Annonce
Debat

Debat: Teknologien hjælper os med at finder ro

Annonce

Shoppingcentret Rødovre Centrum vandt årets Stilhedspris i 2018. Det gjorde det, fordi det ikke spiller musik i centrets offentlige arealer, butikkerne gør det kun meget dæmpet, og nogle slet ikke.

Stilhedsprisen uddeles af foreningen ”Vi elsker stilhed”. Den har som mål at sætte støjproblemer på den politiske dagsorden, arbejde for bedre lydmiljø og hjælpe særligt lydfølsomme mennesker med at finde boliger, butikker og cafeer uden så meget støj.

Nogle vil måske mene, at støjfølsomme mennesker blot er besværlige og neurotiske, men forskning har vist, at de har nogle særlige strukturer i hjernen. De oplever altså, hvad enten de vil det eller ej, lyde anderledes end andre. Forskere anslår, at op mod 40 procent af den raske befolkning er støjfølsomme, og at de er ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder. Typisk har lydfølsomme ikke noget imod lyd og musik, de vil bare gerne selv styre det og bryder sig ikke om for eksempel baggrundsmusik til selskaber, i butikker og på restauranter.

For nylig købte jeg mig et par hovedtelefoner. De måler løbende på mine omgivelser og reagerer ved at neutralisere deres lyde med et modsignal og kan gøre selv de mest støjende steder meget stille. Samtidig kan jeg høre musik eller anden selvvalgt lyd mere klart. Det er især praktisk, når jeg støvsuger, sidder i et tog eller fly, eller når jeg har brug for fuld koncentration til at skrive, og snakken fra rummet ved siden af eller mågernes skrigen udenfor generer mig. Støjreducerende høretelefoner er et eksempel på, hvordan teknologi faktisk hjælper os med at skabe ro, selv om nogle nok vil mene, at det ville være bedre at forebygge støj fra omgivelserne frem for at symptombehandle.

Sociale medier støjer og kræver opmærksomhed med deres konstante notifikationer og afhængighedsskabende algoritmer. Paradoksalt nok kan de også give adgang til ro – for eksempel gennem applikationer som Calm, Chill and Relax, Calming Gong eller White Noise, der alle hjælper os med at finde ind til vores helt egen personlige ro, når og hvor vi ønsker det. Når appen Calm åbner, ser man først en roligt duvende sø med graner og sneklædte bjerge i baggrunden akkompagneret af rislende vand og fuglekvidder. I menuen nederst på skærmen tilbyder Calm blandt andet godnathistorier med titler som ”Waterfall”, ”Gratitute”, ”Calm Airways” og ”Cricket Explained”.

En af de mere overraskende titler er ”Once Upon a GDPR”, hvor den legendariske BBC-stemme Peter Jefferson læser EU-kommissionens forordning om databeskyttelse fra 2016 op – den såkaldte GDPR.

I afslapnings- og meditationsapps som Calm er naturlyde de mest populære, både de biofoniske, som stammer fra dyr, og de geofoniske som bølger, regn og torden. Men også teknofoniske lyde fra vaskemaskiner, tog, varmeblæsere og hvid støj fra tv og antropofoniske lyde frembragt af mennesker fylder meget i de forskellige apps. Der er noget for enhver smag, for det er meget forskelligt, hvilke lyde vi finder ro i. Undersøgelser foretaget af den canadiske forsker Milena Droumeva har vist, at en gruppe unge universitetsstuderende foretrak lyden af mennesker, kaffemaskiner og klirrende porcelæn på en café frem for lyde fra regnskoven. Selv finder jeg cafeers lydmiljø støjende og stressende, men for de studerende var det velkendt, forudsigeligt og derfor behageligt.

Ro er således også lyd, som mennesket designer, komponerer, iscenesætter og videreformidler til hinanden. Ro er ikke lig med fraværet af lyd, altså stilhed, men også akustisk målbare lyde, som vi kan høre og mærke.

Ved hjælp af såkaldte maskeringslyde kan man dække en ofte ubehagelig lyd med en anden lyd. Hvid støj er en jævn, konstant lyd med frekvenser, der dækker hele vores hørelses register. Hvid støj kan overdøve omgivelsernes naturlige støj for eksempel i storrumskontorer, og i sundhedsvæsenet bruger man også hvid støj i behandling af tinnitus. Detailhandelens muzak maskerer supermarkeders naturlige lydmiljø af indkøbsvogne, summen, brummen og bippen. Det kan for eksempel være en instrumentaludgave af The Beatles’ ”Yesterday” fra 1965 indspillet med panfløjte og strygeorkester på synthesizer, så den så gnidningsfrit som muligt trænger ind i vores øregange, uden vi lægger mærke til det. Både de høje og lave frekvenser er fjernet, og musikken er renset for dynamiske udsving, bratte temposkift, modulationer og vokale stemmer. Muzak er designet til at skabe mere ro hos kunderne, så de får en bedre købsoplevelse og i sidste ende får lyst til at købe mere.

Den amerikanske lydforsker og komponist R. Murray Schafer siger i bogen "Our Sonic Environment and The Soundscape" fra 1977, at vi mennesker godt kan lide at lave lyde for at minde os selv om, at vi ikke er alene. Vi frygter fraværet af lyd, som vi frygter fraværet af liv – og vi kunne sige det samme om lys. Mørke er den visuelle pendant til stilhed. Uden lys er der mørke, uden lyd er der stilhed, sådan lidt groft sagt, for der er stort set aldrig helt mørkt eller helt stille i den verden, vi sanser.

Hvis vi lukkes inde i et rum designet til at være absolut lydløst, et såkaldt anekoisk kammer, så vil vi stadig kunne høre blodet suse og pulsere. Personer, der har prøvet det, beskriver det som meget skræmmende og angstprovokerende. Måske fordi dette ultimative mørke og denne ultimative stilhed minder os om døden, og den vil vi helst holde fra livet. Liv er bevægelse og lyd, sitren, vibreren. Så den totale stilhed skaber bestemt ikke ro.

Iben Have. Foto: Poul Ib Henriksen

Kort om bogen

"Ro" af Iben Have er en bog i serien Tænkepauser fra Aarhus Universitetsforlag, og den er netop udkommet i december. Iben Have arbejder som medieforsker ved Aarhus Universitet.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer

Venø Færgen fylder 10 år

Annonce