Annonce
Debat

Debat: Sønderjysk historie er broen til respekt

Annonce

Jeg nægtede at tro på det, før jeg så klippet, hvor en DR1-reporter siger: ”Vi fejrer altså, at vi i 100 år har levet i fred og harmoni med tyskerne side om side.” Ordene faldt under transmissionen af festforestillingen i Det Kongelige Teater i anledningen af Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920

Jeg er sikker på, at andre sønderjyder end jeg har løftet sig let - der skal mere til at før vi hopper i stolen - i bare forbløffelse, men blot resigneret konstatere, at det måske kun er os, der er født i grænselandet, der kender historien, og som på godt og ondt er blevet en del af vores DNA, og derfor er bevidste om genforeningens betydning og hvad vi fejrer. Jeg tror desværre at denne vigtige del af vores historie for mange er reduceret til et fjernt fortidslevn som mange ikke kender, og som føles at være uden relevans og betydning.

Jeg håber ikke det er tilfældet, for så har man glemt, og uden sammenligning, den største begivenhed i nyere dansk historie. Og glemt dem, der ofrede sig for den danske sag. De 5000 sønderjyder der mistede livet under 1. Verdenskrig, i en krig der ikke var deres De 4.000 der blev krigsfanger. De 7000 der blev hårdt såret. De mange af de 26.000 dansksindede soldater, der vendte tilbage med granatchok.

For at bevare retten til hjem og hjertelandet Danmark fulgte de parolen ”Gør din pligt og kræv din ret!” og undlod at desertere fra Kejserhæren og skyttegravenes rædsler over grænsen til Danmark.

Det har været meget hårde og barske oplevelser, men med en utrolig vilje fastholdt de dansksindede modet og troen på en genforening trods 56 år med undertrykkelsens mange mørke stunder. Men sproget, sangen, kaffebordet og håbet holdt dem sammen. De viste os, at det var muligt uden brug af vold og terror, men med fredelige demokratiske midler - at fastlægge den eneste grænse i verden ved en folkeafstemning. Men ikke nok med det, de viste os, at selv den stærkeste overmagt ikke kunne træde den danske kultur under fode. Og sidst men ikke mindst, at man kan være så rummelig at ingen kulturelle værdier mister noget i mødet med hinanden, vel tværtimod!

Det spændte forhold mellem de tysk og dansksindede sønderjyder sluttede ikke med genforeningen, men et væsentligt fundament var lagt. En ny verdenskrig måtte overvindes, før der langt om længe blev skabt et rum af forståelse. Dette blev kodificeret ved København-Bonn aftalen fra 1955, der skabte en principiel løsning på et belastet naboskab i grænselandet, ved beskyttelsen af mindretallene mod diskriminering og sindelagskontrol.

Fra at være front er den sønderjyske historie blevet til broen, til respekten for og retten til forskellighed.

Det er der grund til at fejre om mindes. Måske med et sønderjysk kaffebord?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro

Stødte sammen i rundkørsel

Annonce