Annonce
Debat

Debat: P-selskaber bekæmpes ikke med høtyve

Parkering: Erhvervspædagog og stifter af Mand & bil, Mikael Bjerre, har i sin klumme ’På kanten’ set sig gal på parkeringsafgifter. Vel at mærke de private af slagsen. Ifølge Mikael Bjerre er det udelukkende en skat på glemsomhed, der langtfra står mål med forseelsen og i øvrigt ikke tjener noget formål. Derfor finder han det også uforståeligt, at FDM ikke for længst har taget høtyvene ned fra væggene.

Det behøver vi ikke. FDM har gennem årene ført adskillige retssager mod p-selskaberne på vegne af vores medlemmer, der har ført til en bedre retsstilling og mere klare regler for privat parkering. Eksempelvis en bedre og mere tydelig skiltning på de private parkeringspladser.

Derudover kan vi - i al beskedenhed - også tage en stor del af æren for tilblivelsen af det nye Parkeringsklagenævn, hvor FDM sammen med Forbrugerrådet Tænk varetager forbrugernes interesser overfor parkeringsselskaberne. Siden sidste sommer har det sikret, at Mikael Bjerre og andre uheldige bilister nu har en nemmere, hurtigere og billigere klageadgang, hvis man har fået en p-afgift, man ikke kan blive enig med parkeringsselskabet om.

Om den omsiggribende parkeringsbranche, hvor erhvervsdrivende forsøger at lave gesjæft på snart sagt hvert ledigt frimærke, kan man mene meget. FDM anerkender, at en grundejer både har ret til og kan have behov for at indføre parkeringskontrol, men det er klart, at kontrollen skal ske på en fair og lovlig måde. Det holder vi i FDM et vågent øje med sker, ligesom vi ikke er bange for at gå i rette med parkeringsselskaberne, når grænserne bliver overtrådt.

Som forbruger har man altid muligheden for at stemme med pengepungen og gøre sine indkøb et sted, som parkeringsselskaberne endnu ikke har erobret. Så risikerer man heller ikke at skulle gribe ud efter høtyven.

Annonce
Dennis Lange, FDM
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
TTH Damer

TTH henter bagspiller i Nykøbing

Leder For abonnenter

Vi skal kunne stole på kontrolrapporterne

Der er ret stor sikkerhed for, at man ikke bliver syg af at spise danske fødevarer - eller fødevarer solgt i Danmark. Det skyldes blandt andet en ret finmasket fødevarekontrol, som er til for at sikre forbrugerne mod dårlige, ulovlige og skadelige fødevarer. Kontrollen finder sted i alle led, og resultaterne offentliggøres på fødevarestyrelsens hjemmeside, hvor alle kan læse med. Mest kendt for forbrugerne er nok smiley-ordningen, som ved indgangen til butikker og restauranter fortæller, om der er styr på alt fra rengøring, til egenkontrol og papirarbejdet. Men også rapporterne fra produktionsleddet findes på nettet. Det er en fin sikkerhed for forbrugerne, men det er samtidig en velfungerende, moderne udgave af gabestokken for dem, der træder ved siden af. Derfor er det altafgørende, at vi kan stole på det, der står i Fødevarestyrelsens rapporter. Før jul - lige mens de fleste af landets husstande havde en and på indkøbssedlen - kom en rapport fra kontrolbesøget hos Dan Duck i Struer frem. Den fortalte blandt andet om massive problemer med medarbejdernes håndhygiejne. En sand bombe under virksomhedens julesalg. Problemet var blot, at rapporten indeholdt fejl på det område. Fejlen endte i medierne, og det har uvægerligt påvirket salget. Medierne havde ganske forståelig tillid til fødevarestyrelsen, præcis som forbrugerne har. Dan Duck er netop nu ved at regne på, hvad den fejlagtige rapport har kostet og forventer at lægge sag an mod Fødevarestyrelsen for de millioner, virksomheden er gået glip af. Sagen er på alle måder uheldig, og den viser bagsiden af medaljen ved et ellers velfungerende system baseret på stor tillid fra befolkningen. Vi vil have sunde og hygiejniske fødevare produceret under ordentlige forhold. Og med de offentlige kontrolrapporter har vi mulighed for at fravælge dem, vi ikke stoler på. Det er rigtig godt. Men rapporterne har en kæmpe magt, og selv myndigheder laver fejl. Men den store magt, som kontrolrapporterne har, gør det tæt på utilgiveligt at fejle.

Annonce