Annonce
Mærkedage

Den nøjsomme præsident

Jimmy Carter og fru Rosalynn ses her ved indsættelsen af Donald Trump som USA's præsident den 20. januar 2017. Jimmy Carter har siden sagt, at Trump kun vandt valget takket være russisk indblanding. Den 1. oktober fylder Carter 95 år. Saul Loeb/Ritzau Scanpix
USA's tidligere præsident Jimmy Carter er blevet en gammel mand, der nu fylder 95 år. Han er flyttet tilbage til sin fødeby i Georgia, hvor han lever beskedent.

95 år. Jimmy Carter er vendt hjem til sine rødder. Sammen med sin kone, Rosalynn, bor han i lillebyen Plains i den amerikanske delstat Georgia.

Plains har 700 sjæle.

Den 1. oktober er det 95 år siden, at Jimmy Carter blev født her. Rosalynn kom til verden tre år senere - også i Plains.

Efter et langt liv, der ofte har været i mediernes søgelys og magtens centrum, lever de stille nu.

Jimmy Carter var USA's præsident fra 1977 til 1981. Derfor er han aldrig alene.

Når han og konen går rundt i Plains, trasker to sikkerhedsfolk fra Secret Service efter dem, skriver Washington Post, der for et år siden besøgte dem.

Det er et par, der lever meget anderledes end de præsidenter, der er fulgt efter Carter. Flere af dem har tjent store penge på foredrag og på at skrive bøger.

Washington Post skriver, at Carter også har skrevet bøger, herunder børnebøger. 33 i alt, men de har ikke rigtig givet ham de store indtægter, som flere andre præsidenter har haft.

Men det går endda. Han mangler ikke noget, har også sin præsidentpension på omkring 1,4 millioner kroner om året, og han lever beskedent.

Hans hus, som han også boede i, før han gik ind i politik, er ifølge Washington Post mindre værd end den pansrede bil, som Secret Service har parkeret på gaden udenfor.

De senere år har ikke været uproblematiske for Carter.

I maj i år brækkede han sin hofte, da han faldt under forberedelsen til en kalkunjagt.

I august 2015 fortalte Carter, at han havde fået konstateret kræft i hjernen. Han var forinden blevet opereret for kræft i leveren, men sygdommen havde spredt sig.

- Jeg har haft et vidunderligt liv. Jeg har haft tusindvis af venner, og jeg har haft en spændende, eventyrlysten og glædelig eksistens, sagde han.

Carter modtog strålebehandling og fik også et nyt medikament.

Senere samme år viste en skanning, at kræftsygdommen var væk.

Jimmy Carter blev kendt som jordnøddefarmeren, der gik ind i politik. Han er fra Demokraterne og blev guvernør i Georgia, inden han så blev præsident i 1977.

Hans periode som præsident huskes ofte mest for de problemer, som USA fik med Iran.

Efter den islamiske revolution i Iran i 1979 tog iranske studenter amerikanere som gidsler på USA's ambassade i Teheran.

52 amerikanere var stadig gidsler under det amerikanske valg i november 1980, og her vandt Ronald Reagan over Carter.

Ikke længe efter valget blev gidslerne løsladt efter 444 dage.

Men Carter havde også en stor udenrigspolitisk succes, nemlig fredsaftalen fra 1978 mellem Israel og Egypten.

Efter tiden i Det Hvide Hus kastede han sig ud i mægling i forskellige konflikter, i humanitært arbejde, og han har i årevis været en forkæmper for menneskerettigheder.

I 2002 fik han Nobels fredspris for sit mangeårige arbejde for en bedre verden.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce