x
Annonce
Debat

Debat: Vil kommissæren holde sit løfte om mindsteløn til Danmark?

Mindsteløn: Et løfte fra en kommissær skal være noget, medlemslande kan stole på. Så sent som i sidste uge sad kommisæren for jobs og sociale rettigheder, Nicolas Schmit foran Venstre og resten af vores liberale gruppe og lovede, at en fremtidig lov om mindsteløn ikke vil påvirke Danmark. Han gav sågar et juridisk løfte om, at den danske arbejdsmarkedsmodel ikke vil blive undermineret af en EU’s minimumsløn.

Men hvorfor vil en mindsteløn være så slemt for Danmark? For det første vil det ødelægge den danske model, hvor arbejdsmarkedet parter gennem et århundrede har forhandlet sig til fælles aftaler om lønniveauet. Det skal være op til virksomheder og medarbejdere i fællesskab at afgøre lønnen og arbejdsvilkår.

For det andet har netop den model sikret, at vi danskere har et højt lønniveau og gode arbejdsvilkår sammenlignet med andre lande, som eksempelvis har en mindsteløn. Fra Tyskland, hvor politikere har indført en minimumsløn, kender man for eksempel begrebet ”Die Erwerbsarme”, som reelt betyder, at nogle borgere er nødt til at have flere jobs for at kunne få økonomien til at hænge sammen.

Derfor kæmper vi indædt imod en mindsteløn. Men kan og vil kommissær Nicolas Schmit reelt holde sit løfte?

Det holder jeg og resten af Venstres delegation nøje øje med. Ideen kom, efter Kommissionsformanden, Ursula von der Leyen, sidste år annoncerede, at EU skal have en minimumsløn. Forslaget mødte med det samme stor modstand fra Danmark, Sverige og Finland. I alle tre lande forhandler arbejdsmarkedets parter sig til overenskomster mellem medarbejdere og virksomheder.

Kommissionen har dog valgt at gå videre med sin mission om at sætte en minimumsgrænse for løn i EU – MEN som sagt har kommissær Nicolas Schmit flere gange slået fast, at Kommissionen vil holde sig fra arbejdsmarkedsmodellen, som vi kender i Danmark.

Når Venstre så alligevel overvåger forslaget om minimumsløn, er det, fordi spørgsmålet om mindsteløn kan havne ved EU-domstolen. Hvis en arbejdstager i Danmark, som er uden for overenskomst, klager til domstolen, kan domstolen principielt afgøre, at vi er nødt til at indføre en lov om minimumsløn.

Og det scenarie skal vi for alt i verdenen undgå. Derfor kræver vi, at Kommissionens forslag til et nyt direktiv formuleres så krystalklart, at der hos domstolen ikke kan være tvivl om, at en mindsteløn ikke skal påtvinges et land som Danmark.

Hvordan kommissær Nicolas Schmit vil garantere det i praksis, er fortsat uklart. Løfterne fra kommissæren har imidlertid heller ikke beroliget fagbevægelsen i Danmark. Den frygter stadig, at mindstelønnen kan sniges ind ad bagdøren.

Kommissionen skal derfor hurtigst muligt vise, at dens kommende forslag tager højde for vore bekymringer.

Morten Løkkegård
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce