Debat

Debat: Sygefraværet stiger hos SOSU'er. Drop berøringsangsten over for sygemeldte

Langvarigt sygefravær kan være ødelæggende, både for den medarbejder, der rammes, for arbejdspladsen og for velfærdssamfundet. Ikke mindst i disse år, hvor der mangler varme hænder i det offentlige.

Derfor giver det grund til alvorlige panderynker, når sygefraværet på nogle kommunale arbejdspladser stiger efter flere års fald. Kommunerne har i forvejen en kedelig topplacering med SOSU-personale og pædagoger som de hårdest ramte grupper.

Derfor er det ekstra ærgerligt, at SOSU'ernes sygefravær efter flere års fald er begyndt at stige og nu ligger over 16 dage om året i gennemsnit. For sygefravær smitter, viser en række studier. Ifølge forskningen er der større risiko for selv at blive sygemeldt, hvis ens nærmeste kollegaer har højt sygefravær.

Det kunne tyde på, at der nogle steder har udviklet sig et kodeks, hvor sygefravær bliver ansat som en del af løsningen på trivselsproblemer eller arbejdspres. Sådan en kultur kan nemt udvikle sig på arbejdspladser, hvor ledere og kolleger forholder sig passivt. Der er ingen tvivl om, at lederen med det daglige personaleansvar er en nøgleperson i arbejdet med at komme sygefravær til livs, men det handler om at skabe en kultur, hvor det er gængs praksis at tale om forebyggelse og håndtering af sygefravær.

Der er desværre nogle, som fortsat finder det grænseoverskridende, når ledere kontakter sygemeldte medarbejdere. De ser det som et middel til at presse de ansatte til at gå syge på arbejde. Derfor er vi glade for, at Arbejdstilsynet i en ny kampagne tager fat om berøringsangsten med råd til ledere om, hvordan de bedst tager kontakt til sygemeldte medarbejdere.

Skal vi forebygge langtidssygefraværet, skal vi gøre op med vante forestillinger om sygefravær og fastholdelse af medarbejdere på arbejdspladsen. Al erfaring viser, at nogle ansatte vil helt kunne undgå en sygemelding, andre ville kunne nøjes med at være deltidssygemeldte, og andre igen vil hurtigere kunne vende tilbage til arbejdspladsen med støtte i det daglige arbejde.

Derfor skal lederen hurtigt efter en sygemelding sætte fokus på, hvilke arbejdsopgaver den sygemeldte er i stand til at udføre, hvordan arbejdsopgaverne skal tilpasses den sygemeldte, og om der måske skal stilles særlige hjælpemidler til rådighed. Gennem hele dette forløb er det afgørende, at den nærmeste leder og den sygemeldte holder kontakt.

Derfor er det afgørende, at ledere og medarbejdere dropper berøringsangsten og taler åbent om hvad der skal til for at komme hurtigt tilbage i arbejde.

Lars Andersen
Annonce
Forsiden netop nu
112

Se billederne: Humlum Kro ødelagt af brand

Sport

Vitus vandt DM-guld på sit skateboard

Leder For abonnenter

Grøn alliance mellem regeringen og Dansk Industri giver håb

På torsdag fremlægger bestyrelsen i foreningen, som arbejder på at få rejst en folkeskov på et lidt over otte hektar stort areal umiddelbart syd for bygrænsen i Struer, et konkret forslag for medlemmerne, når der under en generalforsamling også skal vælges ny formand. Efter cirka halvandet års dødvande, er foreningen med opbakning fra et snævert flertal i byrådet klar til at få realiseret planerne, som blev lanceret af Alternativet i forbindelse med valgkampen op til kommunalvalget i 2017. Struer kommer dermed med på kortet, hvor man kan se, hvordan de danske folkeskove tager form, og under en landsindsamling, som var arrangeret i et samarbejde med TV2 blev der i lørdags samlet penge nok ind til næsten en million træer, som vil blive plantet på dansk jord inden for den nærmeste fremtid. En symbolsk handling, når regnskovene i både Brasilien og Indonesien står i flammer, og de tyske skove sygner hen under klimapres med både stigende temperaturer og lange perioder med tørke. Men en vigtig handling, som da også vækker opsigt på den internationale scene. Nu skal de store tandhjul så også bare falde i hak, og med de seneste udmeldinger fra både regereringen og Dansk Industri er der håb om, at vi endelig ser handling bare de mange ord om at ville gøre en indsats for at reducere CO2-udslippet og sende Danmark i front, når det gælder klimavenlige løsninger og bæredygtig teknologi. DI er således klar med en 2030-plan og godt 150 konkrete forslag, som kan bringe Danmark i front på den grønne omstilling - samtidig med, at der bliver skabt 120.000 nye job og dansk velstand bliver øget med mindst 110 milliarder kroner. Nu skal landbruget bare med, og politikerne skal finde løsninger i en transportsektor, hvor vi stadigvæk savner konkrete forslag fra en regeringen, som fortjener ros for de høje ambitioner og den seneste udmelding om at ville afsætte en milliard ekstra til forskning i klimavenlig teknologi i 2020. Samtidig giver det håb om at kunne samle et bredt flertal omkring klimaindsatsen i Folketinget, når selv Dansk Folkeparti meldte sig klar med en klimapolitik under weekendens landsmøde.

Annonce