Annonce
Læserbrev

Demokrati. For mange er passive tilskuere

Debat: Man kan lidt drilsk sige, at de borgere der ikke er medlem af et politisk parti, har valgt at være ”passiv tilskuer” til vores demokrati. Da de jo kun bidrager med deres kryds, når der afholdes valg til EU-parlament, Folketinget, By- og Regionsråd. Jeg vil naturligvis opfordre flere til at bliver medlem af en af de mange politiske partier der findes i Danmark.

Den samme opfordring vil jeg sende til de lokalpolitikere der opstiller på upolitiske lister, fordi de ikke ønsker et partimedlemsskab.

”Demokrati” betyder, folkevælde, eller folkeligt selvstyre. Ordet ”demokratia” en græsk fra ca. 500-før vores tidsregning som betegnelse for en ny organisering af det ”politiske liv”.

I Danmark var det som bekendt kong Frederik 7., der i 1849 mere eller mindre frivillig, underskrev Danmarks første demokratiske grundlov. En lov der i starten kun sikrede ca. 15 % af befolkningen en begrænset stemmeret. Det var således kun ustraffede og selvforsørgende mænd over 30 år, der fra starten fik stemmeret til Folketinget. Idet kvinder, forbrydere, fjolser, fattige, fallenter og fremmede ikke havde stemmeret.

I 1908 tog Danmark endnu et skridt mod mere ligestilling, da kvinderne fik stemmeret og blev valgbare til kommunale råd. Men det var først ved grundlovsændringen i 1915, kvinder fik ret til at opstille og stemmeret til Rigsdagen.

En gang imellem glemmer vi at demokrati ikke er en naturlov, men udelukkende skyldes at danskerne ønsker et samfund, hvor vi drøfter, forhandler og træffer beslutninger.

Ved den første grundlovsvedtagelse, fandtes der ingen partier, men i de efterfølgende år begyndte folketingsmedlemmer, med de samme holdninger at danne klubber, hvor de diskuterede ideer og kommende beslutninger.

Det Konservative Folkeparti (tidl. Højre) og Venstre (tidl. Det forenede Venstre) opstod som sådanne klubber i Rigsdagen, sammenslutninger af folketings valgte mænd. I starten var disse klubber ikke særlig godt organiseret. Men disse klubber var grundlaget for egentlige politiske partier, der blev dannet fra omkring 1870. Først senere dannede man lokale afdelinger eller vælgerforeninger som de kaldes i dag.

Socialdemokratiet blev, i modsætning til Højre og Det forenede Venstre, i 1871 stiftet uden for Rigsdagen, og opbyggede fra starten en stærk partiorganisation.

Medlemstallet i de danske partier, toppede i 1960erne, med over en halv million medlemmer. Men siden er medlemstallet været faldende, til de ca. 150.000 medlemmer der i dag er medlem, af de politiske partier.

Ærgerlig, da partimedlemmer er fundamentet i vores demokrati. Desuden får partimedlemmer indsigt og indflydelse på den aktuelle politik, i By-, Regionsråd, Folketing og EU-parlament. Personlig har jeg altid følt det er et privilegie at være partimedlem, og være med til at kvalitet sikre det danske demokrati og støtte de valgte politikere. Jeg forstår derfor ikke, hvorfor der er borgere der ikke ønsker at være partimedlem og støtte det parti de sympatiser med.

Jeg vil opfordre flere til at blive medlem af en af de mange politiske partier, der findes i Danmark.

Annonce
Knud Egon Poulsen opfordrer flere til at blive medlem af en af de mange politiske partier, der findes i Danmark. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
TTH Damer

TTH henter bagspiller i Nykøbing

Leder For abonnenter

Vi skal kunne stole på kontrolrapporterne

Der er ret stor sikkerhed for, at man ikke bliver syg af at spise danske fødevarer - eller fødevarer solgt i Danmark. Det skyldes blandt andet en ret finmasket fødevarekontrol, som er til for at sikre forbrugerne mod dårlige, ulovlige og skadelige fødevarer. Kontrollen finder sted i alle led, og resultaterne offentliggøres på fødevarestyrelsens hjemmeside, hvor alle kan læse med. Mest kendt for forbrugerne er nok smiley-ordningen, som ved indgangen til butikker og restauranter fortæller, om der er styr på alt fra rengøring, til egenkontrol og papirarbejdet. Men også rapporterne fra produktionsleddet findes på nettet. Det er en fin sikkerhed for forbrugerne, men det er samtidig en velfungerende, moderne udgave af gabestokken for dem, der træder ved siden af. Derfor er det altafgørende, at vi kan stole på det, der står i Fødevarestyrelsens rapporter. Før jul - lige mens de fleste af landets husstande havde en and på indkøbssedlen - kom en rapport fra kontrolbesøget hos Dan Duck i Struer frem. Den fortalte blandt andet om massive problemer med medarbejdernes håndhygiejne. En sand bombe under virksomhedens julesalg. Problemet var blot, at rapporten indeholdt fejl på det område. Fejlen endte i medierne, og det har uvægerligt påvirket salget. Medierne havde ganske forståelig tillid til fødevarestyrelsen, præcis som forbrugerne har. Dan Duck er netop nu ved at regne på, hvad den fejlagtige rapport har kostet og forventer at lægge sag an mod Fødevarestyrelsen for de millioner, virksomheden er gået glip af. Sagen er på alle måder uheldig, og den viser bagsiden af medaljen ved et ellers velfungerende system baseret på stor tillid fra befolkningen. Vi vil have sunde og hygiejniske fødevare produceret under ordentlige forhold. Og med de offentlige kontrolrapporter har vi mulighed for at fravælge dem, vi ikke stoler på. Det er rigtig godt. Men rapporterne har en kæmpe magt, og selv myndigheder laver fejl. Men den store magt, som kontrolrapporterne har, gør det tæt på utilgiveligt at fejle.

Annonce