Annonce
Debat

Debat: Vi skal ikke kun lytte til de unge – vi skal inddrage dem!

Det nordiske elmarked gør det muligt for os at udnytte store mængder vedvarende energi til gavn for klimaet

”Hvis I vælger at svigte os, vil vi aldrig tilgive jer. Vi vil ikke lade jer slippe afsted med det her. Verden er ved at vågne, og der kommer til at ske forandringer, om I vil det eller ej!”

Ordene er selvfølgelig fra Greta Thunbergs tale til FN’s klimatopmøde i New York i september. Den 15-årige svenske klimaaktivist er blevet et billede på ungdommen i Norden. En ungdom som er blevet verdensborgere i en globaliseret verden – med inspirerende fællesnordiske værdier.

Og står det til mig, så skal de unge engageres meget mere i arbejdet med det nordiske fællesskab. Det gør vi især ved at arbejde med de mange forskellige emner der optager dem.

Denne uge deltager jeg i Nordisk Råds session. I år med klimaet som det helt centrale tema. Vi vil have sat ambitionsniveauet op i det nordiske samarbejde ikke mindst når det gælder arbejdet med klima og bæredygtighed. De nordiske statsministre har vedtaget en ny vision med fokus på et grønt, konkurrencedygtigt og socialt bæredygtigt Norden. Danmark, Grønland og Færøerne overtager formandskabet for Nordisk Ministerråd i 2020 og vi vil sikre, at der bliver sat konkret handling bag ordene. Vores formandskabsprogram blev lanceret af statsministeren i går. Det rummer mange indsatsområder bl.a. vedrørende krydstogtskibe, hvor vi skal have begrænset forureningen, og digitalisering som kan gøre det lettere for borgere og virksomheder at arbejde hen over grænserne.

Mange spørger sig nok, hvad kommer der egentlig ud af det nordiske samarbejde? Meget vil jeg sige. Tag Svanemærket, der med en af verdens skrappeste miljøcertificeringer gør det enkelt for forbrugere at vælge blandt de miljømæssigt bedste produkter og serviceydelser. Et andet eksempel er, at det nordiske elmarked gør det muligt for os at udnytte store mængder vedvarende energi til gavn for klimaet. På undervisningsområdet får 10.000 studerende får støtte til udveksling i Norden, og portalen Norden i skolen giver skoler adgang til undervisningsmateriale, så børn kan få en spændende indgang til det nordiske sprog.

For et par uger siden mødtes jeg med en gruppe unge, for jeg lægger stor vægt på at de bliver engageret, og jeg fornemmer, at mange unge ikke er så optaget af det nordiske. De unge havde et klart budskab om, at de ikke vil lyttes til – de vil i dialog! Det har jeg stor respekt for. De engagerede unge vil ikke bare stå og råbe i et hjørne. De vil have dialogen, udfordres på hvad der kan gøres, og hvad der skal prioriteres, og de vil tage ansvar. Under formandskabet lancerer vi et projekt for og med unge. Om deres engagement og deres trivsel. Det har jeg store forventninger til. Vi skal arbejde med årsagerne til mistrivsel, og så håber vi, at vi kan engagere de unge gennem nordiske folkemøder.

Men vi skal ikke kun lytte til de unge. Vi skal have engageret alle – ung som ældre, eksperter, borgere og virksomheder. Under det danske formandskab har vi en unik mulighed for at sætte klare fingeraftryk på Nordisk Ministerråds arbejde i de kommende år. Vores formandskabsprogram hedder ”Fælles om fremtidens løsninger” og vi skal sammen prøve at finde svar på nogle af de helt store udfordringer på klimaet, på sociale og sundhedsmæssige dagsordner, på mobiliteten i Norden og på tværs af det hele vores ungdomsgeneration og deres fremtid.

Det håber jeg, at mange vil bidrage med gode forslag til. Så har du eller din organisation et forslag til et indsatsområde Nordisk Ministerråd skal arbejde med i fremtiden, så skriv til nordsek@um.dk. Jeg kan love, at vi lytter og er klar til dialog. Vi vil samle alle gode forslag og bringe dem ind i forhandlingerne med de andre nordiske lande. Bolden er givet op!

Annonce
Mogens Jensen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

De æreløse

Det er let at blive forarget. Det er endda berettiget at blive forarget, vred og måske endda også opgivende, når man i gårsdagens avis læser om, hvordan næsten fire ud af ti piger med anden etnisk herkomst oplever negativ social kontrol fra familie, venner og andre i deres omgangskreds. Selv efter flere generationer i Danmark, er der piger og drenge, der ikke selv kan få lov til at vælge deres ægtefælle, som ikke må gå ud med ""danske" venner og fortsæt selv listen af uhyrligheder. Det burde være enhver ung mand eller kvindes ret selv at bestemme, hvem de vil leve deres liv med, hvem de vil gå i seng med eller hvilken uddannelse, de vil have. Men forargelsen og vreden gør bare ingen forskel; Den ændrer ikke på noget. Derfor er det også ros værd, at Integrationsrådet nu går ind kampen mod social kontrol, der stortrives blandt specielt børn og unge af anden etnisk herkomst. Det handler om at give de unge mennesker mulighed for at få hjælp - og give dem mod til at stå op mod omgivelsernes krav om, at skulle leve livet på en speciel måde. Når 37 procent af piger med minoritetsbaggrund mener, at de er udsat for en form for negativ social kontrol i forhold til valg af kæreste og ægtefælle, mens det gælder for 24 procent af drengene, så har vi som samfund et stort problem. Men det er også et problem, der ikke kan løses med flere penge. I sidste ende kræver det, at de unge mennesker selv siger fra overfor tåbelige krav om at gifte sig med den rette, gå med tørklæde, og hvad der ellers kan blive stillet krav om. Det er de unge - uanset etnicitet og religion - der selv må tage kampen. Samfundet skal herefter være klar til at bakke op og samle op. Der er i den grad brug for mønsterbrydere, der viser, at det ikke har en pind med ære at gøre at efterleve familien eller omgivelsernes urimelige krav. Det til gengæld æreløst at tvinge nogen til at gifte sig mod deres vilje, forhindre dem i at gå til fester, sport eller vælge uddannelse - uanset om det er religiøst funderet eller har rod i en tradition, der ikke hører hjemme i Danmark anno 2019.

Annonce