Annonce
Debat

Debat: Vågn op og tag ansvar - Padborg-sagen er hæleri med jobs

”Jeg har et rigtig godt tilbud til dig: Et spritnyt tv fra B&O-fabrikken til 5.000 kroner. Top?”

Nej, den hopper du og jeg ikke på. Vi ved godt, at det lyder for godt til at være sandt. Der er tale om hælervarer. Vi vil ikke være i god tro, hvis vi køber en vare til en helt urealistisk pris.

Den samme, sunde skepsis har mange danske virksomheder desværre ikke, når de skal have en underleverance. Eller os borgere, hvis vi skal have hjælp til rengøringen og haven eller af håndværkere. Derfor er vilkårene på det danske arbejdsmarked blevet forværret de seneste ti år. Og udviklingen går stadig den forkerte vej.

Der har været mange mediehistorier om, hvordan der bedrives social dumping, hvor udenlandsk arbejdskraft i mange tilfælde bydes løn- og arbejdsvilkår, der ligger langt fra de frivilligt aftalte overenskomster på området. Lidt firkantet sagt, så bliver de udenlandske kolleger budt de ringeste vilkår, jo kortere tid de har været i Danmark, og jo mindre, de ved om det danske pris- og lønniveau.

Og desværre støder vi i 3F også stadig oftere på illegal arbejdskraft og groteske løn- og arbejds- og levevilkår, der er så horrible, at det smager modbydeligt af tvangsarbejde og sågar menneskehandel. I dette farvand opererer afstumpede banditter, der er bedøvende ligeglade med, om de scorer kassen på narko eller menneskehandel til prostitution eller tvangsarbejde.

Jeg startede selv på arbejdsmarkedet som 18-årig, hvor jeg fik job i et frysehus på havnen i Esbjerg, og min generation mødte i langt de fleste tilfælde et velorganiseret arbejdsmarked, hvor der var ordnede og fair vilkår.

Efter tillidshverv som først sikkerheds- og siden tillidsrepræsentant blev jeg leder af a-kassen i den lokale fagforening og fik også lov at stå i spidsen for fagforeningen i en årrække. Derfor har jeg med en bred kontakt til kolleger både, når de var i job, og når de var ledige, kunnet følge den negative udvikling for lønmodtagerne de sidste 30 år.

Utrygheden er vokset markant blandt kollegerne, blandt andet fordi politikerne har forringet dagpengene og det sociale sikkerhedsnet, og fordi man har slagtet efterlønnen, og fordi alt for mange organiserede arbejdsgivere ser stort på, hvad løn- og arbejdsvilkår deres underleverandører byder deres ansatte.

Dermed giver underbetalt udenlandsk arbejdskraft øget utryghed for danske lønmodtagere, både gennem frygt for fyringer og pres på løn- og arbejdsvilkår og længere ledighedsperioder. Trods arbejdsgivernes konstante råb om mere arbejdskraft har vi således fortsat 12.500 ledige jobsøgende kolleger i 3F.

Vi skal have stoppet den bølge af utryghed, og det starter med, at vi alle – hver især – tager ansvar for at sige fra, når vi møder urimelighederne. Det skriger da til himlen, at mange af de mest udsatte og udnyttede udenlandske kolleger knokler med arbejdsopgaver for nogle ganske velhavende danskere og virksomheder, der i mange tilfælde kvitterer med helt umenneskelige opholds- og levevilkår.

Desværre slår de større arbejdsgiverforeninger sig hovedsaglig til tåls med statistik over de udenlandske lønmodtagere, der er ansat i en overenskomstdækket virksomhed. Hvad havde man regnet med, at tallene her skulle dokumentere? Overenskomstbrud?

Men forhåbentlig har 3Fs lyttemøder for politikere de senere år bidraget til, at man har fået øjnene op for problemernes omfang. Større skandalesager, der har givet genlyd i medierne – som de chokerende forhold for chaufførerne i Padborg-lejren og bygningsarbejderne i Holbæk-sagen, der var lokket hertil på løgne og drømme – har nok også hjulpet.

Den nye regering vil heldigvis styrke den fælles myndighedsindsats fra politi, SKAT og Arbejdstilsynet markant i forhold til Løkke-regeringerne. Det er hårdt tiltrængt.

Men i lyset af de stadig flere, grove sager, er der også brug for at skærpe straf- og bødemulighederne over for brug af illegal arbejdskraft og grov udnyttelse af mennesker, der er personligt eller økonomisk sårbare.

Politikerne kan og skal gøre meget for at dæmme op for udviklingen.

Du og jeg er imidlertid også nødt til at vågne op, tage ansvar og sige fra og råbe op, når vi møder urimelighederne. På samme måde, som vi heller ikke vil investere vores penge i et køb, hvor prisen er for god til at være sand.

Annonce
Henning Overgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sløj ligestilling

Hvis man lige gik og troede, at det haltede gevaldigt med ligestillingen i de private virksomheder, så er det ikke noget imod ligestillingen i det kommunalpolitiske i Holstebro. Mændene er ikke bare flest med stor overvægt i byrådet. De sidder også tungt på syv af otte udvalgsformandsposter og endnu tungere på bestyrelsesposterne i de selskaber, som kommunen udpeger bestyrelsesmedlemmer til. I sidste uge kom Danmarks Statistik med en opgørelse, der viste, at 20 procent af bestyrelsesmedlemmerne i det private er kvinder. Det er bestemt ikke er imponerende. Men i forhold til i det kommunalpolitiske system er man da i det mindste kommet et stykke vej. Nu er det jo ikke nødvendigvis et problem, at der ikke sidder nogen kvinder i bestyrelsen i eksempelvis det fælleskommunale affaldsselskab Nomi4s eller flere for bordenden i diverse politiske udvalg, hvis det er fordi, kvinderne bare ikke har lyst - selv om flere af posterne også har en attraktiv økonomi. Det største problem er, at man risikerer at gå glip af en forfærdelig masse talent, hvis man ikke lader kvinderne komme mere i spil. Det handler bestemt ikke om, at der skal laves kvoter. Mange kvinder vil sandsynligvis frabede sig at blive valgt til en bestyrelse i det private erhvervsliv alene på grund af deres køn. Det samme gør sig formentlig gældende i den politiske verden. Kvinderne skal frem i køen, fordi de er kompetente, og fordi de bidrager positivt til en virksomhed. Også på bundlinjen. Når man ser på ligestillingen i den kommunalpolitiske verden, er der stadig et stort bjerg, der skal bestiges. Der er stadig en mur af mænd, der skal væltes af vejen. Der mangler både flere kvinder, der banker i bordet og siger, at nu er det nok og som kan inspirere andre. Og der mangler også en politisk kultur, hvor man sikrer sig, at det vitterligt også er den bedste m/k, der får jobbet - og ikke bare den bedste mand. Som kommunens eneste kvindelige bestyrelsesmedlem i et af de kommunale selskaber siger: "Det er et punkt, der ikke har fået så meget opmærksomhed, men det tror jeg, at det vil få i fremtiden." Mon ikke.

Annonce