Annonce
Debat

Debat: Nej til blind oprustning

Nato ruster op med bind for øjnene. Landene har besluttet at hæve udgifterne til militæret, så det svarer til to procent af hvert lands bruttonationalprodukt. Det skal ske over en årrække, men Trump presser til gengæld på for at det skal ske hurtigere og til et endnu højere niveau.

Den hovedløse strategi bunder ikke i en nogen som helst analyse af trusler eller af den sikkerhedspolitiske situation. Denne to procent-ulogiske logik betyder, at hvis et land øger sin økonomiske vækst, og dermed sit BNP, stiger udgifterne til militæret. Og naturligvis modsat, at hvis en krise fører lavere vækst med sig, falder bevillingerne til krudt og kugler.

Denne udvikling i udgifter er ganske frakoblet den virkelige udvikling i eventuelle trusler mod landenes sikkerhed. Det virkelige formål med det amerikanske pres for oprustning, er da også noget helt andet, nemlig at USA kan sælge meget mere militært udstyr. Europæerne køber ind, og Trump gnider sig i hænderne.

Det enøjede fokus på en procentdel af BNP, tager heller ikke hensyn til effektiviteten i det enkelte lands militær. Et land med lavt BNP kan have styrker, hvor pengene går til at vedligeholde gamle rustne kampvogne, helikoptere der ikke kan flyve og store pensioner til officerer. Sådanne lande har indlysende lettere ved at opfylde to procent-målet. Men Nato har ikke brug for et ineffektivt militær i et land med lille økonomisk styrke.

Jamen, vi er truet, ikke? Jo, vi skal have et øje på hver finger både overfor Rusland, Kina og andre. Men hold lige fast i et par fakta: Frankrigs militær er større end Ruslands, og hvis Tyskland kommer op på de to procent bliver de alene også stærkere end Rusland. De reelle trusler er komplicerede og svaret er derfor ikke bare flere konventionelle militære styrker. Det drejer sig også om cyperkrig, destabilisering, social uro, flygtningestrømme, migration og meget andet.

Danmark ligger i bund, når det kommer til procent-del af BNP, men i top-fem blandt landene i Nato, når det kommer til militærudgifter udregnet pr. indbygger. Desuden ligger Danmark helt i top, når det drejer sig om at understøtte stabilisering og genopbygning af krigsramte lande. Klimabistand er også investering i en fremtid med færre flygtninge og dermed færre spændinger.

Forsvars- og sikkerhedspolitik handler ikke kun om krudt og kugler, for udgifter til ”bløde indsatser” virker også, herunder bistand til udviklingslande og støtte til FN.

Karsten Hønge
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ros fra politiet: Folk holder afstand

Søndag ifølge

Flere hobbybagere og færre fritidsbetjente, tak

Vi bager mere under coronakrisen. Det læste jeg forleden i en artikel, som tog afsæt i danskernes ændrede indkøbsmønstre i denne tid. Og kigger jeg på min egen husstand, kan jeg bekræfte tendensen. Men det kan altså være et tilfælde. Vores ovn afgik ved døden kort før nedlukningen af landet, og erstatningen er sådan en sag med dampdysser og specialfunktion til hævning af dej. Og det er en fornøjelse. Jeg har sågar indkøbt hulplade og bageenzymer, så jeg nu - næsten - kan konkurrere med bagerens rundstykker. Min opskrift får du i bunden af denne klumme. Engang forestillede jeg mig faktisk, at jeg skulle være bager. Jeg kunne som barn godt lide den følelse af stolthed, det gav mig, når jeg ved at blande mel, vand og gær kunne fremstille noget, der mindede om brød. Og fulgte jeg en opskrift nøje, blev det nogle gange ligefrem godt. Det var en stor tilfredsstillelse. Skulle jeg pege på en enkelt positiv ting, jeg har fået ud af de seneste ugers ekstra hjemmetid, er det bageriet. Det bidrager til hyggen og en smule til stoltheden - og det minder mig ind imellem også om, hvorfor det var helt rigtigt, at jeg ikke blev bager. Vi er nok mange, som ikke blev det, vi forestillede os engang. I dagens avis kan du læse om en, der er blevet lige det, han drømte om. I et afskedsinterview svarer den afgåede direktør for Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Kaasgaard, på en række mere eller mindre skæve spørgsmål, som er med til at beskrive ham som menneske. Formen er måske lidt spøjs, men den virker ret godt. Vi får et godt billede af, hvad der har formet manden. Og hvis du keder dig i dit corona-hi, kan jeg klart anbefale dig at løbe spørgsmålene igennem og prøve at svare på det samme. Noget vil måske overraske dig, hvis du tør at være helt ærlig. Det var, da jeg læste den artikel, at jeg kom i tanke om, at jeg engang faktisk drømte om at blive bager. Modsat Jens Kaasgaard er jeg ikke nået langt med den drøm. Der er nok flere, der ligesom politidirektøren drømte om at få en fremtid i uniform. Og måske har kedsomheden i en coronabegrænset hverdag genskabt ambitioner hos en og anden, ligesom jeg har genfundet passion for bageriet. I hvert fald kan jeg konstatere, at der er dukket ret mange fritidspolitibetjente op på det seneste. Jeg forsøger virkelig på at se alle de positive ting, denne krise også gør ved vores samfund. Hvordan vi hjælper hinanden og støtter op om positive tiltag. Hvordan vi bidrager til at stoppe smitten ved at give køb på vores frihed. Hvordan vi generelt tilsidesætter os selv for at hjælpe helheden. Det, vi med et flot ord kalder samfundssind. Eksemplerne er mange, men nogle gange bliver samfundssindet overskygget. Eller måske er det et misforstået samfundssind, der tager over. Jeg har den seneste uge set talrige eksempler på det civile politikorps, som med egen mavefornemmelse og verdensbillede som rettesnor drager i krig mod dem, der fejler. De skyldige og alle dem, der ikke gør det godt nok. Myndighedernes officielle corona-stikkerlinje blev - heldigvis - nedlagt før den rigtig kom i drift. Men lysten til at påpege andres mangler trives alligevel. Det rigtige politi modtager en strøm af henvendelser fra folk, der er bekymrede over andres opførsel. Vi ser fingre, der peger insisterende på dem, der bærer skylden. For nogen må jo have den. Bevæger man sig ud på sociale medier - jeg anbefaler at lade være - kan man se, hvordan hobbybetjentene trives. Der bliver både anklaget, ført rettergang og dømt i den offentlige gabestok. Og det er på ingen måde kønt. For at citerer majestæten: Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Så hellere friske rundstykker. Du skal bruge 25 gram gær, 3 dl lunken vand, 500 gram hvedemel, 12 gram hvedesur (det er surdejspulver, red.), 10 gram bageenzymer og 12 gram salt. Hemmeligheden er i enzymerne og surdejen. Og i at ælte det hele godt på røremaskinen i 10 minutter. Form derefter 12 rundstykker. Pensl med vand, dyp i blå birkes. Lad dem hæve et lunt og fugtigt sted i 40 minutter. Bag ved 210 grader varmluft og gerne damp til de er pæne og sprøde - I min ovn tager det 13 minutter. Velbekomme.

Danmark

Live: Både fagbevægelsen og arbejdsgiverne anbefaler at udbetale indefrosne feriepenge under coronakrisen

Navne

Bo er en af de 100, der må arbejde i FN i Wien: Man tænker virkelig på 'Palle alene i verden'

Annonce