Annonce
Debat

Debat: Vi skal kende historien for at forstå nutid og fremtid

Illustration: Gert Ejton
Annonce

Vor tilværelse er til stadighed underlagt ændringer af mere eller mindre dramatisk karakter. I disse tider er verden udfordret af den skrækkelige coronavirus, og vi føler en dramatisk trussel mod vort samfund, der har udviklet sig gennem historien.

I den romerske middelalder så Rom meget anderledes ud end i vore dage. Colosseum var en vel befæstet borg for den voldsomme familie Frangipani, og hele området med Forum Romanum var dækket af græsmarker, hvor køer og får græssede.

Torben Hangaard

Den romerske storhed, der havde kendetegnet oldtidens Europa, var blevet afløst af forfald, og de italienske byers storhed var ikke længere synlig. Den italienske halvø var blevet plyndret af diverse folkeslag på vandring, og det virkede, som om samfundet var gået i opløsning.

Det eneste, der holdt sammen på bevidstheden om at være en kultur, var kirkens udbredelse. Den katolske kirke var gennem sine første århundreder blevet rodfæstet og holdt ved driften af klostre og kirker fast i sin oprindelige påvirkning af den reducerede befolkning. Der blev til stadighed dyrket relikvier, og befolkningen blev langsomt placeret i bestemte sociale lag.

På landet var herremændene i almindelighed hårde ledere i forhold til deres bønder, som levede under kummerlige forhold, men kirken knæsatte reglerne om lydighed overfor øvrigheden, som for bøndernes vedkommende blev tolket som herremanden.


Vor tid er ikke noget enestående. Tidligere perioder har haft tilsvarende problemer, og et nyt samfund med nye værdier skulle gerne udvikle sig som en syntese af de brydninger, der altid skal løses.


I byerne udviklede nye forhold sig og tog en del af herremændenes magt fra dem. Handlen udviklede sig nemlig med stor hast, så større bydannelser blev mulige. Varer af stor værdi som krydderier, silke o.l. ankom til de større handelsselskaber, der i begyndelsen selv forestod handlen med levanten og mere fjerne egne i enden af Silkevejen, som Marco Polo beskrev indgående i slutningen af 1200-tallet.

Snart ændrede handelshusene sig til at blive finanshuse, der finansierede de lange rejser efter værdifulde varer og tjente på at formidle det videre salg, når varerne ankom til Venedig eller Milano, og især Firenze havde dygtige finansvirksomheder, der som den mest kendte blev ledet af familien Medici.

Samfundets struktur ændrede sig naturligvis med den nye tid, hvor handel kom til at fylde mere end landbrug. Den store indtægt lå i handelshusene, så lederne og ejerne af disse huse ønskede at vise deres rigdom frem for resten af samfundet.

Til det formål ændrede de byernes udseende. Gennem mange hundrede år var husene i byerne blevet bygget tæt og placeret i gader, der var både snævre og snoede. De nyligt rige handelsfolk ændrede byernes udseende for at vise egen indflydelse og økonomisk mulighed. Det foregik ved at rive middelalderhusene ned og i stedet bygge store brede veje, hvor de kunne placere deres paladser.

De tidligere middelalderbyer var således ikke længere små forter, men åbne byer, der ganske vist blev forsynet med mindre forter i nærheden af hver rigmandsfamilies palads. Her skulle deres bravoer, der var en slags rockerlivvagter, opholde sig til beskyttelse af de velstående familier.

Det var kun de større byer, der blev lukket op på den omtalte facon. Rom, Milano, Firenze var alle i 1400-tallet i færd med at udvikle sig til det, vi i dag vil kalde rigtige storbyer. Paladserne stod synlige med rigt udsmykkede kareter foran indgangen, der som noget nyt var åben på samme måde, som vi i vore dage i særlige boligkvarterer kan se fornemme villaer med Lamborghini, Maserati eller lign. parkeret foran huset. Dengang som i dag skal der ikke være tvivl om, hvem der har råd til at bo her.

Meddelelsernes vej var langsom i renæssancen, som den ny tid er blevet kaldt. Der var hverken radio eller TV, og kun de færreste kunne læse de opslag, som jævnligt blev ophængt på kirkedørene til orientering.

Imidlertid skete der i 1400-tallet et stort fremskridt i Mainz ved Frankfurt. Bogtrykkeren Gutenberg fandt ud af at trykke pjecer og bøger i større mængder, og snart kunne hans arbejder anskaffes over hele Europa. Det betød, at rigtig mange oplysninger kunne deles med andre. Det gjaldt både politiske og kirkelige meddelelser og mere personlige forhold, hvis det var ønskeligt. Verden blev på en vis måde mindre, og vi behøver ikke at blive forbløffede over denne udvikling.

Vi er selv en del af en tilsvarende udvikling med Facebook, Instagram, og hvad de forskellige tjenester ellers hedder. I vore dage kan mange flere læse, så muligheden for at komme ud med sit budskab er meget større, end muligheden var i renæssancen, og i dag er tjenesterne verdensomfattende, så det er en stor udvikling, der blev startet i Mainz i 1400-tallet.

Nutidens mennesker kommer vidt omkring i verden. Nogle søger at opleve andre kulturer og sætter sig grundigt ind i historien og kulturen i de lande, de vil besøge, og det er meget prisværdigt. Andre når ikke længere end poolen i Sydens hoteller, og det er helt acceptabelt som ferie.

Imidlertid er det væsentligt at forstå andre kulturers baggrund og indhold, så den altid lurende racisme kan undgås. I 1492 besluttede de spanske monarker Isabella og Ferdinand at tvinge den meget store muslimske befolkning, der gennem århundreder havde levet i det sydlige Spanien, til at forlade landet. Sammen med dem blev også et stort kontingent jøder drevet ud af landet under trussel om meget hårde straffe, hvis de blev pågrebet efter en måned fra dekretets udformning.

Årsagen til dette overgreb blev begrundet religiøst, men havde sin baggrund i, at der var tale om dygtige handelsfolk blandt både muslimer og jøder. Kongeparret ville have den handel for sig selv, men havde naturligvis ikke tilstrækkeligt med erstatning for de personer, der var blevet fjernet.

Flygtningene måtte finde sig et andet opholdssted, og mange blev budt velkommen i Rom, der under pave Alexander den 6. Borgia var i rivende udvikling såvel politisk som socialt og humanistisk med varetagelse af mange kunstneres forhold.

Viljen til at støtte de mange fremmede var ikke stor i den almindelige befolkning, men da romerne oplevede først franske kristne lejesoldaters opførsel i midten af 1490’erne og senere de tyske kristne Landsknechte ved Il Sacco di Roma (Roms ødelæggelse) i 1527, fik de et noget venligere syn på de gæstende beboere.

Vor tid er ikke noget enestående. Tidligere perioder har haft tilsvarende problemer, og et nyt samfund med nye værdier skulle gerne udvikle sig som en syntese af de brydninger, der altid skal løses.

Vi skal kende historien for at forstå nutid og fremtid.

Annonce
Annonce
Lemvig

Nu kan du få øje på "Iris"

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Magiske koncerter på plænen

Annonce