Annonce
Mærkedage

Debattøren, som kom på EU's sorte liste

"Stram Kurs er et parti, der bygger på ekstrem tomhed. Der er ingen ånd, kun protest", skrev Iben Thranholm 3. maj. I dag er hun folketingskandidat for partiet, og tirsdag 21. maj fylder hun 50 år. Foto: Bjarke Ørsted/Scanpix
Teologen Iben Thranholm er en skarp debattør med kontroversielle holdninger. Alligevel kom det som en overraskelse, at hun stiller op til folketingsvalget for partiet Stram Kurs. Tirsdag 21. maj fylder hun 50 år.

50 år: Det gibbede nok i en del danskere, da teologen Iben Thranholm meddelte, at hun stiller op som folketingskandidat for partiet Stram Kurs. Iben Thranholm har været debattør i både Berlingske, Politiken og Kristeligt Dagblad, ofte med saftige og kontroversielle synspunkter i et lille kongerige præget af konsensus.

Men at hun ligefrem meldte sig som Rasmus Paludans medkæmper, kunne man ikke forudse, for så sent som 3. maj i år skrev hun: "Stram Kurs er et parti, der bygger på ekstrem tomhed. Der er ingen ånd, kun protest".

Iben Thranholm, som fylder 50 år tirsdag 21. maj, er opvokset i Viborg og uddannet teolog. Hun var oprindeligt medlem af folkekirken, men skiftede senere til katolicismen. Hun har altid haft synspunkter, der skilte sig ud, som da hun tog afstand fra fri abort. Hendes synspunkter på kvindens rolle vil af nogle måske også anses for gammeldags: "Den største og smukkeste opgave, kvinder har, er at opdrage deres egne børn".

Iben Thranholm skriver gerne om udenrigspolitik, og her er hun også parat med skarpe holdninger. I 2012 udtalte hun sig således positivt om Ruslands leder, Vladimir Putin: "Putin er ikke en stor politisk trussel, men snarere en åndelig og værdimæssig trussel. Det, Vesten frygter, er ikke atomvåben som under Den Kolde Krig, men åndelig fornyelse".

Hendes syn på Putin og Rusland vakte opsigt helt nede i EU. I 2015 skrev hun i et russisk tidsskrift om EU's lempelige indvandrings- og asylpolitik, at de europæiske politikere misbrugte næstekærlighedsbegrebet som begrundelse for denne politik. Hendes debatindlæg bragte hende på EU's sorte liste, for EU har en gruppe ved navn East StratCom, der registrerer russisk "fejlinformation" af vestlig offentlighed, og man mente, at Iben Thranholms indlæg hørte under denne kategori.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) fastholdt, at EU gjorde ret i kategoriseringen og udtalte, at han var "enig i taskforcens vurdering af, at det udgør et typisk eksempel på Kremls narrativ om Vestens moralske kollaps".

Det er sandt, at Iben Thranholm bekymrer sig om Vestens moralske kollaps. I en række artikler har hun advaret mod sekulariseringen og moralsk fallit. I Berlingske skrev hun, at det postmoderne projekt, som har handlet om at tømme kulturen for troen på Gud og bryde med al kristen moral, viser sig at have spillet fallit og gjort os sårbare.

Ifølge Thranholm er det nødvendigt at genintroducere troen for at redde Europa. Det er klart, at den slags tale vækker anstød i et samfund, der er gennemsyret af sekulær tankegang, men Iben Thranholm er ikke typen, der lægger sig ned i offentlige debatter, og truslen fra islamiseringen har flere gange fået hende til tasterne. I Politiken skrev hun: "Når politikere i stigende grad mister kontrollen med terroren og integrationen, er det netop, fordi de er ude af stand til at erkende, at hele problematikken med islam handler om den religiøse dimension".

Hvis man læser Iben Thranholms seneste debatindlæg, er det måske ikke underligt, at hun har søgt mod Stram Kurs, for hun tegner et billede af Vesten, der er truet af muslimsk masseindvandring: "Jeg synes, det er tankevækkende, at et mindretal på ca. 250.000 muslimer i Danmark nu i over ti år, siden Muhammedkrisen i 2005, har formået at sætte dagordenen i hele samfundsdebatten".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Nye afsløringer af sjusk og rod: Kommunens kort betalte for værtshusbesøg, boksebilletter og Apple Watch

Leder For abonnenter

Den socialdemokratiske pølsefabrik

Politik er sjældent kønt. Som den tidligere tyske rigskansler Bismark sagde: "Jo mindre folk ved om, hvordan man laver pølser og politik, jo bedre sover de." Det er sikkert ikke helt forkert. Der er næppe mange, der har fået væsentligt meget mere tillid til landets politikere efter at have set den mail, som blev lækket fra Socialdemokratiet omkring de forestående forhandlinger om en ny kommunal udligningsordning. Her fremgår det, at finansministerens særlige rådgiver sammen med to ledende medarbejdere i AIA (Socialdemokraternes informationskontor red.) skal stå for ”historier på Venstre (…) på baggrund af svar fra forhandlinger og andet”.” Med andre ord; regeringens folk skal angribe Venstre på sociale medier og i rigtige medier, mens man samtidig forhandler med dem. Man fristes naturligvis til at spørge, hvorfor dog begynde at angribe sin forhandlingspartner, mens man forsøger at lande en aftale i et fortroligt rum? Men det svar får man aldrig som et rigtigt svar, der giver nogen objektiv mening uden for Christiansborgs tykke mure. Sådan er politik åbenbart bare. Sådan er det at lave pølser. Nu er Socialdemokraterne næppe ene om at have strategier for, hvordan man bedst mulig nedgør og forsøger at ydmyge sine politiske modstandere. Man kan dog med rette undres over, at det skal ske ved at bruge skattebetalte personlige rådgivere og statsfinansierede partiapparater til at lave smudskampagner. I tilfældet Socialdemokraterne kan det desuden virke helt overflødigt. Modsat Venstre har partiet jo vist, at det faktisk godt kan lade sig gøre at have en et-parti regering, der ikke hele tiden balancerer på randen af sammenbrud. Læg dertil at oppositionen anført af Venstre satdig virker som om, at den ikke har nogen form for selvstændig politik. Det værste i mail-sagen er dog, at udligningsreformen faktisk er rigtig vigtig for kommunerne, der hver dag forsøger at levere den mest borgernære service til landets borgere. De har fortjent en mere seriøs indgang til udligningsspørgsmålet end et stykke absurd politisk skuespil anført af Socialdemokraterne.

Annonce