Annonce
Debat

Debat: Sygefraværet stiger hos SOSU'er. Drop berøringsangsten over for sygemeldte

Langvarigt sygefravær kan være ødelæggende, både for den medarbejder, der rammes, for arbejdspladsen og for velfærdssamfundet. Ikke mindst i disse år, hvor der mangler varme hænder i det offentlige.

Derfor giver det grund til alvorlige panderynker, når sygefraværet på nogle kommunale arbejdspladser stiger efter flere års fald. Kommunerne har i forvejen en kedelig topplacering med SOSU-personale og pædagoger som de hårdest ramte grupper.

Derfor er det ekstra ærgerligt, at SOSU'ernes sygefravær efter flere års fald er begyndt at stige og nu ligger over 16 dage om året i gennemsnit. For sygefravær smitter, viser en række studier. Ifølge forskningen er der større risiko for selv at blive sygemeldt, hvis ens nærmeste kollegaer har højt sygefravær.

Det kunne tyde på, at der nogle steder har udviklet sig et kodeks, hvor sygefravær bliver ansat som en del af løsningen på trivselsproblemer eller arbejdspres. Sådan en kultur kan nemt udvikle sig på arbejdspladser, hvor ledere og kolleger forholder sig passivt. Der er ingen tvivl om, at lederen med det daglige personaleansvar er en nøgleperson i arbejdet med at komme sygefravær til livs, men det handler om at skabe en kultur, hvor det er gængs praksis at tale om forebyggelse og håndtering af sygefravær.

Der er desværre nogle, som fortsat finder det grænseoverskridende, når ledere kontakter sygemeldte medarbejdere. De ser det som et middel til at presse de ansatte til at gå syge på arbejde. Derfor er vi glade for, at Arbejdstilsynet i en ny kampagne tager fat om berøringsangsten med råd til ledere om, hvordan de bedst tager kontakt til sygemeldte medarbejdere.

Skal vi forebygge langtidssygefraværet, skal vi gøre op med vante forestillinger om sygefravær og fastholdelse af medarbejdere på arbejdspladsen. Al erfaring viser, at nogle ansatte vil helt kunne undgå en sygemelding, andre ville kunne nøjes med at være deltidssygemeldte, og andre igen vil hurtigere kunne vende tilbage til arbejdspladsen med støtte i det daglige arbejde.

Derfor skal lederen hurtigt efter en sygemelding sætte fokus på, hvilke arbejdsopgaver den sygemeldte er i stand til at udføre, hvordan arbejdsopgaverne skal tilpasses den sygemeldte, og om der måske skal stilles særlige hjælpemidler til rådighed. Gennem hele dette forløb er det afgørende, at den nærmeste leder og den sygemeldte holder kontakt.

Derfor er det afgørende, at ledere og medarbejdere dropper berøringsangsten og taler åbent om hvad der skal til for at komme hurtigt tilbage i arbejde.

Annonce
Lars Andersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce