x
Annonce
Debat

Debat: Venstre vil sende flere penge til Bruxelles

EU: Det har ikke været nemt at slå en politisk holdning af Venstre på det seneste. Det har dog ændret sig pludseligt med forhandlingerne om EU’s kommende budget. Her insisterer Venstre nemlig på én ganske klar politisk holdning: Det skal være dyrere for Danmark at være medlem af EU.

Partiet siger, at man gerne vil støtte, at Danmark betaler så lidt som muligt til EU. Samtidig nægter Venstre dog at give mandat til, at regeringen kan nedlægge veto mod budgettet, hvis det ikke indeholder vores nuværende milliardstore rabat på EU-budgettet. Den rabat har vi haft, siden den forrige socialdemokratiske regering forhandlede den hjem for syv år siden.

Danmark skal og vil selvfølgelig ikke kun kæmpe for at beholde rabatten. Socialdemokratiets linje har hele tiden været at kæmpe for at holde EU’s budget så lavt som muligt. Det betyder ikke, at vi vil skære på klima- og migrationsindsatsen. Tværtimod. EU’s budget skal i langt højere grad gå til at løse grænseoverskridende problemer i stedet for direkte støtteordninger som landbrugsstøtten og strukturfondene. Politik er ingen gavebod, det er benhård prioritering af skatteydernes penge. Vi mener, det skal ske inden for rammen af et ansvarligt budget. Det troede vi også, at Venstre mente.

Socialdemokratiet ønsker at holde medlemsstaternes bidrag til EU på 1 procent af bruttonationalindkomsten. EU-Kommissionen og en række af de andre lande vil hæve bidraget til 1,11 procent eller mere. Det kan lyde af meget lidt, men i virkeligheden betyder forskellen mellem de to forslag knap 3 milliarder kroner hvert år, som Danmark skal betale i ekstra bidrag til EU. Det er rigtig mange penge, som vil gå ud over vigtige initiativer i det nære. Det er for eksempel mere end afskaffelsen af uddannelsesloftet, psykiatriløftet og udtagningen af ubæredygtig landbrugsjord koster - til sammen.

At kæmpe for ansvarlige udgifter helt generelt gør dog ikke rabatten mindre væsentlig. Danmark er fortsat et af de lande, som per indbygger betaler allermest til EU. Derfor er det rimeligt, at vi både kæmper for det lavest mulige budget og samtidig insisterer på, at den danske rabat videreføres. Danmark kan ikke diktere udfaldet af forhandlingerne, men vi kan kæmpe for det bedst mulige resultat for danskerne. Hvis blot Venstre ville støtte op.

Hvis vi ikke insisterer på rabatten, stiller vi os ringere end vores EU-naboer Sverige og Holland, som næppe vil opgive deres rabatter. Hvis vi opgiver den socialdemokratiske milliard, risikerer vi altså, at de danske skatteborgere kommer til at betale uforholdsmæssigt mere end vores EU-naboer i Sverige og Holland.

Marianne Schaldemose
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi må bede om godt vejr

Man må håbe, at det bliver godt vejr efter påske. Det vil i hvert tilfælde gøre opgaven lidt lettere for de kommunalt ansatte samt ledere på skoler og daginstitutioner, når de hen over påsken skal løse en på papiret stort set umulig opgave. De skal skaffe plads til børn i skoler og daginstitutioner, så der dels kan skabes plads nok mellem børnene, og så skal hygiejne-forholdene også være i top. Det vil være en udfordring på rigtig mange skoler og i rigtig mange dagtilbud at skaffe den fornødne plads til det, samtidigt med at det også skal fungere. Skoleklassen kan ikke være i ét klasselokale, og hvis alle forældre vælger at sige ja tak til at få børnene i daginstitution, så er her heller ikke kvadratmeter nok. Opfordringen fra statsministeren lød, at børnene skulle være så meget ude som muligt, og det må man da også håbe, det bliver vejr til i mange dage, da det vil gøre opgaven noget lettere for et presset personale at holde børnene på en rimelig afstand. Ingen ved i skrivende øjeblik hvor mange skoler og dagtilbud, der bliver klar onsdag. Der er meget, der skal på plads. Det vides heller ikke, om forældrene tager imod tilbudet. Ja, børnene skal jo i skole, men hvor mange børn bliver hjemme fra daginstitutionen, fordi forældrene er utrygge ved smittefaren? Mange forældre trænger til, at børnene kommer af sted, og mange børn vil også glæde sig. Men usikkerheden er der jo, om det er en klog beslutning eller ej at sende børnene hjemmefra. Ingen ved det. Det må tiden vise. Vi er på ukendt grund. Regeringen tør ikke længere holde samfundet i et jerngreb på grund af de økonomiske konsekvenser. Eksperterne siger, det her er den klogeste måde at åbne op på. Vi andre må bede til, de har ret. I det her ligger en kalkuleret risiko, da man gerne ser, at en hel del flere faktisk bliver smittet - men i et tempo, hvor sundhedsvæsnet kan følge med. Lukker vi fortsat helt ned, vil det trække epidemien rigtigt langt ud, og mange vil være i fare igen, når bølge to forventes at komme til efteråret. Nej, det er ikke let at træffe en klog beslutning, og en forkert kan give os et nyt Italien eller Spanien. Beslutninger skal tages nu. Næste år ved vi, om det var klogt eller ej.

Annonce