Annonce
Mærkedage

Debattøren, som kom på EU's sorte liste

"Stram Kurs er et parti, der bygger på ekstrem tomhed. Der er ingen ånd, kun protest", skrev Iben Thranholm 3. maj. I dag er hun folketingskandidat for partiet, og tirsdag 21. maj fylder hun 50 år. Foto: Bjarke Ørsted/Scanpix
Teologen Iben Thranholm er en skarp debattør med kontroversielle holdninger. Alligevel kom det som en overraskelse, at hun stiller op til folketingsvalget for partiet Stram Kurs. Tirsdag 21. maj fylder hun 50 år.

50 år: Det gibbede nok i en del danskere, da teologen Iben Thranholm meddelte, at hun stiller op som folketingskandidat for partiet Stram Kurs. Iben Thranholm har været debattør i både Berlingske, Politiken og Kristeligt Dagblad, ofte med saftige og kontroversielle synspunkter i et lille kongerige præget af konsensus.

Men at hun ligefrem meldte sig som Rasmus Paludans medkæmper, kunne man ikke forudse, for så sent som 3. maj i år skrev hun: "Stram Kurs er et parti, der bygger på ekstrem tomhed. Der er ingen ånd, kun protest".

Iben Thranholm, som fylder 50 år tirsdag 21. maj, er opvokset i Viborg og uddannet teolog. Hun var oprindeligt medlem af folkekirken, men skiftede senere til katolicismen. Hun har altid haft synspunkter, der skilte sig ud, som da hun tog afstand fra fri abort. Hendes synspunkter på kvindens rolle vil af nogle måske også anses for gammeldags: "Den største og smukkeste opgave, kvinder har, er at opdrage deres egne børn".

Iben Thranholm skriver gerne om udenrigspolitik, og her er hun også parat med skarpe holdninger. I 2012 udtalte hun sig således positivt om Ruslands leder, Vladimir Putin: "Putin er ikke en stor politisk trussel, men snarere en åndelig og værdimæssig trussel. Det, Vesten frygter, er ikke atomvåben som under Den Kolde Krig, men åndelig fornyelse".

Hendes syn på Putin og Rusland vakte opsigt helt nede i EU. I 2015 skrev hun i et russisk tidsskrift om EU's lempelige indvandrings- og asylpolitik, at de europæiske politikere misbrugte næstekærlighedsbegrebet som begrundelse for denne politik. Hendes debatindlæg bragte hende på EU's sorte liste, for EU har en gruppe ved navn East StratCom, der registrerer russisk "fejlinformation" af vestlig offentlighed, og man mente, at Iben Thranholms indlæg hørte under denne kategori.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) fastholdt, at EU gjorde ret i kategoriseringen og udtalte, at han var "enig i taskforcens vurdering af, at det udgør et typisk eksempel på Kremls narrativ om Vestens moralske kollaps".

Det er sandt, at Iben Thranholm bekymrer sig om Vestens moralske kollaps. I en række artikler har hun advaret mod sekulariseringen og moralsk fallit. I Berlingske skrev hun, at det postmoderne projekt, som har handlet om at tømme kulturen for troen på Gud og bryde med al kristen moral, viser sig at have spillet fallit og gjort os sårbare.

Ifølge Thranholm er det nødvendigt at genintroducere troen for at redde Europa. Det er klart, at den slags tale vækker anstød i et samfund, der er gennemsyret af sekulær tankegang, men Iben Thranholm er ikke typen, der lægger sig ned i offentlige debatter, og truslen fra islamiseringen har flere gange fået hende til tasterne. I Politiken skrev hun: "Når politikere i stigende grad mister kontrollen med terroren og integrationen, er det netop, fordi de er ude af stand til at erkende, at hele problematikken med islam handler om den religiøse dimension".

Hvis man læser Iben Thranholms seneste debatindlæg, er det måske ikke underligt, at hun har søgt mod Stram Kurs, for hun tegner et billede af Vesten, der er truet af muslimsk masseindvandring: "Jeg synes, det er tankevækkende, at et mindretal på ca. 250.000 muslimer i Danmark nu i over ti år, siden Muhammedkrisen i 2005, har formået at sætte dagordenen i hele samfundsdebatten".

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tak for havefesten

18 år blev det til. 18 år med guitarsoloer, fadøl og festglade mennesker. År med solskin og overskud, men til sidst også for mange år med regnvejr og underskud, og nu er det slut med Rock i Holstebro. Det kan man begræde herfra og til al evighed. I sidste ende var det dog publikum som svigtede, og kombinationen af flere år med dårligere regnskaber var mere end en-dags-festivalen kunne klare. Det er altid trist, når noget, der engang var stort, må lukke og slukke. Mange har erindringer og oplevelser bundet op i arrangementet – ja nogle har måske endda mødt deres udkårne på festivalpladsen, til tonerne af nogle landets mest populære kunstnere. For andre har det været en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor man mødte alle de mennesker, man ikke lige fik set nok til i en travl hverdag. Det var ikke uden grund, at det blev kaldt Nordvestjyllands største havefest, der dog de sidste år blev mindre og mindre, mens arrangørerne kæmpede en hård kamp for at skabe et økonomisk bæredygtigt projekt, hvor der var en sammenhæng mellem det musikalske ambitionsniveau og publikums interesse. De kommende dage vil det sikkert være mismodet, der fylder mest - og skuffelse over, at det i sidste ende ikke lykkedes at finde en aftale med kreditorerne, så festivalen fik lige en chance mere til for at bevise sin levedygtighed. Men det ændrer ikke på, at Rock i Holstebro i mange år lavede Nordvestjyllands største fest. Der var år, hvor tilskuertallet nåede op over 10.000, og hvor ikke bare gæsterne fik en fed fest; der var også penge at tjene for de frivillige foreninger, der bidrog til, at festivalen kunne afholdes. Det ville naturligvis være lettere, hvis der ikke var konkurrence, og Rock i Holstebro kunne have koncertmarkedet næsten for sig selv. Men der er i dag kommet et langt større udbud af koncerter og arrangementer året rundt, hvilket kun er positivt for det musikelskende publikum. Tilbage er bare at sige tak for festen og kampen. Og hvem ved, måske der af asken fra Rock i Holstebro vokser nye initiativer frem.

Annonce