Annonce
Mærkedage

Den eneste dansker i en ren gul trøje

Jørgen V. Pedersen kørte fem dage i den berømte gule førertrøje i Tour de France. (Arkivfoto) Jørgen V. Pedersen/Ritzau Scanpix
Jørgen V. Pedersen var blandt de hurtigste på cyklen i 1980'erne og fejrede individuel succes, blandt andet i Tour de France. Den 8. oktober fylder han 60 år.

60 år: Der har været seks forskellige danskere i den gule trøje i Tour de France. Men kun en enkelt af dem har et uplettet eftermæle.

Navne som Bjarne Riis, Rolf Sørensen og Michael Rasmussen har alle måttet indrømme brug af doping.

Men Jørgen V. Pedersen, der tirsdag den 8. oktober fylder 60 år, er ikke hjemsøgt af cykelsportens store spøgelse.

Han var professionel på den tohjulede fra 1984 til 1990. Og efter eget udsagn fik han med en blanding af hæderlighed og sund fornuft holdt sig fra ulovlige hjælpemidler.

- Jeg spurgte ikke nogen om noget, heller ikke holdets læge. Opsøgte heller ikke noget. Eneste, jeg faktisk så, var, at nogle ryttere tog en stikpille med koffein mod slutningen af et løb.

- Det kan være, jeg har gået med skyklapper. Jeg siger det ikke for at gøre mig til en helt. Men jeg er jo faktisk aldrig blevet nævnt i nogen undersøgelser overhovedet.

- Den dag i dag er jeg stolt af det og af det, jeg har lavet, sagde Jørgen V. Pedersen til B.T. i 2013.

Han vandt en etape i det berømte franske cykelløb i 1985, og året efter fik han den gule trøje trukket over hovedet, da han kom med i et godt udbrud. Med hans egne ord "ved lidt af en tilfældighed". Det lykkedes ham at beholde trøjen i fem dage.

Karrieren bød også på etapesejre i andre store løb, to deltagelser ved de olympiske lege og en god håndfuld danmarksmesterskaber samt et nordisk.

Da cykelskoene var lagt på hylden, var Jørgen V. Pedersen ikke helt færdig med sporten. Han arbejdede blandt andet som sponsoransvarlig og sportsdirektør for Bjarne Riis' cykelhold i midten af nullerne.

Derudover har han været fitnessejer sammen med eksbokseren Hans-Henrik Palm, og for tiden arbejder han med ejendomshandel i virksomheden Thylandergruppen.

Annonce
Jørgen V. Pedersen vandt en god håndfuld danmarksmesterskaber i løbet af karrieren. (Arkivfoto) Ukendt/Ritzau Scanpix
Annonce
Forsiden netop nu
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Så mangler jeg bare en vaccine mod tømmermænd og almindelig snue

Jeg blev vaccineret tidligere på året. Det skete i forbindelse med en rejse til varmere himmelstrøg, hvor eksotiske sygdomme truer med at snige sig med hjem som en særdeles uønsket souvenir. Bortset fra det, kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst er blevet udsat for medicinalindustriens forebyggende sprøjte. Mon ikke det var en stivkrampevaccination, engang jeg havde dummet mig i rollen som handyman. I den mellemliggende periode er jeg mange gange blevet tilbudt et skud forebyggelse - ovenikøbet helt uden beregning. Men jeg har indtil nu sagt nej tak. Ikke af ideologiske årsager. Tværtimod. Jeg er stor tilhænger af den moderne medicins muligheder. Hatten af for de fantastiske mennesker, som har fundet formelen på at begrænse eller ligefrem udrydde stribevis af ækle sygdomme. Jeg lægger gerne overarm til en kanyle, hvis en person i hvid kittel fortæller mig, at det er fornuftigt at gøre. Stort set uden forbehold. På den front har jeg fuld tillid til vores sundhedssystem. Nu står influenzasæsonen for døren, og mange overvejer sikkert i disse dage, om de skal forbi lægen eller apoteket og have et stik. Sundhedsstyrelsen anbefaler personer over 65 år og kronisk syge at blive vaccineret. Af samme årsag er vaccinen gratis for disse grupper. Selv om jeg ikke tilhører nogen af grupperne, kan jeg også vælge at lade mig vaccinere uden at måtte til lommerne. Ligesom så mange andre erhvervsaktive har jeg en arbejdsgiver, som gerne betaler regningen for vaccinen i håb om at kunne begrænse vinterens sygefravær. Det fører hvert år til diskussioner om det rimelige eller fornuftige i at vaccinere sunde og raske mennesker. De mest troværdige tal, jeg har kunnet fremskaffe, viser, at man skal vaccinere 70 sunde mennesker for at blot en enkelt slipper for en omgang influenza. Omskrevet betyder det, at hvis jeg bliver vaccineret hvert år, slipper jeg nok igennem livet med en enkelt omgang influenza mindre, end jeg ellers ville have fået. Risikoen for at blive smittet er i sig selv begrænset - og sandsynligheden for at vaccinen beskytter mod netop det virus, der nu kommer i omløb her hos os, er endnu mindre. Den statistik er måske med til at afholde mange fra at lade sig vaccinere. Også i gruppen af ældre og kronisk syge. Men området er også omgærdet af myter, ammestuesnak og generel forvirring, fordi vaccine ikke er en vandtæt forsikring mod sygdom. Den beskytter delvist og kun mod "noget". Og kan det så betale sig? De senere år er en sporadisk generel modstand mod al vaccine blomstret op. Efter min bedste overbevisning er de forældre, som undlader at lade deres børn vaccinere mod sygdomme, som vi i årevis har kæmpet for at udrydde, historieløse egoister. Hvis jeg er godtroende, når det kommer til at stole på myndighedernes anbefalinger, er anti-vaccine-bevægelsen direkte naiv i den modsatte retning. Det lader dog ikke til, at det er generel skepsis i forhold til vaccine, som holder danskerne fra at lade sig vaccinere mod influenza. I hver fald får flere og flere det lille stik. Både blandt dem, som er i risikogruppen og blandt os, der strengt taget kunne undvære det. Jeg var senest ramt af influenza i 1998. Det er længe siden, men jeg husker tydeligt den ubehagelige omgang. Det var vist ovenikøbet den frygtede superinfluenza - også kendt som mandeinfluenza - jeg var ramt af. Ren elendighed. Minderne om det afgør sagen. Jeg må forbi apoteket og have en sprøjte i november.

Annonce