Annonce
Læserbrev

Demokrati. For mange er passive tilskuere

Debat: Man kan lidt drilsk sige, at de borgere der ikke er medlem af et politisk parti, har valgt at være ”passiv tilskuer” til vores demokrati. Da de jo kun bidrager med deres kryds, når der afholdes valg til EU-parlament, Folketinget, By- og Regionsråd. Jeg vil naturligvis opfordre flere til at bliver medlem af en af de mange politiske partier der findes i Danmark.

Den samme opfordring vil jeg sende til de lokalpolitikere der opstiller på upolitiske lister, fordi de ikke ønsker et partimedlemsskab.

”Demokrati” betyder, folkevælde, eller folkeligt selvstyre. Ordet ”demokratia” en græsk fra ca. 500-før vores tidsregning som betegnelse for en ny organisering af det ”politiske liv”.

I Danmark var det som bekendt kong Frederik 7., der i 1849 mere eller mindre frivillig, underskrev Danmarks første demokratiske grundlov. En lov der i starten kun sikrede ca. 15 % af befolkningen en begrænset stemmeret. Det var således kun ustraffede og selvforsørgende mænd over 30 år, der fra starten fik stemmeret til Folketinget. Idet kvinder, forbrydere, fjolser, fattige, fallenter og fremmede ikke havde stemmeret.

I 1908 tog Danmark endnu et skridt mod mere ligestilling, da kvinderne fik stemmeret og blev valgbare til kommunale råd. Men det var først ved grundlovsændringen i 1915, kvinder fik ret til at opstille og stemmeret til Rigsdagen.

En gang imellem glemmer vi at demokrati ikke er en naturlov, men udelukkende skyldes at danskerne ønsker et samfund, hvor vi drøfter, forhandler og træffer beslutninger.

Ved den første grundlovsvedtagelse, fandtes der ingen partier, men i de efterfølgende år begyndte folketingsmedlemmer, med de samme holdninger at danne klubber, hvor de diskuterede ideer og kommende beslutninger.

Det Konservative Folkeparti (tidl. Højre) og Venstre (tidl. Det forenede Venstre) opstod som sådanne klubber i Rigsdagen, sammenslutninger af folketings valgte mænd. I starten var disse klubber ikke særlig godt organiseret. Men disse klubber var grundlaget for egentlige politiske partier, der blev dannet fra omkring 1870. Først senere dannede man lokale afdelinger eller vælgerforeninger som de kaldes i dag.

Socialdemokratiet blev, i modsætning til Højre og Det forenede Venstre, i 1871 stiftet uden for Rigsdagen, og opbyggede fra starten en stærk partiorganisation.

Medlemstallet i de danske partier, toppede i 1960erne, med over en halv million medlemmer. Men siden er medlemstallet været faldende, til de ca. 150.000 medlemmer der i dag er medlem, af de politiske partier.

Ærgerlig, da partimedlemmer er fundamentet i vores demokrati. Desuden får partimedlemmer indsigt og indflydelse på den aktuelle politik, i By-, Regionsråd, Folketing og EU-parlament. Personlig har jeg altid følt det er et privilegie at være partimedlem, og være med til at kvalitet sikre det danske demokrati og støtte de valgte politikere. Jeg forstår derfor ikke, hvorfor der er borgere der ikke ønsker at være partimedlem og støtte det parti de sympatiser med.

Jeg vil opfordre flere til at blive medlem af en af de mange politiske partier, der findes i Danmark.

Annonce
Knud Egon Poulsen opfordrer flere til at blive medlem af en af de mange politiske partier, der findes i Danmark. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Leder For abonnenter

Den bedste vaccination

75 år er lang tid. Det er en menneskealder - og mere skal der måske ikke til, for at glemslen om Holocausts rædsler slår igennem. I går var det 75 år siden, at russiske soldater befriede Auschwitz, og ingen længere kunne benægte det vanvid og massemord, som tyskerne havde sat i system på Europas jøder. I dag ser vi over hele Europa desværre nye angreb på jøder. Vi har set det senest i Danmark, hvor en jødisk kirkegård i Randers er blevet vandaliseret, og hvor jødiske medborgere har fået sat gule stjerner på deres postkasser. Der er naturligvis langt fra manglende respekt og hærværk fra historieløse højreradikale til nye koncentrationslejre. Men den antisemitisme, som man skulle tro, verden for evigt var blevet vaccineret mod med Anden Verdenskrig, trives desværre stadig. Det gør den i Danmark, og det gør den ude i verden. I et indlæg i nyhedsmagasinet Der Spiegel advarer den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, ligefrem om, at fornærmelser og angreb på jøder er blevet dagligdags forekommende, og at næsten hver anden jøde i Tyskland har overvejet at forlade landet. Truslen mod den jødiske befolkning kommer mange steder fra. Den kommer fra højreradikale, den kommer fra muslimer, og den er sågar tidligere også set komme fra venstrefløjen, hvor man har sympatiseret med og økonomisk støttet grupperinger, der mest af alt ønskede staten Israel opløst. I alt seks millioner jøder blev myrdet under Anden Verdenskrig. Langt de fleste i udryddelseslejre som Auschwitz, der lå i det sydlige Polen. Og når antisemitismen viser sit grimme ansigt igen, så er det ikke kun et problem for den jødiske befolkning. Den er vores alles problem. Den viser, at vi ikke lært en dyt af historien, at vi stadig er nødt til at minde om rædslerne fra koncentrationslejrene, og hvad galoperende vanvid kan føre til. 75-året for befrielsen af Auschwitz og enden på Holocaust er en glimrende lejlighed til at genfortælle historien - og minde hinanden om, at den bedste vaccination mod gentagelse af fortidens dumheder og den stigende antisemitisme er at huske fortiden.

Annonce