Annonce
Debat

Debat: Sønderjysk historie er broen til respekt

Jeg nægtede at tro på det, før jeg så klippet, hvor en DR1-reporter siger: ”Vi fejrer altså, at vi i 100 år har levet i fred og harmoni med tyskerne side om side.” Ordene faldt under transmissionen af festforestillingen i Det Kongelige Teater i anledningen af Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920

Jeg er sikker på, at andre sønderjyder end jeg har løftet sig let - der skal mere til at før vi hopper i stolen - i bare forbløffelse, men blot resigneret konstatere, at det måske kun er os, der er født i grænselandet, der kender historien, og som på godt og ondt er blevet en del af vores DNA, og derfor er bevidste om genforeningens betydning og hvad vi fejrer. Jeg tror desværre at denne vigtige del af vores historie for mange er reduceret til et fjernt fortidslevn som mange ikke kender, og som føles at være uden relevans og betydning.

Jeg håber ikke det er tilfældet, for så har man glemt, og uden sammenligning, den største begivenhed i nyere dansk historie. Og glemt dem, der ofrede sig for den danske sag. De 5000 sønderjyder der mistede livet under 1. Verdenskrig, i en krig der ikke var deres De 4.000 der blev krigsfanger. De 7000 der blev hårdt såret. De mange af de 26.000 dansksindede soldater, der vendte tilbage med granatchok.

For at bevare retten til hjem og hjertelandet Danmark fulgte de parolen ”Gør din pligt og kræv din ret!” og undlod at desertere fra Kejserhæren og skyttegravenes rædsler over grænsen til Danmark.

Det har været meget hårde og barske oplevelser, men med en utrolig vilje fastholdt de dansksindede modet og troen på en genforening trods 56 år med undertrykkelsens mange mørke stunder. Men sproget, sangen, kaffebordet og håbet holdt dem sammen. De viste os, at det var muligt uden brug af vold og terror, men med fredelige demokratiske midler - at fastlægge den eneste grænse i verden ved en folkeafstemning. Men ikke nok med det, de viste os, at selv den stærkeste overmagt ikke kunne træde den danske kultur under fode. Og sidst men ikke mindst, at man kan være så rummelig at ingen kulturelle værdier mister noget i mødet med hinanden, vel tværtimod!

Det spændte forhold mellem de tysk og dansksindede sønderjyder sluttede ikke med genforeningen, men et væsentligt fundament var lagt. En ny verdenskrig måtte overvindes, før der langt om længe blev skabt et rum af forståelse. Dette blev kodificeret ved København-Bonn aftalen fra 1955, der skabte en principiel løsning på et belastet naboskab i grænselandet, ved beskyttelsen af mindretallene mod diskriminering og sindelagskontrol.

Fra at være front er den sønderjyske historie blevet til broen, til respekten for og retten til forskellighed.

Det er der grund til at fejre om mindes. Måske med et sønderjysk kaffebord?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lyden af image-tab

Mens Struer Kommune forsøger at markedsføre sig som Lydens By, er det lige nu lyden af den ene dårlige historie efter den anden, som rammer byen og ikke mindst dens borgere. I januar var det den tidligere kommunaldirektør Mads Gammelmark, der kom i søgelyset, da det kom frem, at han havde brugt det kommunalt udleverede kreditkort til utal af privathævninger. Op til sidste weekend blev havnechefen så fritaget for tjeneste, da kommunen havde ”mistanke om uretmæssigheder i ansættelsen", som formuleringen lød. Og tirsdag var den gal igen, igen. Nu kom det frem, at flere chefer i kommunen havde brugt deres kommunale kreditkortet til formål, det er mere end vanskeligt at se det kommunale formål med. Hvorfor skal skatteyderne eksempelvis betale for et barbesøg i Vejle? Ret skal være ret, det er ude i småtingsafdelingen, at der er fundet uregelmæssigheder for i den seneste sag, der er kommet i kølvandet på Gammelmark-sagen. Men den er sammen med de andre sager med til at tegne et billede af, at der ikke har været ret meget styr på bilagene i kommunens top. Tidligere borgmester Mads Jakobsen (V) ærgrer sig forståeligt nok over sagerne:"Der sker rigtig mange gode ting i Struer, og det her kommer bare til at skygge for det, og det, synes jeg ikke, Struer fortjener”, siger han gårsdagens avis. Det har Mads Jakobsen ret i. Borgerne fortjener det hvert fald ikke. De har ikke kommunale kreditkort, og de har intet ansvar for den svigtende kontrol. Borgerne kan bare se til, mens deres kommune bliver sat i forbindelse med den ene dårlige sag efter den anden, som involverer personer, der har siddet i betroede offentlige stillinger. Retfærdigt eller ej, så koster sagerne i form af et stort overtræk på kommunens image-konto. Man må for borgerne håbe, at der ikke ligger flere skeletter og venter på at falde ud af de kommunale arkivskabe, og at en ny kommunaldirektør kan være med til at få sat en stopper for problemerne. Der er trods alt en grænse for, hvad man kan holde til at høre på og om - også i Lydens by.

Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Annonce