Annonce
Debat

Debat: Sådan forstærker sundhedsvæsenet uligheden

“Min første ledige tid er om tre uger. Men du kan nok ikke vente så længe. Ja, for så er det nok for sent at gøre noget,” sagde en ryglæge, der selv tog telefonen.

Speciallægen forklarede, at hvis min nerve i lænden var under pres for længe, så var det sandsynligt, at min nerve ville tage varigt skade. Og nej, han vidste ikke, hvad jeg ellers kunne stille op.

Jeg sagde ja, tak til den tilbudte tid. Det var trods alt bedre end ingenting. Jeg havde smerter i ballen og benet. Jeg havde mistet kraft. Jeg kunne kun gå rundt ved hjælp af krykker. Jeg havde brug for en scanning, der kunne fortælle, hvad der var galt. Og vejen til en scanning skulle banes af en speciallæge, mente min egen læge. Og der var lange lange ventetider hos alle dem, jeg kom igennem til.

Jeg sad målløs tilbage efter samtalen. Det hastede altså, hvis min førlighed skulle reddes i tide. Ellers skulle jeg humpe rundt på krykker resten af livet. Alligevel kunne jeg ikke komme til akut. Kan det virkelig passe, at man i dagens Danmark lader ventetider hos speciallæger invalidere mennesker på livstid?

Jeg fortsatte min rundringning.

Nej, vi tager ikke patienter uden for kommunen. Medmindre du altså selv betaler. Eller har en forsikring. Så har jeg faktisk en ledig tid allerede i morgen, siger sekretæren. ”Er du interesseret?” Jeg har heldigvis råd til det. Flaskehalse i vores sundhedsvæsen gælder åbenbart kun for de fattige, selvom det hedder sig, at vi har fri og lige adgang til vores sundhedsvæsen. Kan det virkeligt være rigtigt, at vi overlader de fattige til deres egen sure skæbne, mens vi der har råd eller en forsikring, kan få behandling?

Min jagt efter en ledig tid hos en ryglæge fandt sted i august 2017. Dengang anede jeg ikke, at mine smerter i ballen og benet i virkeligheden stammede fra en kræftknude, der havde ødelagt knogler i mit bækken og min hofte. Kræften var også begyndt at gnave af min lårbenshals. Ja, jeg havde faktisk kræft i hele kroppen, i alle dele af mit skelet og i flere vitale organer.

Men det anede jeg intet om, da jeg jagtede en tid hos en ryglæge. Det fik jeg først at vide fire måneder senere. Og kun fordi jeg selv insisterede på at blive scannet, og kun fordi jeg selv betalte for en vigtig undersøgelse på vejen. Som journalist har jeg en erhvervsskade. Jeg er konstant opmærksom på urimeligheder og uretfærdigheder. Skandaler er nemlig gode historier. Og her stødte jeg direkte ind i urimelige forhold.

Ud over dem jeg allerede har nævnt, gik det op for mig at det frie og det udvidet frie sygehusvalg kun gælder for dem, der selv kan betale for transporten eller har netværk, der kan hjælpe dem med transport. Frit valg for de rige. De kan vælge at komme til undersøgelse eller behandling i en anden landsdel med langt kortere ventetid eller med bedre renomme, fordi de kan klare udgifterne selv. Men ikke frit for de fattige. Er det rimeligt?

En ting er penge. Men det kræver også, energi, overblik og vedholdenhed at sikre sig, at henvisninger bliver afsendt fra den ene afdeling og modtaget på en anden afdeling. For det kan man desværre ikke regne med sker af sig selv. En af mine henvisninger lå en hel uge “i en bunke som vi sjældent kigger i,” som en sekretær forklarede mig, da jeg ringede og rykkede for fjerde eller femte gang. Hver gang jeg ringede, fik jeg at vide, at “vi sender den om et øjeblik”. Tænk hvor kunne de have sparet tid, hvis de så også havde videresendt henvisningen med det samme. Men det gjorde de først efter flere rykkere.

Jeg var privilegeret. Jeg havde energi, kræfter og frækhed til at ruske og rykke. Men ofte handler det om meget syge og gamle mennesker, som ikke har energien selv, og som ikke har børn, der magter at klare opgaven for dem. Er det rimeligt, at de svage skal ligge og rådne op i en bunke, som personalet sjældent kigger i?

Vores sundhedssystem forstærker desværre den ulighed, der også præger det øvrige samfund, hvor fattige, dårligt uddannede og ældre står i bagerste række. Da min kræft først blev fundet, fik jeg en kræftbehandling i verdensklasse. Det danske sundhedsvæsen fiksede min kræft. Og som tak for det vil jeg gerne bidrage til at fikse det danske sundhedsvæsen.

Og noget af det, der trænger allermest til at blive fikset er uligheden.

Eksemplerne er hentet fra bogen: “Sådan overlevede jeg kræften - og sundhedsvæsenet”, People’s Press 2019

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Struer For abonnenter

SSP om ny indsats: - Man er så provokerende i sin adfærd, at det er fuldstændig ligegyldigt, om det er politiet, der kommer, eller ej

Danmark

Her er sigtelserne i terrorsag

Leder For abonnenter

Prisen for teknologivirksomhedernes indtog

Jysk Fynske Medier, som også står bag udgivelsen af denne avis, offentliggør i dag, at koncernen lukker ugeavisen "Vinderup Avis". Lukningen sker som en direkte konsekvens af et faldende annoncemarked, som i flere år været med til at underminere grundlaget for at drive lokal, annoncefinansieret avis. Det er rigtig ærgerligt for lokalsamfundet, når der ikke længere er plads til avisen. Ligesom det er ærgerligt, når isenkræmmeren, bageren eller posthuset lukker på grund af for lav omsætning. Der er ikke noget positivt at sige om lukningen af avisen, som har sine rødder langt tilbage i 1900-tallet. Men for avislæsere og vogtere af det lokale demokrati og den lokale sammenhængskraft er Vinderup heldigvis stadig godt hjulpet. Vinderup ligger lige i smørhullet, hvor to medievirksomheder fortsat driver deres aviser. Dagbladet Holstebro udkommer selvsagt i området, ligesom Skive Folkeblad også interesserer sig for den del af Holstebro Kommune. Desuden kommer de to store ugeaviser Holstebro Onsdag og Skive Folkeblads "Midt på ugen" i området. Så vi kan godt pakke det værste sortsyn på nærdemokratiets vegne lidt til side. Men udviklingen vidner om, at der er sket et skred. Når annonceomsætningen flytter til det digitale område, flytter langt størstedelen desværre også ud af landet. I 2018 stod Google og Facebook alene for 61 procent af den digitale, danske annonceomsætning. Og modsat omsætningen i danske medievirksomheder, bruger Google og Facebook ikke deres penge til at skabe indhold, som styrker demokrati og sammenhængskraft i lokalområdet. Derfor har vi set en massiv konsolidering på ugeavismarkedet gennem flere år. I større byer, hvor der før var flere selvstændige aviser, er der kun en tilbage, og de mindste har det svært. Vinderup Avis udkommer for sidste gang om en uge, men Vinderup er stadig en vigtig del af Holstebro Kommune og en helt selvfølgelig del af dette dagblads dækningsområde.

Annonce