giver et bedre overblik over for eksempel cyklister. Foto: Jens Overgaard
Annonce
Forsiden netop nu
HB

Se billederne: En frustrerende kamp for HB

Søndag ifølge

Søndag ifølge chefredaktøren: Jeg får nok aldrig den sofa

Jeg har fundet ud af, at der findes sofaer, som har en sektion, der kan ændres og lægges ned ved tryk på en knap. Sådan en klap-ud-sag, der giver en perfekt og yderst egoistisk position til afslapning foran et afsnit af den foretrukne tv-serie. Eller til en lur. Det er lidt i familie med hæve-sænke-borde og elevationssenge. Fuld fokus på komforten. Fordi teknologien tillader det. Og fordi vi gerne vil indrette os bekvemt. Sådan en sofa skal jeg da have. Skal jeg ikke? Det spørgsmål vender vi tilbage til. Denne søndag har vi fokus på boligmarkedet i Nordvestjylland. Blandt andet fordi teknologien har givet os muligheden for at bringe informationer om markedet - og fordi vi har bestemt at gøre det til en fast del af vores søndagsudgivelse. Men mest fordi boligområdet har stor interesse hos læserne. Boligområdet er fyldt med historier. Der er de helt nære og menneskelige, hvor vi interesserer os for, hvem der er flyttet ind i huset lidt længere nede ad gaden. Der er inspirationen til, hvordan man kan indrette sit hjem. Og der er hele spørgsmålet om konjunkturer, rentesatser, låneomlægning og liggetider. Og for mig altså også spørgsmålet om den ene eller den anden sofa. Boligmarkedet er som et termometer, der konstant måler et lokalområdes temperatur og viser, om helbredet er i orden. Hvis markedet lider, og det er svært at sælge en ejendom, er det et åbenlyst tegn på problemer. Og er priserne i hidsig himmelfart, har det helt sikkert også konsekvenser for lokalområdet. Positive som negative. Vi beskæftiger os med lokaljournalistik, fordi det nære er og bliver det mest vedkommende. Og det bliver ikke mere nært end vores hjem. Et godt og trygt hjem - og måske endda gode naboer - er fundamentet i de flestes tilværelse. Og beslutningen om at skifte hjemmet ud er en af de største, vi træffer i vores liv. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ind på ejendomsmarkedet, hvor valget af et hjem også bliver en stor, økonomisk beslutning. Her i området har priserne udviklet sig både positivt og negativt, siden finanskrisen viste os alle sammen, at også fast ejendom kan blive mindre værd med tiden. Nogle steder er priserne steget ret markant, mens det i yderområderne ligefrem går nedad. Nogle steder så alvorligt, at kun få tør købe hus der, og slet ingen tør låne penge ud til det. Jeg købte mit første hus for ti år siden. Det ligger i Ulfborg. I mit kvarter er vi ikke just begunstiget af stigende friværdier. Til gengæld kan vi glæde os over at bo billigt. Og vigtigere endnu - vi kan glæde os over at bo tæt på noget af Danmarks mest tillokkende natur og i et fredeligt lokalsamfund. Og sådan er det jo, når man vælger, hvor man skal bo. Man må prioritere. Det afhænger selvfølgelig af de økonomiske muligheder, men også af præferencer. Hvad vægter vi højest? Lige nu er trenden på landsplan, at vi vægter storbyer højere end noget andet. Måske fordi vi gerne vil være med på vognen, når priserne drøner opad og friværdien giver næring til store drømme. Men nok endnu mere fordi vi er bange for det modsatte: At ende med et usælgeligt hus i den forkerte del af landet - eller byen. Jeg har svært ved at forstå dem, der gerne vil bo i København eller Aarhus. Men de har helt sikkert også svært ved at forstå mig. I disse dage flyder mit hus med flyttekasser. Min kæreste, Camilla, er nemlig lige flyttet ind. Som tilflytter fra Aarhus ovenikøbet. Og jeg er sikker på, at hun ligesom jeg lige så godt kan vænne sig til at svare på spørgsmålet: Hvorfor i alverden bor du i Ulfborg? Mit svar er komfort. Det er bekvemt, og det er rart. Ligesom den dér sofa med de smarte funktioner. Men det svar får Camilla svært ved at gøre til sit. For i den eviggyldige parforholds-diskussion om hjemmets indretning har hun valgt en anden side: Hun er til æstetik frem for komfort. Og derfor har min nye sofa dystre udsigter.

Annonce