Annonce
Debat

Debat: Truer fri forskning - Bæredygtigt Landbrug opfører sig uacceptabelt

Forskning: Man havde ikke troet det muligt i dagens Danmark. Men interesseorganisationen for de mere rabiate landmænd med det demagogiske navn Bæredygtigt Landbrug (BL) slæber nu en forsker fra Aarhus Universitet, professor Stiig Markager, for retten. Begrundelsen for stævningen er, at Markager gennem sin forskning konkluderer noget andet omkring landbrugets kvælstofudledning til farvandene end det, BL anser for at være sandheden. BL hævder derfor, at professor Markager er fremkommet med ”æreskrænkende” udtalelser, fordi han ikke er enig med BL.

En debat om videnskabelige problemstillinger og faglige uenigheder skal naturligvis ikke afgøres i en retssal. Den skal derimod føres mellem de uafhængige forskere, som åbent lægger data, metoder og analyser frem til diskussion, og det skal foregå i en tryg og saglig atmosfære. Denne BL-sag føjer sig til en række nylige møgsager for søsterorganisationen Landbrug & Fødevarer (L&F), hvor armslængdeprincippet i forhold til den uafhængige forskning, f.eks. Aarhus Universitet, er blevet knægtet, som f.eks. i den famøse oksekødsrapport.

I en tid, hvor det industrielle landbrug i forvejen slås med massive imageproblemer over for store dele af befolkningen, kan man virkelig undre sig over, at landbrugets organisationer ikke gør sig flere anstrengelser for at overholde samfundets spilleregler. BL´s bøllemetoder kommer også til at ramme alle ordentlige landmænd, og de findes heldigvis stadig.

Derfor er det afgørende vigtigt, at hverken BL eller L&F får held til at afholde eller ligefrem skræmme nogen som helst fra at ytre sig om forhold omkring vores natur, miljø, fødevareproduktion, dyrevelfærd mm. Det være sig forskere eller lægfolk. Det er noget, der vedkommer os alle.

Annonce
Ian Heilmann
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

De æreløse

Det er let at blive forarget. Det er endda berettiget at blive forarget, vred og måske endda også opgivende, når man i gårsdagens avis læser om, hvordan næsten fire ud af ti piger med anden etnisk herkomst oplever negativ social kontrol fra familie, venner og andre i deres omgangskreds. Selv efter flere generationer i Danmark, er der piger og drenge, der ikke selv kan få lov til at vælge deres ægtefælle, som ikke må gå ud med ""danske" venner og fortsæt selv listen af uhyrligheder. Det burde være enhver ung mand eller kvindes ret selv at bestemme, hvem de vil leve deres liv med, hvem de vil gå i seng med eller hvilken uddannelse, de vil have. Men forargelsen og vreden gør bare ingen forskel; Den ændrer ikke på noget. Derfor er det også ros værd, at Integrationsrådet nu går ind kampen mod social kontrol, der stortrives blandt specielt børn og unge af anden etnisk herkomst. Det handler om at give de unge mennesker mulighed for at få hjælp - og give dem mod til at stå op mod omgivelsernes krav om, at skulle leve livet på en speciel måde. Når 37 procent af piger med minoritetsbaggrund mener, at de er udsat for en form for negativ social kontrol i forhold til valg af kæreste og ægtefælle, mens det gælder for 24 procent af drengene, så har vi som samfund et stort problem. Men det er også et problem, der ikke kan løses med flere penge. I sidste ende kræver det, at de unge mennesker selv siger fra overfor tåbelige krav om at gifte sig med den rette, gå med tørklæde, og hvad der ellers kan blive stillet krav om. Det er de unge - uanset etnicitet og religion - der selv må tage kampen. Samfundet skal herefter være klar til at bakke op og samle op. Der er i den grad brug for mønsterbrydere, der viser, at det ikke har en pind med ære at gøre at efterleve familien eller omgivelsernes urimelige krav. Det til gengæld æreløst at tvinge nogen til at gifte sig mod deres vilje, forhindre dem i at gå til fester, sport eller vælge uddannelse - uanset om det er religiøst funderet eller har rod i en tradition, der ikke hører hjemme i Danmark anno 2019.

Annonce