Annonce
Ulfborg/Vemb

Dele-dele medarbejder: "Blæksprutte" skal ansættes tre steder

På havnen i Thorsminde leder havnechef Lisette Sønderby nu efter den nye medarbejder, som hun skal dele med den lokale indkøbsforening og det lokale varmeværk. Arkivfoto: Morten Stricker
I Thorsminde skal man nu deles om en medarbejder.

Thorsminde: Mellem jul og nytår lagde Thorsminde Havn et jobopslag ud. Det er der i sig selv ikke noget unormalt i - udover at en lille havn nu bliver et ansigt rigere.

Særligt er det dog, at medarbejderen, som skal varetage opgaver indenfor blandt andet administration, ikke blot vil blive ansat af havnen - men af et samarbejde mellem Thorsminde Varmeværk, Thorsminde Indkøbsforening og Thorsminde Havn. De tre skal nemlig deles om lønudgifterne - og dermed arbejdstimerne for den ansatte, som man nu leder efter.

- Vi har ikke som havn mulighed for ansættelse af en fuldtids medarbejder, og det samme gør sig gældende ved både indkøbsforening og varmeværket. Men i form af et samarbejde kan vi gøre det, siger havnechef Lisette Sønderby.

Den nye medarbejder vil have sin faste arbejdsplads på Thorsminde Havnekontor, og vil derfra - alt afhængig hvad der er mest praktisk i forhold til arbejdsopgaverne - være hos Indkøbsforening og Varmeværk, fortæller havnechefen.

Endnu har de tre virksomheder ikke fundet den "blæksprutte", der kan løse opgaven.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Annonce