Annonce
Udland

Demonstrant mister sin hånd ved protester i Paris

Demonstranter fra bevægelsen "De Gule Veste" går her på gaden i Paris. Det er 13. weekend, at de indtager gaderne i protest mod præsidentens politik.

Lørdag er demonstranter fra "De Gule Veste" igen på gaden i Frankrig. En demonstrant har mistet sin hånd.

En demonstrant har mistet sin hånd under lørdagens demonstrationer med "De Gule Veste" i Paris.

Det skriver AFP, der har talt med flere vidner til episoden. Lørdag er demonstranter fra bevægelsen "De Gule Veste" igen på gaden i Frankrig for at protestere mod den franske præsident Emmanuel Macrons politik.

Frivillige læger ved den franske nationalforsamling fortæller, at en mand fik revet sin hånd af under sammenstød mellem politiet og demonstranter.

Et 21-årigt vidne, Royer, som filmede episoden, fortæller, at manden mistede hånden på grund af en såkaldt flash-ball granat, der blev affyret af politiet for at få demonstranterne til at sprede sig.

Ifølge vidnet er manden fotograf fra "De Gule Veste", som tog billeder af folk, der forsøgte at nedbryde blokaderne foran nationalforsamlingen.

- Da politiet kom for at sprede folk, blev han ramt af en flash-ball granat i læggen.

- Han ville slå den væk, så den ikke eksploderede ved hans ben, men den gik af, da han rørte den, fortæller vidnet og tilføjer:

- Vi blev nødt til at tage ham væk og kalde på gadens læger. Det var ikke kønt: Han skreg af smerte, han havde ingen fingre. Han havde ikke meget efter håndleddet, siger han.

Politiet har bekræftet, at en demonstrant har fået beskadiget sin hånd og er blevet behandlet af paramedicinere. Klokken 14 oplyste politiet, at ti personer var blevet anholdt.

Mens mange demonstrerede fredeligt, så forsøgte nogle maskerede aktivister at nedbryde barrikader foran parlamentet, mens andre tissede foran det.

Maskerede mænd kastede projektiler mod politiet, som svarede igen med tåregås og chokgranater.

Trods et fald i antallet af demonstranter siden de første massive demonstranter i november, så møder tusinder stadig op i forskellige byer rundt om i landet for at protestere.

De franske indenrigsministeriet vurderede klokken 14 lørdag, at omkring 12.100 demonstrerede i Frankrig - heraf 4000 i Paris, hvilket er lavere end ugen før.

Forrige uges officielle tal er dog anfægtet af både arrangører og et uafhængigt estimat for nyhedsmedier.

Ifølge estimater fra myndighederne var der ved den første dag med protester i november 282.000 på gaden i hele Frankrig.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Annonce