Annonce
Debat

Debat: S-borgmestre får mere magt med ny styreform

Forvaltning: Regeringen ønsker at ændre styreformerne i København, Aarhus, Odense og Ålborg kommuner, så borgmestrene/rådmændene ikke længere skal have det politiske og administrative ansvar for kommunens forvaltninger, som vi kender det i dag.

Ansvaret og den overordnede styring ønskes underlagt borgmesteren, men man ønsker at bevare rådmændene. Til hvad må man spørge? De skal ifølge oplægget beholde deres vederlag på omkring 800.000 kroner. Hvorfor tager man ikke skridtet fuldt ud og nedlægger magistraterne eller mellemformstyret? Og hvorfor inddrager man ikke Frederiksberg kommune, som også har magistratsstyre og rådmænd?

Det er en halvhjertet forestilling, regeringen forsøger at gennemføre. Og desværre lugter det langt væk af, at man vil give meget mere magt til de socialdemokratiske borgmestre i landets fire største byer i stedet for at gennemføre en ordentlig reform, hvor det politiske og administrative ansvar sættes i højsædet. Bortset fra de her nævnte kommuner har alle de øvrige 93 kommuner i Danmark udvalgsstyre og ingen rådmænd/borgmestre i forvaltningerne.

Og det går udmærket og sparer kommunerne for mange unødige udgifter.

Alt for meget roder rundt ansvarsmæssigt under styret med rådmænd/borgmestre. Man skal huske på, at der for hver forvaltning er ansat en direktør, som har det øverste administrative ansvar, men det vanskeliggør ordentlig ledelse, når politikere også skal spille chefer (rådmænd/borgmestre), ofte uden at have de nødvendige forudsætninger herfor, men blot tildeles de ansvarsfulde poster efter konstituering.

Herremanden Herluf Trolle udtalte for flere hundrede år siden de vise ord om, at dem, der bærer de gyldne kæder, bærer også ansvaret. Den måde, man leder og styrer på i den offentlige sektor, ville aldrig gå ansvarsmæssigt i en privat virksomhed. Ministre er underlagt en ministeransvarlighedslov, som betyder, at en minister af Folketinget kan stilles til ansvar ved et mistillidsvotum og afskediges.

I bestræbelserne på at ændre styreformer bør regeringen tage skridt til, at der laves en borgmesteransvarlighedslov analog ministeransvarsloven, så et byråd får bedre muligheder for at give en borgmester et mistillidsvotum..

Sker det, kan der være god fornuft i at ændre styreformer, ligesom al offentlig administration bør gås efter i sømmene.

Vi borgere ser, at milliarder af gode skattekroner, som kunne bruges fornuftigere, ender i store, sorte huller og mangler på de sociale områder.

Annonce
Uffe Clausen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Øjenåbner: Håndtryk var så vigtigt

Landet over er kommunerne ved at gennemføre de Grundlovsceremonier, man nu skal, for at udlændinge kan blive danske statsborgere. En del af ceremonien er det meget omtalte håndtryk, som har fyldt rigtigt meget. Ikke mindst det jo synliggør, at nogle gerne vil være danskere, men de alligevel ikke er så meget danske, at de vil give håndtryk til en person af det modsatte køn. Undertegnede har derfor hidtil opfattet denne ceremoni som noget symbol-politik, som vi egentlig godt kunne være foruden, da det kun er med til at tydeliggøre de kulturelle og religiøse forskelle, der også er i vort eget samfund. Det var så derfor noget af en øjenåbner at være med til den første Grundlovceremoni på rådhuset i Lemvig, hvor en ukrainsk statsborger ville være dansker efter 16 år i et land, som han vil bo i resten af sine dage og gerne vil være en rigtig del af. Der blev givet håndtryk. Et fast et af slagsen. Og under den efterfølgende hyggesnak med et glas mellem de officielle deltagere og ukraineren og hans fraskilte hustru, så lagde de to ukrainere megen vægt på, at det var en stor oplevelse for dem at være med til denne ceremoni, og ikke mindst håndtrykket var vigtigt for dem. - Det gør, at vi føler, vi bliver personligt modtaget i Danmark, og vi ikke blot får et stykke upersonligt papir. Det her gør, at vi føler os rigtigt velkomne. Det var så noget helt andet end det skriveri, der hidtil har været om det håndtryk. Det blev altså opfattet som noget rigtigt godt og var et vigtigt symbol. Ikke på forskelle, men på ligeværdighed og en velkomst. Og hvorfor blev den fraskilte hustru så ikke også dansker, selv om hun talte stort set perfekt dansk? Hun havde holdninger til blandt andet de goder, det danske demokrati giver. Hun kunne udtrykke, at demokrati er så naturligt for danskerne, at mange slet ikke opfatter, at det er noget, man skal kæmpe for andre steder i verden - også i hendes hjemland. Ændring af regler har gjort, at da hun var under uddannelse for at være en del af det danske samfund, kunne hun ikke leve op til kravene om fuldtidsarbejde i en ubrudt årrække. Så nu må hun vente i mindst tre år yderligere, før hun kan blive dansker. Regler er somme tider for firkantede.

Holstebro

Unge bakker op om Bronxparty

Annonce