Annonce
Debat

Debat: Skal vi behandle Facebook som en stat?

Den påfaldende mangel på retssager mod Facebook tyder på, at Facebook mere opfattes som en stat end som virksomhed på linje med andre.

Facebook forsøger at opføre sig som en stat og bliver ofte opfattet som en sådan. Men Facebook er ikke en stat, har ikke en stats pligter og rettigheder, og vi må få en bedre måde at forstå, hvad sociale medier er for størrelser.

I marts 2015 havde Mark Zuckerberg følgende opslag ”Governments sometimes order us to remove content they believe is illegal, but does not violate our community standards. … We fight to protect our community from unnecessary or overreaching government intervention”.

Med andre ord: Facebook laver selv sine egne regler og vil selvfølgelig ikke rette sig efter andre regler, heller ikke selvom de skulle være demokratisk vedtaget. Ligesom danske regler ikke gælder i Saudi-Arabien, så gælder danske regler ikke for Facebook, der har sine egne interne regler. Og ligesom en stat har en Højesteret, der kan træffe afgørelser uafhængigt af det politiske niveau, så vil Zuckerbergs gerne have noget tilsvarende, et organ ”almost like a Supreme Court”, som han siger. Hertil kommer ideen med at indføre Facebooks egen valuta, Libra. Så mangler vi snart bare en hær. Politiet har vi allerede i form af de mange tusind ansatte, der patruljerer Facebook for ”ulovligt” indhold. Men det er ikke bare Facebook, der opfatter sig selv som noget af en stat. Det gør mange andre mærkværdigvis også.

Mange taler for eksempel om, at Facebook udøver censur, når de redigerer indhold. I Danmark har censur været forbudt siden Grundloven af 1849, og også internationale menneskerettigheder meget restriktive, når det gælder censur.

Men menneskerettigheder er typisk staters forpligtelse, og grundloven gælder for Det Danske Rige og forpligter ikke Facebook. Når så mange alligevel er af den mening, at Facebook udøver censur, kan det ses om et udtryk for, at Facebook i højere grad anses for at være en stat end en virksomhed. Hvis man opfatter Facebook som det de er, nemlig en virksomhed, må de jo selv bestemme, hvem de vil indgå aftaler med og på hvilke vilkår, blot der er inden for lovens grænser.

Også den påfaldende mangel på retssager mod Facebook tyder på, at Facebook mere opfattes som en stat end som virksomhed på linje med andre. Der er efterhånden mange, der har fået straf for distribution af videoer med sex mellem mindreårige, for manipulerede nøgenbilleder, for trusler med videre.

Men selvom disse er gjort offentligt tilgængelige via Facebook, er det sociale medie ikke på noget tidspunkt forsøgt stillet til ansvar, hvilket kunne være muligt efter straffelovens § 23 om medansvar. På den måde ligner sociale medier fremmede stater, der ikke kan indbringes for danske domstole.

Hertil kommer, at Danmark har udnævnt en særlig tech-ambassadør. Ikke at der er noget i vejen med at forsøge en kommunikation med tech-giganterne, men en ambassadør alligevel? På linje med den danske ambassadør til Tyrkiet? Kontakt på diplomatisk niveau, og ingen indblanding i indre anliggende. Og som den tidligere kulturminister sagde i forbindelse med medieforhandlingerne (her citeret frit efter hukommelsen): ”Tech-giganterne kan vi ikke gøre noget ved”.

Det forekommer åbenlyst, at tech-giganterne ikke er stater, og der er mig bekendt ikke nogen, der har forsøgt at argumentere nærmere herfor. Men i praksis er det en udbredt opfattelse, både hos Facebook selv og hos mange andre aktører.

Opfattelsen er meget belejlig for Facebook, der så kan nyde staters rettigheder som immunitet og ikke-indblanding i indre anliggender uden samtidig at skulle påtage sig en stats forpligtelser som at overholde menneskerettigheder, sørge for sin befolkning med videre. Ikke noget med at de bredeste skuldre bærer det tungeste læs. Facebooks enorme overskud er rent privat.

Og opfattelsen af Facebook som stat er ubelejlig for alle os andre, ikke mindst os, der lever i en demokratisk stat, hvor vi er vant til at vi med lovgivning i hvert kan forsøge at løse de problemer og konflikter, der opstår.

Hvis Facebook fejlagtigt opfattes som en anden stat, kan vi selvfølgelig ikke på demokratisk vis bestemme, hvordan Facebook skal opføre sig, ligesom vi ikke kan kræve vores demokratisk vedtagne love efterlevet.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Bør være den gode gæst

Via de lokale landboforeninger er en række landmænd i clinch med energinet.dk, som er navnet på den instans, der står bag nedgravningen af det store elkabel fra den nye transformatorstation i Klinkby frem til Idomlund. Et kabel, der skal transportere strømmen fra vindmølleområdet Vesterhav Nord videre til elnettet. Ja, kablet er stort set lagt ned. Transformatorstationen er stort set klar. Det eneste, der mangler, er strømmen, og det er lige i øjeblikket meget uvist, hvornår den kommer - hvis den kommer. I hvert tilfælde er der stadig storm omkring projektet, og der er ingen dato på, hvornår det ligger fast, at der også bliver sat kysnære møller op her. Kystbefolkningen ser dem gerne skubbet ud på det nye vindmølleområde Thor, der ligger langt fra land. Imens strides landmændene så med energinet.dk. Ikke om de erstatninger, de skal have, for at der bliver gravet på deres mark, og at der bliver lagt et kabel ned. Disse erstatninger er til at finde ud af. Men det er det såkaldte "gæsteprincip". Landmændene mener, at energinet.dk er gæster på landmandens jord, og hvis han får brug for at udvide eller lægge om, så kablet er i vejen, så skal gæsten naturligvis flytte det., Men det mener energinet.dk ikke. Her slår man fast, at det er landmandens problem at flytte kablet, hvis det skulle blive nødvendigt. Og da det koster 20 millioner kroner at flytte én kilometer kabel, så siger det sig selv, at det vil landmanden aldrig kunne finansiere. Dermed mener landmændene, de er stavnsbundne i fremtiden. Er de så det? Man kan sige, at de fleste jo nok udmærket ved i dag, om der er mulighed for, at de skal bygge hen over noget jord, der ligger 100 meter fra ejendommen. Men ved man det, når man taler 20 år ud i fremtiden? Nej, det gør man ikke, så derfor er det korrekt, at man binder en landmand på arme og ben, hvis man lægger et kabel, som han ikke har mulighed for at flytte, hvis det viser sig, det er nødvendigt for driften af hans ejendom. Vil det ske ret tit? Sandsynligvis ikke, men bare for én landmand langs det 35 kilometer lange kabel kan det være katastrofalt. Derfor bør energinet.dk være den gode gæst, at hvis det sjældne skulle ske, at et kabel nødvendigvis må flyttes, så er energinet.dk også klar til at betale for selv at flytte kablet.

Annonce