Annonce
Debat

Debat: Socialdemokrater står ikke skoleret - de bliver ministre

Under overskriften Grøn omstilling gør Danmark stærkere, skriver Dan Jørgensen 31. december i Danmark: ”Klimaloven skaber en fundamentalt anderledes tilgang til dansk klimapolitik. Det betyder, at hverken jeg eller en anden klimaminister kan stikke halen mellem benene og slække på 70 procent målet.” Videre skriver Dan Jørgensen: ” Og ministeren skal stå skoleret i Folketingssalen til en årlig klimaeksamen”.

Hvis klima, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen har behov for at vise sin troværdighed, skal han ikke tale om at stikke halen mellem benene eller stå skoleret, det sker ganske enkelt ikke for socialdemokrater, som dummer sig, er fulde af løgn, eller bryder alle regler for god opførsel.

For nogle få år siden fyldte daværende justitsminister Morten Bødskov Folketingets retsudvalg med løgn - nu er han sandelig skatteminister.

I en ikke så fjern fortid dængede en gruppe ved navn Globale Rødder daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen til med rød maling. Gruppen var inviteret til Christiansborg af Enhedslistens folketingsmedlem Pernille Rosenkrantz Theil, som nu er socialdemokratisk undervisningsminister!

Listen over socialdemokrater, som har skidt i nælderne er utrolig lang, hvem husker ikke Jeppe Kofod med røde ører efter at have været på ungpigesjov - nu er han blevet udenrigsminister!

Socialdemokrater har aldrig stået skoleret, dummer de sig ud over alle grænser, bliver de ministre. Ældre læsere vil kunne huske, da Ritt Bjerregaard gik amok i Paris på skatteydernes regning, og da Per Hækkerup forærede Danmarks undergrund til nordmændene.

Kære Dan Jørgensen, hvis du vil fremstå som en ærlig mand, burde du og resten af Socialdemokratiet stå frem og over for os danskere undskylde de sidste fyrre års flygtninge- og indvandrerpolitik, men jeg tror du og andre politikere kan slippe for alverdens undskyldninger, hvis I fremover henvender jer til os borgere i klart sprog uden ordskvalder og svarer på vores spørgsmål.

Dan Jørgensen skriver: ”Vi skal levere reelle CO2-reduktioner, skabe nye erhvervsmuligheder og holde fast i den danske sociale balance. Det bliver svært, men er muligt.” Forklar venligst hvordan dette er muligt hr. Jørgensen?

Og videre: ”Dansk klimapolitik kan selvsagt ikke redde verden, men den kan vise andre lande, at grøn omstilling kan skabe vækst uden at skabe ulighed”. Hvad er det, vi konkret skal vise andre lande og hvordan?

Videre skriver Dan Jørgensen: ” Vi vil ikke kun nedbringe drivhusgasudledningerne. Vi vil gøre det på en måde, der gør vores samfund stærkere. Danmark har gjort det før. Og vi kan gøre det igen.” Fortæl venligst lidt om måden hr. Jørgensen, og om hvad vi før har gjort?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Annonce