Annonce
Debat

Debat: Vågn op og tag ansvar - Padborg-sagen er hæleri med jobs

”Jeg har et rigtig godt tilbud til dig: Et spritnyt tv fra B&O-fabrikken til 5.000 kroner. Top?”

Nej, den hopper du og jeg ikke på. Vi ved godt, at det lyder for godt til at være sandt. Der er tale om hælervarer. Vi vil ikke være i god tro, hvis vi køber en vare til en helt urealistisk pris.

Den samme, sunde skepsis har mange danske virksomheder desværre ikke, når de skal have en underleverance. Eller os borgere, hvis vi skal have hjælp til rengøringen og haven eller af håndværkere. Derfor er vilkårene på det danske arbejdsmarked blevet forværret de seneste ti år. Og udviklingen går stadig den forkerte vej.

Der har været mange mediehistorier om, hvordan der bedrives social dumping, hvor udenlandsk arbejdskraft i mange tilfælde bydes løn- og arbejdsvilkår, der ligger langt fra de frivilligt aftalte overenskomster på området. Lidt firkantet sagt, så bliver de udenlandske kolleger budt de ringeste vilkår, jo kortere tid de har været i Danmark, og jo mindre, de ved om det danske pris- og lønniveau.

Og desværre støder vi i 3F også stadig oftere på illegal arbejdskraft og groteske løn- og arbejds- og levevilkår, der er så horrible, at det smager modbydeligt af tvangsarbejde og sågar menneskehandel. I dette farvand opererer afstumpede banditter, der er bedøvende ligeglade med, om de scorer kassen på narko eller menneskehandel til prostitution eller tvangsarbejde.

Jeg startede selv på arbejdsmarkedet som 18-årig, hvor jeg fik job i et frysehus på havnen i Esbjerg, og min generation mødte i langt de fleste tilfælde et velorganiseret arbejdsmarked, hvor der var ordnede og fair vilkår.

Efter tillidshverv som først sikkerheds- og siden tillidsrepræsentant blev jeg leder af a-kassen i den lokale fagforening og fik også lov at stå i spidsen for fagforeningen i en årrække. Derfor har jeg med en bred kontakt til kolleger både, når de var i job, og når de var ledige, kunnet følge den negative udvikling for lønmodtagerne de sidste 30 år.

Utrygheden er vokset markant blandt kollegerne, blandt andet fordi politikerne har forringet dagpengene og det sociale sikkerhedsnet, og fordi man har slagtet efterlønnen, og fordi alt for mange organiserede arbejdsgivere ser stort på, hvad løn- og arbejdsvilkår deres underleverandører byder deres ansatte.

Dermed giver underbetalt udenlandsk arbejdskraft øget utryghed for danske lønmodtagere, både gennem frygt for fyringer og pres på løn- og arbejdsvilkår og længere ledighedsperioder. Trods arbejdsgivernes konstante råb om mere arbejdskraft har vi således fortsat 12.500 ledige jobsøgende kolleger i 3F.

Vi skal have stoppet den bølge af utryghed, og det starter med, at vi alle – hver især – tager ansvar for at sige fra, når vi møder urimelighederne. Det skriger da til himlen, at mange af de mest udsatte og udnyttede udenlandske kolleger knokler med arbejdsopgaver for nogle ganske velhavende danskere og virksomheder, der i mange tilfælde kvitterer med helt umenneskelige opholds- og levevilkår.

Desværre slår de større arbejdsgiverforeninger sig hovedsaglig til tåls med statistik over de udenlandske lønmodtagere, der er ansat i en overenskomstdækket virksomhed. Hvad havde man regnet med, at tallene her skulle dokumentere? Overenskomstbrud?

Men forhåbentlig har 3Fs lyttemøder for politikere de senere år bidraget til, at man har fået øjnene op for problemernes omfang. Større skandalesager, der har givet genlyd i medierne – som de chokerende forhold for chaufførerne i Padborg-lejren og bygningsarbejderne i Holbæk-sagen, der var lokket hertil på løgne og drømme – har nok også hjulpet.

Den nye regering vil heldigvis styrke den fælles myndighedsindsats fra politi, SKAT og Arbejdstilsynet markant i forhold til Løkke-regeringerne. Det er hårdt tiltrængt.

Men i lyset af de stadig flere, grove sager, er der også brug for at skærpe straf- og bødemulighederne over for brug af illegal arbejdskraft og grov udnyttelse af mennesker, der er personligt eller økonomisk sårbare.

Politikerne kan og skal gøre meget for at dæmme op for udviklingen.

Du og jeg er imidlertid også nødt til at vågne op, tage ansvar og sige fra og råbe op, når vi møder urimelighederne. På samme måde, som vi heller ikke vil investere vores penge i et køb, hvor prisen er for god til at være sand.

Annonce
Henning Overgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce