x
Annonce
Debat

Debat: Vi skal oplyse autister og andre medborgere med særlige behov

Autister: I disse uger bliver vi alle fyldt op med informationer om coronavirussen. Informationer, som ofte giver anledning til bekymring blandt os alle. Men der er borgere i dette land, som bliver mere bekymrede end de fleste. Nemlig autister, beboere på botilbud og de mindste børn.

I disse tider har mange af os fået mere tid i hjemmet. Fjernsynet kører uafbrudt i baggrunden, hvor det ene pressemøde med eksperter bliver afløst af det andet. Og heldigvis for det. For vi har set, hvad der sker de steder, hvor borgerne ikke er oplyste.

Vi har alle brug for at blive pumpet fuld af information i den her kritiske periode. Vi har alle brug for at vide, hvordan vi hver især kan løfte vores del af byrden, så vi hurtigst muligt kan komme tilbage til nogenlunde normale tilstande.

Det er dog vigtigt, at vi er opmærksomme på at kommunikere og oversætte eksperternes og journalisternes sprog og budskaber. Vi skal oversætte fagudtrykkene og mængden af informationer, så både børn og voksne med særlige behov kan forstå alvoren – ellers risikerer vi at skræmme dem fra vid og sans.

Når et lille barn, en autist eller i det hele taget borgere med særlige behov hører, at ”det er farligt” og at ”tusindvis dør af coronavirussen”, så tror de, at alle dør, og at de også selv bliver smittet og dør. Dette udløser store bekymringer, angst og søvnløse nætter for rigtig mange.

Borgere med særlige behov kan også have svært ved at aflæse sociale sammenhænge. De kan have svært ved at tolke kommunikation, som ikke formuleres tydeligt og klart. Derfor er der oplysninger, som vi altid bør beskytte dem mod. Oplysninger, som gør mere skade end gavn.

De fleste af os har fået en helt ny og anderledes hverdag, efter coronavirussen har gjort sit indtog i Danmark. Men for børn og voksne med autisme svarer det til, at de har mistet deres faste holdepunkter. Nemlig strukturen. Når faste rutiner og rammer er væk, bliver de bange og urolige – og nogle får endog angst.

Vi skal alle hjælpe med at sikre, at der fortsat er så meget struktur på hverdagen som muligt for dem, der har brug for det. Vi skal sætte os ned og snakke om fakta, tal og fagudtryk, så også borgere med særlige behov er oplyste i denne krisetid.

Anni Matthiesen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Lad os nu høre om vejen ud

En af corona-krisens store frustrationer for mange er usikkerheden om, hvor lang tid denne alternative virkelighed kommer til at herske. Prisen for at begrænse belastningen på sundhedsområdet er enorm. Erhvervslivet er lammet, mange virksomheder risikerer at lukke - også selv om skatteborgernes store pengekasse er åbnet på vid gab med diverse støtteordninger. Uanset hvor mange skattekroner, Folketinget besluttet at sende ud til de ramte brancher, kommer nedlukningen til at koste arbejdspladser. Den kommer til at ødelægge grundlaget for et utal af virksomheder. Økonomien bliver påvirket langt frem i tiden. For at kunne håndtere de barske realiteter, har vi behov for at kende planerne for, hvordan landet igen kan åbnes. Vi har behov for at vide, hvad myndighederne forestiller sig muligt - og hvornår. Ingen forlanger, at Mette Frederiksen, Nikolai Wammen eller Søren Brostrøm skal kunne svare på, hvornår smittefaren er drevet over, men vi må kunne få svar på, hvilke planer der er for rækkefølgen af genetableringen af samfundet. De fleste kan nok forestille sig, at rejsebranchen og teater- og koncertarrangører vil være ramt af begrænsninger længere ind i fremtiden end frisørerne. Eller genbrugspladserne. Eller skolerne. Indtil nu har Danmark ageret trofast og fulgt retningslinjerne. Men hvis vi skal blive ved med at have tillid til myndighederne, må vi sammen kunne se en vej ud af det hele. Ingen tror på en snarlig vaccine eller kur, hvorfor vi må forvente begrænsninger eller risici i en periode, der strækker sig noget længere end til den 13. april, som lige nu er den eneste kendte dato i planerne. Det gik fint med at vise os forskellige scenarier for, hvad der ville ske, hvis vi ikke lukkede landet. Med pædagogiske plancher og grafer, blev vi alle overbevist om nødvendigheden. Vis os nu de forskellige scenarier for, hvordan vi igen får landet på fode. Også selv om de er skræmmende. Vi kan tåle det meste, men hemmeligheder og uvished hører ingen steder hjemme.

Annonce