Annonce
Debat

Debat: Vi har brug for hjælp udefra - og ikke bare fra UK

Ifølge et debatindlæg fra 3F, Pharmadanmark og Akademikerne bragt her i avisen, så er der et behov for nye initiativer, der kan bidrage til at afhjælpe virksomhedernes mangel på højtuddannede specialister.

De peger på, at en del af dette behov kan imødekommes ved at forsøge at rekruttere højtuddannede specialister fra UK. Det skal ske ved at gøre positivlisten mindre bureaukratisk. Positivlisten er en liste over erhverv, hvor der er mangel på højt kvalificeret arbejdskraft i Danmark.

I Dansk Erhverv er vi glad for opbakningen. Tiltrækning af højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet er en vigtig del af indsatsen, hvis vi skal understøtte vækst inden for jobskabende og videnstunge erhverv som eksempelvis life-science og IT brancherne.

Så langt, så godt.

Men kæden hopper af, når de tre organisationer i samme indlæg bagatelliserer rekrutteringsudfordringer inden for andre erhverv og faggrupper.

Det burde ikke komme bag på nogen, at virksomheder rekrutterer forgæves til ledige stillinger på tværs af alle kompetenceniveauer. Netop denne konklusion står mejslet i granit i Beskæftigelsesministeriets efterhånden mange rekrutteringsundersøgelser. Alene det seneste år har danske virksomheder ifølge ministeriets opgørelser rekrutteret forgæves til 60.000 stillinger på tværs af alle uddannelsesniveauer.

Og ja, så rammer det virksomhederne på deres bundlinje og smitter af på mængden af penge i statskassen til at finansiere for eksempel vores velfærd.

Med udsigten til 80.000 færre under 60 år i arbejdsstyrken de kommende år og voksende usikkerhed om planlagte stigninger i pensionsalderen, så bliver der brug for at hente især flere højtuddannede og faglærte medarbejdere ind fra landene omkring os. Her kunne fagbevægelsen gavne potentialet for vækst og jobskabelse i Danmark ved at gå mindre op i at forsøge at diktere, hvilke lande virksomhederne må rekruttere fra. Så længe virksomhederne tilbyder nye udenlandske medarbejdere samme løn og ansættelsesforhold som deres danske kolleger, burde det ikke spille nogen rolle, om de pågældende kommer fra Kroatien, Estland eller Kina.

Så kom nu med ombord! Hvis I kan anbefale en rekrutteringskampagne i UK, der potentielt kan lokke indiske tech-specialister videre til Danmark i stedet for retur til Indien, hvorfor kan I så ikke også bakke op om en lavere beløbsgrænse?

Når en lavere beløbsgrænse ikke flytter så meget som et komma i forhold til reglerne om, at udlændinge fra 3. lande skal ansættes efter samme løn og ansættelsesvilkår som deres danske kolleger, så er det svært at se nogen ko på isen.

Annonce
Peter Halkjær
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Struer

Gymnasiet må afskedige to undervisere

Annonce