Annonce
Mærkedage

Den hæse canadier med den danske eks

Den canadiske sanger og musiker Bryan Adams fylder 60 år. Mike Ridewood/Reuters
Rocksangeren Bryan Adams er blandt de bedst sælgende canadiske musikere nogensinde. Den 5. november fylder han 60 år, og til foråret kommer han til Danmark.

60 år: Med sin karakteristiske, hæse stemme har den canadiske sanger og guitarist Bryan Adams i tre årtier henrykket publikum over hele verden.

Når han 5. november fylder 60 år, kan han således se tilbage på megahit som "(Everything I do) I do it for you" og "Summer of 69".

Og han er stadig i gang.

Adams udkom i marts med sit 14. album "Shine A Light", hvor han blandt andet spiller sammen med yngre stjerner som Ed Sheeran og Jennifer Lopez.

Og han er i gang med en europæisk turné, der til foråret bringer ham forbi både København, Horsens og Vejle.

Bryan Adams debuterede i 1980 med albummet "Bryan Adams", men han slog først for alvor igennem med singlehittet "Straight From The Heart" fra sit tredje album "Cuts Like a Knife" fra 1983.

Albummet solgte til platin i USA, og siden da har den blonde canadier været at betragte som en verdensstjerne.

Ikke mindst i Danmark, hvor interessen omkring ham fik et nøk opad, da han fra 1990 til 2002 dannede par med den danske fotomodel og skuespiller Cecilie Thomsen.

Tilknytningen til Danmark har tit bragt ham på disse breddegrader, og han har blandt andet spillet på både Roskilde Festival, på den hedengangne Midtfyns Festival og i Parken.

Efter bruddet med danske Cecilie har Bryan Adams slået sig ned med sin personlige assistent, Alicia Grimaldi, som han har to døtre med.

I dag bor Bryan Adams på skift i London og Paris.

Han er veganer på 30. år og har gennem flere år brugt en stor del af sin tid og sine penge på filantropi.

Blandt andet har han siden 2006 postet en mindre formue i "The Bryan Adams Foundation", der økonomisk støtter forskellige humanitære projekter.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Ingen risiko for sort skærm

I denne uge blev min paratviden på det samtidshistoriske område sat på en alvorlig prøve. En læser ringede til mig for at tale om den tv-programoversigt, der hver dag er at finde i avisen. Han ville gerne have Kanal 5 og Canal 9 på en mere fremmelig placering i oversigten. Gerne allerførst, så han ikke skulle lede efter dem. På et tidspunkt i samtalen nævnte han i den med største selvfølgelighed en storpolitisk begivenhed fra 1985, og det var her, min paratviden kom til kort. "De forsvinder jo snart fuldstændig. Ja, det bliver jo nok ikke helt som under Påskestrejkerne, men det bliver altså noget rod. I burde skrive meget mere om det". Jeg havde for det første glemt alt om Påskestrejkerne, og for det andet havde jeg svært ved at se, hvad det havde med programoversigten og tv-kanaler at gøre. Indtil noget dæmrede. Faktisk husker jeg kun Påskestrejkerne i 1985 for præcis det samme som læseren her hentydede til. Jeg var blot otte år på det tidspunkt, så Schlüters kvaler med fagbevægelsen havde for mig primært én håndgribelig konsekvens - nemlig fjernsynet. En fagpolitisk kamp om den ugentlige arbejdstid kulminerede med generalstrejke, lockout og regeringsindgreb, og midt i det hele en sort skærm på landets eneste tv-kanal. Og det var det, læseren her tænkte tilbage på. Sort skærm. Hvis DR bliver ramt af strejke i morgen, vil det helt sikkert ikke blive husket om 35 år. Og da slet ikke af dem, der er otte år i dag. Medieudbuddet er siden monopolets tid blevet enormt. Markedet for tv-kanaler er eksploderet i en grad, så de let kan forsvinde i avisens programoversigt. Og læg dertil det store udbud af streaming-tjenester - altså tv afspillet over internettet på seerens præmisser. For nogle har det sidste gjort tv-kanalerne helt overflødige. Jeg har i mange år ikke modtaget "almindelige tv-signaler" derhjemme. Jeg klippede kablet i 2010 og tog således selv kontrollen over programoversigten. Jeg streamer underholdning og nyheder til min tv-skærm, når jeg har lyst. Men skulle jeg et øjeblik formaste mig til at tro, at tv - og dermed programoversigter - i den periode er blevet overflødige i samfundet, tager jeg ganske fejl. Det er blevet tydeligt de seneste uger, hvor en regulær tv-krig er brudt ud på det danske marked. Krigen er mellem kabeltv-udbyderen Yousee og tv-selskabet Discovery Networks, som står bag en række populære kanaler. Yousee vil fjerne Discoverys kanaler fra kabelpakkens faste indhold og lade dem overgå til at være tilvalg. Det passer ikke Discovery, og ingen af parterne vil give sig. Derfor mister Yousees omkring 1,2 millioner husstande fra nytår Discoverys kanaler i deres programpakker. Hvis altså ikke parterne når til enighed inden. Det var den udsigt, læseren syntes, vi skulle skrive noget mere om. Han er glad for fodbold, og det er der meget af på Kanal 5 og Canal 9. To kanaler, som forsvinder fra programpakkerne, hvis det ikke ender med en aftale. Det er et klassisk opgør mellem to parter, som begge mener, at den anden har mest brug for samarbejdet og derfor ikke vil give sig. I virkeligheden er det et udtryk for to virksomheder, der kæmper med at finde fremtidens form og indtægtskilde i takt med at flere overgår til streaming. Hvis det ikke ender med en fredserklæring inden nytår, kommer tv-krigen til at betyde markante ændringer på markedet. Yousee er den sidste store fællesnævner for danskerne - mange husker sikkert stadig nedbruddet hos tv-leverandøren nytårsaften i 2017, hvor 1,3 millioner husstande ikke kunne se Dronningens nytårstale. Den episode kan meget vel ende med at være det sidste kollektive minde om sort skærm.

Lemvig

Dronningens dragter trak folk til

Annonce