Annonce
Debat

Debat: Psykiatrien slår kræftafdelingen - vi mangler læger

Sundhed: Lige nu raser debatten om afviste kræftpakkehenvisninger i Region Sjælland. Det er forfærdeligt, at afvisningerne har ført til, at nogle kvinder blev behandlet senere og derfor fik mere fremskreden kræft.

Som praktiserende læge oplever jeg ikke, at det er kræftafdelingerne, der afviser flest patienter. En rundspørge blandt min kollegaer viser, at den absolutte topscorer for afvisninger er de psykiatriske afdelinger.

Det er specielt patienter med personlighedsforstyrrelser, ADHD og et sideløbende misbrug der afvises. Når patienterne afvises på psykiatrisk afdeling, bliver vi nødt til at henvise dem til en praktiserende psykiater i stedet. De har ikke ventetidsgaranti, og det fører oftest til mindst et års ventetid. Afvisninger i psykiatrien er også forfærdelige. Forsinket behandling fører til megen lidelse.

Patienterne henvender sig ofte, når de bliver sygemeldt eller har problemer på hjemmefronten. På et år er sygemeldingen blevet til en opsigelse, og ægteskabet er blevet til en skilsmisse. Det gør det ikke nemmere at blive rask.

I almen praksis behandler vi rigtig mange danskere med psykiske lidelser uden at henvise. Når vi henviser, er det fordi, vi mener, der er brug for hjælp fra en speciallæge hurtigst muligt og ikke indenfor 1-2 år.

En vej fremad er, at man begynder at registrere de afviste henvisninger, så problemet synliggøres. Desuden må vi arbejde på at færre patienter afvises via et tættere samarbejde mellem almen praksis og psykiatrien.

Det vil dog ikke være tilstrækkeligt.

De psykiatriske afdelinger er hårdt ramt af lægemangel og mangel på ressourcer, og der er heller ikke nok praktiserende speciallæger i psykiatri. Vi håber derfor, at der i fremtiden kommer politisk fokus på at løfte psykiatrien og øge kapaciteten, så færre patienter afvises .

Annonce
Mireille Lacroix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Lad det nu blive realistisk

Som vi skrev i avisen onsdag, følger de lokale idrætshaller - sammen med landets øvrige - noget interesseret, hvad der sker med planerne om de såkaldte B18, et nyt bygningsregulativ. Hvis det gennemføres, som der er lavet udkast til, vil det give voldsomme problemer med en række af de mange arrangementerne, hallerne har i dag. Hvis det gennemføres, skal der ved hvert arrangement laves en pladsfordelingsplan, som skal godkendes af en brandteknisk virksomhed. Og der skal være folk til stede, som skal være uddannet i brandmateriellet. Ud over det vil være en uoverskuelig økonomisk byrde for de mange små-arrangementer, der er i hallerne, vil det også give en masse praktiske udfordringer. Som for eksempel at hvis der kommer lidt flere mennesker, end man havde regnet med, må der ikke stilles ekstra borde op, fordi de ikke indgår i den plan, der er godkendt. Nu må man håbe, at de, der har udarbejdet udkastet, også vil forholde sig til den realistiske dagligdag. Naturligvis skal sikkerheden være i orden, og det grundlæggende i hallerne er, at der er nødudgange, flugtveje er beskrevet, og der er brandmateriel, der også virker. Og det siger sig selv, at man ikke må stille ekstra borde, store gymnastikredskaber eller andet op foran flugtvejene. Men at der skal laves en plan for hvert et lille arrangement, som skal godkendes og dermed betales hos en virksomhed, det er at gå alt for langt. Det vil i realiteten betyde, at en lang række arrangementer ikke kan gennemføres, fordi der ikke er penge til det, og fordi det bliver for besværligt. Der er gjort indsigelser mod det nye regulativ, og forhåbentlig vinder fornuften, så der naturligvis er et indhold, der sikrer sikkerheden. Men at man også forholder sig til virkeligheden. En halbestyrer ved jo alt om, hvordan man må stille borde op, uden det går ud over sikkerheden, og han er i jævnlig kontakt med brandmyndighederne, der både kontrollerer og giver gode råd. Det må række. Vi kan ikke undvære de mange små arrangementer i de haller, der binder mange mindre samfund sammen.

Annonce